Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torp, Carl - Torpa - Torpa källa - Torpedinidæ - Torpedo (se Rokker) - Torpedo (Søværn)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tredjemand« (»Tidsskrift for Retsvidenskab« 1890),
»Om Overdragelse af individuelt bestemte
Løsøregenstande« (smst. 1894), angaaende hvilket
omstridte Spørgsmaal T. maatte bryde en
Lanse med Carl Ussing, »Hvorfor bør de nordiske
Lande tiltræde Berner-Konventionen?«
(»Nordisk tidskrift« 1895) og fra en senere Tid
»Nogle Bemærkninger om Aktieloven« (»Juridisk
Tidsskrift« 1917), af hvilken Lov han 1917
foranstaltede en kommenteret Udgave, og »Nye
Horisonter for det aandelige Arbejdes
Beskyttelse« (»Tidsskrift for Retsvidenskab« 1924). Ved
C. Goos’ Udnævelse til Kultusminister 1890
overtog T. Strafferetten som Fag, og i de følgende
Aar udsendte han en Række kriminalistiske
Lærebøger, »Om Straffen« (1894), »Forsøg og
Meddelagtighed« (1895), »Straffrihedsgrunde og
Strafophørsgrunde« (1898), »De subjektive
Strafbarhedsbetingelser« (1900), Arbejder, der
samarbejdedes til »Den danske Strafferets
almindelige Del« (1905, nye Optryk 1923 og 1926) med
Noter af Stig Rode og Niels Tybjerg 1919, 2. Udg.
1924) og »Strafbare Angreb paa Liv og Legeme«
(1908; 4. Oplag 1926), medens han samtidig
udfoldede en rig Produktion ved
Tidsskriftafhandlinger, Universitetsprogrammer o. l., saaledes
f. Eks. »Om den saakaldte Nødret« (»Tidsskrift
for Retsvidenskab« 1897), »Die Lehre von der
rechtswidrigen Handlung in der nordischen
Rechtswissenschaft« (»Zeitschrift für die
gesamte Strafrechtswissenschaft« 1902),
»Straffelovens Revision« (»Tilskueren« 1904),
»Menneskerettighederne« (»Det ny Aarhundrede« 1905),
»Om den saakaldte formindskede
Tilregnelighed« (Universitetsprogram 1906), »Nogle
Bemærkninger om Retsuvidenhedens Betydning i
Strafferetten« (»Tidsskrift for Retsvidenskab«
1908), »Bidrag til Læren om
Berigelsesforbrydelserne« (Universitetsprogram 1909) og »Nogle
Spørgsmaal vedrørende
Berigelsesforbrydelserne« (»Det nordiske Studenter-Jurist-Stævne«
1918). T.’s Opsats »Birkmeyer ctr. v. Liszt«
(»Tidsskrift for Retsvidenskab« 1907, oversat i
»Zeitschrift f. d. ges. Strafrechtsw.« 1907)
paadrog ham et skarpt Tilsvar fra Karl von
Birkmeyer i dennes »Grundriss zur Voriesung über
das deutsche Strafreeht« (7. Oplag 1908 S.
111—116). 1918 afløste T. N. Lassen som
Medredaktør af »Tidsskrift for Retsvidenskab«. Ogsaa
legislativt har T. udfoldet en omfattende
Virksomhed. Han har haft væsentlig Del i
Udarbejdelsen af forskellige Lovforslag, enten alene
eller som Medlem af Lovkommissioner, f. Eks.
Forfatterloven, Børneloven, Aktielovgivningen
m. fl.; Formand for den danske Afdeling af
den skandinaviske Civillovkommission. T.’s
legislative Hovedværk er den af ham efter
Justitsministeriets Anmodning udarbejdede
»Betænkning angaaende de af den under 11. Aug.
