Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torridalselven - Torridge - Torrigiano d'Antonio, Pietro - Torrington (U. S. A.) - Torrington (England) - Torrstene - Torrön - Tors - Torsburg - Torschok - Torsdag - Torshälla - Torsion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Torridalselven eller Toridalselven,
Navn paa den nedre Del af Otteraaen eller
Ottra, betydeligt Vasdrag i det
søndenfjeldske Norge med Udløb ved Kristiansand; det
gennemstrømmer Setesdal og Torridal
Sorenskriverier.
(N. S.). M. H.
Torridge, se Torrington.
Torrigiano [tor.irrgano] (Torregiano,
Torrigiani) d’Antonio [d-an’tånio], Pietro, ital.
Billedhugger, f. 1472 i Firenze, d. 1522 i1
Sevilla. I Firenze var han Elev af Bertoldo; efter
ved Næveslag at have knust Michelangelo’s
Næseben maatte han imidlertid flygte fra Byen,
turede om i Italien, sysselsattes som
Billedhugger i Rom (nogle Stuksirater i Vatikanets
Appartamenti Borgia tilskrives ham), var en
Tid Soldat og havnede 1512 i London. Her kom
han til at spille en vigtig Rolle som
Foregangsmand for italiensk Renaissance (de kendte
Gravmæler over Henrik VII og Dronning
Elisabeth af York [c. 1519] i Westminster-Abbey,
Bronzemonumentet smst. over Hertuginden af
Richmond m. v.). 1520 tog han til Spanien,
virkede her især i Sevilla og skabte store
naturalistiske og livfulde Statuer i brændt og malet
Ler, der i Kunstnerens Levetid vakte
Beundring og senere blev Forbilleder (S. Jeronimo
[Sevilla Mus.], S. Jeronimo [Santa Ana i
Granada, Madonna [Sevilla Mus.]), endvidere
Dørrelieffet i Sevillas Katedral, Marmormedailloner,
m. v., men T. kom, urolig og stridbar, som
han var, med en fanatisk Inkvisition som
Fjende, i Fangenskab og døde ved frivillig
Hungerdød.
A. Hk.
Torrington [’tåriŋtən]. By i U. S. A.,
Connecticut, ligger 40 km V. f. Hartford i
Nærheden af Naugatuck River. (1920) 22055
Indbyggere. T. har Maskin- og Jernvareindustri
og er Sæde for et Handelskammer.
(H. P. S.). G. Ht.
Torrington [’tåriŋtən] (Great T.), By i det
sydlige England, Devonshire, ved den lille Flod
Torridge, kort før dens Udmunding paa
Nordsiden af Cornwall-Halvøen. (1921) 2931
Indbyggere. Der findes Rester af et Slot fra
Edvard III’s Dage.
(M. Kr.). M. H-n.
Torrstene [’tår-], se Jernmalme.
Torrön, Sø i Jämtlands Län, Sverige, nær
den norske Grænse. Afløb til Kalisjön og
Indalsälven. 441 m over Havet, 93,5 km2.
M. H-n.
Tors, se Taars.
Torsburg [’tårsburj] (Torsborgen), Ruin af
Fortidsbygningsværk paa Gotland. 5 km fra
Østkysten ligger et 68 m højt Kalkbjerg med
6—18 m høje stejle Skrænter. Hvor disse
Skrænter enkelte Steder er mindre stejle, har man i
Fortiden befæstet Plateauranden med vældige
Mure af Stenblokke. Murene er 5—7 m høje,
forneden 18—24 m brede, foroven 4—5,5 m
brede. Den samlede Længde udgør 1500 m.
M. H-n.
Torschok [ta’rзåk], Torzhok, By i
storrussisk Guvernement Tver, ligger 60 km NV. f.
