Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bugt til Murman-Kysten samt til Island. Den
forekommer jævnlig langs Jyllands Vestkyst,
især mod N. langs Skagerrak-Kysten, mest paa
den saakaldte jyske Banke og helt hen til
Skagen; men herfra bliver den sjældnere ned
gennem Kattegattet. Langen lever sædvanlig
paa Dybder af 150—300 m. Den er meget
værdifuld for Fiskeriet i de nordlige Have, især
for England, Skotland (med Shetlands-Øerne),
det sydvestlige og vestlige Norge samt Island.
Den kommer i Handelen dels tørret, dels saltet
og som Klipfisk. En nærstaaende Art er
Blaalangen eller Bjerkelangen
(Byrkelangen) (M. dipterygia eller M. byrkelange),
der forekommer ved Norge, Skotland,
Færøerne og Island, paa dybt Vand; i danske
Farvande er den taget enkelte Gange i Skagerrak
og det nordlige Kattegat; den fiskes i betydelig
Mængde uden for Norges nordlige Kyster, paa
200—550 m’s Dybde og tilvirkes til Klipfisk. —
Kvabbeslægten (Lola) har to Rygfinner
og een Gatfinne; Overkæben er længere end
Underkæben; alle Tænderne er smaa; en Traad
under Hagen, Denne Slægt benævnes ogsaa
Ferskvandskvabbe, fordi begge dens
Arter lever i fersk Vand. Kvabben,
Søtorsken eller Knuden, norsk Lake (L.
vulgaris) er i Almindelighed gul og sort
marmoreret, paa Bugen dog hvidlig uden mørke
Pletter. Den naar en Længde af 60—100 cm
og en Vægt af 4—8 kg. Kvabben har en meget
vid Udbredelse; den forekommer nemlig over
hele Europa med Undtagelse af de sydligste
Dele (og Irland), og det nordlige Asien. I Norge
mangler den i Bergens Stift samt over største
Delen af Vestkysten, hvorimod den findes i de
sydøstlige Dele af Landet samt i den nordlige
Del af Tromsø Stift og i hele Finmarken. I
Sverige og Finland er Kvabben almindelig, ikke
alene i Vandløb og Søer, men ogsaa
Skærgaardene ved den finske og bottniske Bugt. I
Danmark forekommer den i flere sjællandske
Soer, saasom i Fure Sø, Sorø Sø og Tis Sø; i
Jylland findes den i flere af Søerne ved
Skanderborg, Silkeborg og Viborg; desuden træffes
den i flere Aaløb, f. Eks. i Aaen ved Ringsted,
i Odense Aa og i Nibs Aa; derimod kendes
den ikke fra Lolland-Falsters og Bornholms
ferske Vand. Den lever af Fisk, Krebsdyr, Orme
og Insekter. Legetiden indtræffer om Vinteren
(Januar—Marts), og Æggene flyder mere eller
mindre højt over Bunden eller ligger løst oven
paa denne. Kødet er velsmagende; Leveren
anses for en Lækkerbisken, og af Rognen
tilberedes Kaviar. I Nordamerika lever en
nærstaaende Art (L. maculosa). —
Havkvabbeslægten, norsk Tangbrosmen
(Motella eller Onos) har to Rygfinner, af hvilke
den forreste er meget lav eller næsten
rudimentær; een Gatfinne; foruden en Skægtraad
under Hagen sidder der tillige traaddannede
Forlængelser paa Snuden. Man kender en halv
Snes Arter, hvoraf de fleste lever i det
nordlige Atlanterhav og Ishavet. Ungerne er
sølvglinsende og i andre Henseender forskellige fra
de voksne, saa at de har været ansete for en
særegen Fiskeslægt (Couchia). Den
firetraadede Havkvabbe (M. cimbria) har
fire Skægtraade, nemlig en fra Hagespidsen, en
fra Snudespidsen og to meget lange fra Randen
af de forreste Næsebor; den forreste Straale i
den første Rygfinne er meget lang; i øvrigt
udmærker denne Fisk sig ved sin lange og
smalle Form og sin hvælvede Snude. Ryggen
er brungraa, Siderne gulgraa og Bugen
hvidgraa; Mundhule, Tunge og Gællehuler er sorte.
Længden udgør 30—40 cm. Denne Havkvabbe
forekommer fra England til Østfinmarken samt
ved Island og det nordøstlige Nordamerika.
Ved Danmark er det den almindeligste Art af
denne Slægt; fra Vesterhavet gaar den ind i
Limfjordens vestlige Del; den findes, skønt ikke
talrig, igennem Kattegattet og gaar ind i
Sundet; gennem Samsø-Bæltet og Store Bælt gaar
den ned i den vestlige Del af Østersøen; i den
egentlige Østersø lever den ogsaa, dog kun paa
de store Dybder. Den femtraadede
Havkvabbe (M. mustela) har fem Skægtraade,
nemlig en fra Hagespidsen, to kortere fra
Snudespidsen og to fra Randen af de forreste
Næsebor. Farven er brunlig, uden Spor til
Marmorering; Mundhulen er hvidlig. Længden
udgør næppe 30 cm. Den forekommer fra Portugal
til Vestfinmarken og Island; i de danske
Farvande er den sjældnere end den forrige Art, og
den er ikke fanget i Østersøen. Den
tretraadede Havkvabbe (M. maculata, M.
tricirrata) har tre Skægtraade, nemlig een paa
Hagen og to paa Snuden. Farven er gulbrun
med temmelig store, sorte Pletter. Længden
udgør 50 cm. Den forekommer ved Norges
Sydvestkyst, fra Lindesnes op til Aalesund; i
Bergens-Fjordene er den saa almindelig, at den
torvføres i Reglen daglig i Bergen. Ellers
kendes den fra de britiske Øer, Frankrig og
Middelhavet. — Velsslægten (Raniceps) har
to Rygfinner, af hvilke den forreste er
rudimentær; een Gatfinne; en kort Traad under
Hagen. Til denne Slægt hører kun een Art,
den sorte Vels, norsk Paddetorsk
(R. raninus), der har et stort, bredt og fladt
Hoved, en tyk Krop og en tynd, næsten
knivdannet Hale; Overkæben er længere end
Underkæben. Den forreste Rygfinne indeholder
kun tre Straaler; Bugfinnernes to forreste
Straaler stærkt forlængede. Farven er kulsort;
 |
| Fig. 2. Kvabbe (Lota vulgaris). |
 |
| Fig. 3. Tretraadet Havkvabbe (Motella maculata). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
