Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anden Rygfinne indfattes af en meget smal, hvid
Rand, og Bugfinnernes fremragende
Straalespidser er hvidlige. Længden udgør kun 20—30
cm. Denne Torskefisk er udbredt fra
Trondhjems-Fjorden til England og det nordlige
Frankrig. Den forekommer i hele Kattegat,
hvorfra den gaar ind i Sundet og Isefjorden
samt gennem Bælterne ned til den sydvestlige
Østersø. — Brosmeslægten (Brosmius)
har kun een lang Rygfinne og een Gatfinne; en
Skægtraad under Hagen. Denne Slægt omfatter
blot een Art, Brosmen, islandsk Keila (B.
vulgaris eller B. brosme), der meget ligner
Langen i Form, men er kortere og mere plump.
Ryg og Sider er graabrune og Bugen hvid; de
uparrede Finner med sort Bort, der indfattes
af en smal, hvid Rand. Brosmen bliver over 1
m lang og kan veje indtil 17 kg. Den
forekommer almindelig ved det nordlige og vestlige
Norge, ved Færøerne og Shetlands-Øerne, men
har allerede sin Sydgrænse ved England og i
det nordlige Kattegat. Mod V. er den udbredt
til Island, det sydøstlige Grønland og
Nordamerikas Østkyst (til Cap Cod). Brosmen er en
Dybvandsfisk, der især fanges paa Dybder af
200—400 m. Ved Norge fiskes den i
overordentlig stort Antal langs de bratte Egge ud for
Søndmøre og langs Landets nordlige Kyster
samt ud for Finmarken. Den saltes eller
tilberedes som Klipfisk. — Nær T. staar
Langhale- eller Langstjertfamilien
(Macruridæ), der har to Rygfinner, hvoraf den
bageste er meget lang og for Enden af den lange,
tilspidsede Hale mødes med Gatfinnen, der
ligeledes har en betydelig Udstrækning;
Bugfinnerne sidder under Brystfinnerne; Legemet
er dækket med tornede Skæl; Øjnene er store,
og under Hagen sidder en Skægtraad. Disse
Fisk lever paa dybt Vand; Antallet af Arter er
c. 120, og hver ny Dybhavsekspedition øger
Tallet. Langhalefamilien mangler fuldstændig i det
iskolde Nordhavsdyb, men er ellers udbredt
over alle Have og gaar ned til en Dybde af
over 5000 m. Skolæsten (Macrurus eller
Coryphænoides rupestris) forekommer
almindelig i det dybe Skagerrak samt langs den norske
Kyst og i dennes større Fjorde indtil Nordland;
den fanges ofte i Hundredvis, naar Linerne
sættes paa Dybder af 180—550 m, men Fiskerne
betragter den som værdiløs og bringer den
sjælden til Land med den øvrige Fangst.
Isgalten (M. berglax eller fabricii), der
ligesom den foregaaende naar en Længde af
omtrent 1 m, faas undertiden i stort Antal uden
for Finmarkens og Tromsø Amts Kyster, naar
Redskaberne stilles paa dybt Vand, men anses
ligeledes for værdiløs.
Ad. J.
T.’s Biologi. T. er indskrænket til den
nordlige Halvkugle, men har her en meget
vidtstrakt Udbredelse. I Atlanterhavets
østlige Del forekommer den fra det hvide Hav og
Spitsbergen Syd efter langs Norge til Nordsøen
og Østersøen, endvidere ved Island, Færøerne
og de britiske Øer. Ved Frankrigs Vestkyst er
den sjælden, og dens Sydgrænse ved Europa
ligger ved Gascogne-Bugten. I den vestlige Del
af Atlanterhavet findes den ved De Forenede
Stater fra Kap Hatteras og Nord efter langs
Fastlandet og Øerne samt ved det sydlige
Grønland. I Stillehavs omraadet er den udbredt
fra Puget Sound til det ochotske Hav og det
nordlige Japan. Ifølge hele sin Udbredning maa
den betegnes som en ægte boreal Fisk.
T. naar en betydeligere Størrelse end de
øvrige til Slægten Gadus hørende Arter og kan
saaledes blive indtil 1,5 m lang. Imidlertid er
der stor Forskel paa dens Størrelse i de
forskellige Farvande. Medens saaledes f. Eks. de
ved Island gydende T. i Almindelighed er c.
80 (70—90) cm lange, gyder T. i Østersøen og
de indre danske Farvande allerede ved en
Længde af c. 30 cm. Hvorvidt de sidstnævnte
smaa Torsk skal opfattes som en egen Race, er
endnu ikke afgjort med Sikkerhed. I Farve
er T. meget variabel. Den kan saaledes have en
graa, brun, grøn eller endog højrød
(Rødtorsk, norsk Taretorsk) Grundfarve, alt
efter Farven af den Bund, hvorpaa den lever,
og det er paavist ved direkte Forsøg, at de
samme Individer fra at være røde f. Eks. kan
gaa over til at blive graa. Den Dybde, hvori
T. lever, er forskellig saavel efter Alderen som
efter Aarstiden. Saaledes findes de yngre
Aargange paa meget grundere Vand end de ældre,
og i al Almindelighed kan det siges, at T.,
efterhaanden som den bliver ældre, søger ned
paa dybere Vand. Ved Island f. Eks. fiskes der
saaledes mange T. paa c. 300 m’s Dybde i
Sommertiden, men stort dybere end c. 5—600 m
gaar T. dog ikke, og da den i Gydetiden findes
paa langt lavere Vand, højst c. 150 m, maa den
kaldes en Lavvandsfisk.
T. søger sin Føde saavel ved Bunden som
oppe i Vandet, og Undersøgelse af dens
Maveindhold viser, at den foruden Fisk ogsaa
fortærer mange forskellige Slags lavere Dyr
(Krebsdyr, Orme, Bløddyr o. s. v.). I det
nordlige Atlanterhav er Silden og Lodden samt
pelagiske Krebsdyr (Boreophausia inermis o. s. v.)
dens Yndlingsføde. Gydetiden falder i det
tidlige Foraar fra Februar til Maj, især i Marts
og April. Dog har man paa et begrænset
Omraade i den nordlige Nordsø fundet T. gydende
om Efteraaret. Medens T. ellers kan forekomme
paa alle Dybder fra 0—c. 600 m, er den i
Gydetiden langt mere eksklusiv i denne Henseende.
Den gyder saaledes ikke paa større Dybder end
c. 150 m og i Almindelighed ikke paa større
Dybder end c. 50 m. Under Gydningen færdes
Fiskene ofte oppe i Vandet. I Gydetiden er T.
ogsaa langt mere følsom over for Vandets
Varmegrad end ellers og gyder saaledes ikke i
Vand, der er koldere end c. 4—5°. Paa Grund
af de langt bestemtere Krav T. i Gydetiden
stiller til Dybden og Temperaturen, bliver meget
store Arealer af det Omraade, hvor den ellers
forekommer, udelukkede som Gydepladser, og
disse er da i Virkeligheden ogsaa kun smaa i
Forhold til Artens Forekomstomraade.
Fra Nordmanden G. O. Sars’ Undersøgelser
i 1860’erne ved vi, at T.’s Æg ikke afsættes paa
Havbunden, men ligesom de fleste andre
Nyttefisks Æg er pelagiske ɔ: flyder frit i
Vandet, hvor de befrugtes af Hannernes Sæd, der
ligeledes udtømmes frit i Vandet. Æggene er
glasklare Kugler med en Diameter af c. 1 1/2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