1905 nedsatte Straffelovskommission
udarbejdede Forslag indeholdende Udkast til Love
vedrørende den borgerlige Straffelovgivning med
Motiver« (1917), der har givet Anledning til en
omfattende Faglitteratur, foraarsaget
Nedsættelse af en Kommission — T. havde selv Sæde
deri — og dannet Grundlaget for det af
Regeringen Rigsdagen 1924 forelagte »Forslag til
almindelig borgerlig Straffelov«. For T. er
Jurisprudensen den praktiske Videnskab par
excellence. Han er hverken Historiker eller
Metafysiker; systematiske eller metodiske Spørgsmaal
tillægger han ingen større Betydning. Som
Kriminalist er han Tilhænger af den moderne
Strafferetsbevægelse uden iøvrigt slavisk at
ville sværge til nogen Skole. I Kraft af sin
store Arbejdsevne har T., foruden at virke i sin
Embedsgerning og med utrættet Flid og
Energi at føre Pennen, røgtet en Mængde
Hverv baade af offentlig og privat Karakter,
saaledes var T. en Tid lang Formand for
»Forfatterforeningen«, Formand for »Dansk
Kriminalistforening«, hvis Forhandlinger han siden
1900 har udgivet sammen med Aug. Goll, fra
1910 med Fr. Rüdinger, for »Fængselshjælpen«
o. m. a. Han har ogsaa i en Aarrække haft
Sæde i Bestyrelsen for betydningsfulde
Aktieselskaber, Det forenede Dampskibsselskab o. fl.
a. 1894—1900 var T. Borgerrepræsentant i
Kbhvn, valgt paa den saakaldte »Borgerliste«.
1906 søgte han som det radikale Partis
Kandidat forgæves Valg til Folketinget.
Fz. D.
Torpa Herred, Hadeland og Land
Sorenskriveri, Vestoplandene Politidistrikt, Opland
Fylke, 535,9 km2 med (1920) 2356 Indb., 4,4 pr
km2. Herredet svarer til T. Sogn med Lunde
Kapel af Nordre Land Præstegæld. Det
omgives af Herrederne: Gausdal, Faaberg,
Snertingdal, Nordre Land, Etnedal, og Nord
Aurdal. Af Arealet er 21,5 km2 Ager og Eng, 3,22
km2 Udslaatter, 267,2 km2 Skov; Resten er
Snaufjeld, Myr og Vand. Herredets nordvestlige
Del udgøres af de Højfjelds- og Sætertrakter,
hvor Fjelddokkas og Synas Kilder ligger.
Fjeldene naar i Snuen op i 1292 m. De vigtigste
Næringsveje er Kvægavl og Skovbrug.
Herredet staar i Automobilforbindelse med Dokka
Station paa Valdresbanen og med Gjøvik og
Mjøstrakterne. Antagen Formue 1922 var 9,7
Mill. Kr og Indtægt 1297000 Kr.
M. H.
Torpa källa [’tårpa-’t∫æl.a], Kilde med
jodholdigt Vand nær Lilla Edet ved Göta älv,
Sverige. Vandet smager bittert og indeholder
12,55 ‰ faste Bestanddele, hvoraf 0,016 ‰ er
Jodmagnesium.
M. H-n.
Torpedinidæ, se Rokker, S. 292.
Torpedo, se Rokker, S. 292.
Torpedo (Søv.), Navnet paa en bevægelig
Undervandsmine; kaldes ogsaa aktiv Sømine i
Modsætning til den forankrede eller passive
Mine (se Miner). Den Tanke under Vandet
at paaføre Skibene en Skade, der lettest
bringer dem til at synke, har for lange Tider siden
ført til Konstruktioner og Forsøg med Miner
og T., men det var først under den
amerikanske Borgerkrig 1861—65, at T. fik nogen
praktisk Betydning. De første T. var
Stangtorpedoer og bestod af en Ladningskasse med
Sprængstof paa Enden af en lang Stang, der i
Angreb skødes i en skraa Stilling ud over
Forstævnen paa en Baad, hvorved Ladningen
kom et Stykke under Vandet. Den antændtes
ved en elektrisk Strøm, der sluttedes ved
Anslag mod Maalet, eller, hvis dette glippede, fra
selve Baaden. Stang-T. anvendtes meget i
Tiden mellem 1870—80 og i Patruljebaade lige
til den nyeste Tid. Om Bord i større Skibe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