Tver paa begge Bredder af den sejlbare Tverza
og ved Banelinien Ostaschkov—Rshev. (1920)
11309 Indbyggere. T. har 31 Kirker,
hvoriblandt en Domkirke, samt nogle Munke- og
Nonneklostre, og fra gammel Tid er den
bekendt for sine Lædervarer som Støvler af
forskelligfarvet Læder og Sko med Guld-, Sølv- og
Silkebroderier. Desuden driver Byen Udførsel
af Korn og Mel til Petrograd (Leningrad) samt
betydelig Flodskibsfart.
(H. P. S.). N. H. J.
Torsdag, Ugens femte Dag, oldnordisk
þórsdagr, som Oversættelse af latinsk dies Jovis,
Tordengudens Dag. Enkelte Brudstykker af den
oprindelig kaldæiske Tro paa Ugedagenes
forskellige Egenskaber trængte ind i Norden,
nærmest blot en Tro paa T.’s, særlig T. Aftens
Hellighed, dels som den rette Tid til magiske
Handlinger, dels som Tingdag, dels som
Hviledag. (Litt: H. F. Feilberg, »Ordbog over
jyske Almuesmaal«, III, Side 828).
(A. O.). H. El.
Torshälla [’tårshæl.a], Thorshella, By i
det mellemste Sverige, Södermanlands Län, 82
km NNV. f. Nyköping ved Torshälla eller
Eskilstunaå, der 3 km herfra udmunder i
en Arm af Mälaren. (1925) 1933 Indbyggere.
T.’s væsentligste Erhverv er Landbrug og
Industri. 4 km SV. f. Byen ligger T.’s Station
Nyby Bruk paa
Oxelösund—Västmanland-Banen. Af monumentale Bygninger nævnes kun
Kirken, hvis høje Taarn ses langt ud over
Mälaren. T. hed oprindelig Thorsharg (harg,
et hedensk Alter) og er en urgammel By. Dens
ældste kendte Privilegier er fra 1317, men dens
Blomstringstid indtraf i Løbet af 17.
Aarhundrede. Nu er det en ganske ubetydelig By uden
økonomisk Liv.
(H. P. S.). M. H-n.
Torsion (lat.) eller Snoning af et fast
Legeme finder Sted, naar parallelle Planer i
Legemet drejes i Forhold til hinanden om
deres fælles Normal. Det simpleste og vigtigste
Tilfælde er det, at en homogen Cyhnder med
cirkelformet Tværsnit snos om sin egen Akse,
saaledes som det sker med enhver Maskinaksel,
der benyttes til Overførelse af Kraft. For at
undersøge Forholdene i den snoede Cylinder
kan man tænke sig to Snit A og B lagte
gennem Cylinderen, vinkelrette paa dens Akse og
i den indbyrdes Afstand L. Et Plan gennem
den usnoede Cylinders Akse skærer disse
cirkelformede Snit i to parallelle Diametre. Ved
Snoning af Cylinderen drejes Diametrene en
Vinkel, Snoningsvinkelen, mod
hinanden, og for at fastholde den snoede Cylinder,
der ligger mellem de to Snit, i den tvungne
Stilling maa der i hvert Snit virke Kræfter,
som danner et Kraftpar (se Kræfters
Sammensætning). Dette Kraftpar er dannet af
de ydre Kræfter, der virker paa Cylinderen.
Dets Moment M, Torsionsmomentet,
forholder sig ligefrem som Snoningsvinkelen,
omvendt som Længden L og ligefrem som
fjerde Potens af Cylinderens Radius. Dividerer
man Snoningsvinkelen med L, faar man
Snoningsvinkelen pr Længdeenhed
af Cylinderen. Kaldes denne Vinkel V, er
altsaa M = TVR4, hvor T er en Konstant, der
er karakteristisk for det Stof, hvoraf
Cylinderen er dannet. Maaler man M i
Kilogrammeter, V i Grader for hver Meter af Stangens
Længde og R i Centimeter, er T for Staal c.
2,5 og for Messing c. 1, hvilke Tal dog veksler
en Del med den Bearbejdning, Metallet har
været underkastet. Hvad her er sagt, gælder
kun for svag T., der ikke anstrenger Materialet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
