Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mm. Efter faa Ugers Forløb, hurtigere hvis
Temperaturen i Vandet er høj, end hvis den
er lav, fremkommer der af Æggene spæde (c.
4 mm lange) Unger, der i de første Dage lever
af deres Blommesæk, men snart derefter
begynder at tage Næring til sig bestaaende af
smaa Krebsdyr o. s. v.
Torskeungerne er i deres første Levetid
pelagiske ligesom Æggene og kommer derved
under Indflydelse af Havets Strømninger, af
hvilke de viljeløst føres af Sted. I det pelagiske
Stadium udmærker de sig ved at have 3
Rækker af sorte Farvepunkter (Pigment) langs Ryg,
Bug og Side, som giver dem et karakteristisk
Udseende. Da Torskeungernes pelagiske Liv
varer flere Maaneder, og da de i denne Tid
føres passivt af Sted af Strømmene, vil det
forstaas, at de undertiden kan drive langt bort fra
de Steder, hvor de kom til Verden. Medens
f. Eks. ved Island Æggene som Regel kun
findes over de grunde Kystbanker ved Syd- og
Vestlandet og saaledes er indskrænkede til et
ganske smalt Bælte langs Kysten, forekommer
Yngelen baade betydelig længere til Søs ud for
de samme Kyster, men navnlig i stor Mængde
ud for Nord- og Østkysten, hvor T. saa godt
som ikke gyder, men hvorhen Yngelen altsaa
driver. I det hele taget kan vi slaa fast, at
Torskeungerne i deres første Levetid i høj Grad
er under Indflydelse af Havstrømmene, hvis fra
Aar til andet varierende Retning og Styrke
saaledes bliver bestemmende for Udbredelsen. I
Løbet af nogle Maaneder bliver Torskeungerne
dog saa store og kraftige, at de formaar at
frigøre sig for Strømningerne, og de søger da ind
mod Kysterne og det grunde Vand, som er
deres normale Opholdssted i de første Aar.
Samtidig opgiver de deres pelagiske Levevis og
bliver Bunddyr, der nu navnlig færdes mellem
Plantevæksten paa faa Meters Dybde og
ernærer sig af de talrige Smaadyr, som har
Tilhold her. Den Størrelse, ved hvilken
Torskeungerne bliver Bunddyr, er forskellig i de
forskellige Farvande (f. Eks. 3 cm eller mindre
ved Skotland mod c. 5 cm ved Island), og
ligeledes er Aarstiden forskellig (f. Eks.
Slutningen af Maj eller Begyndelsen af Juni ved
Vestkysten af Skotland mod Juli eller August ved
Island). I varmere Farvande gaar Udviklingen
saaledes hurtigere for sig end i koldere.
Samtidig med Overgangen til Bundstadiet
forandres Torskeungernes Udseende. Medens
Farvepunkterne tidligere var ordnede i Striber,
grupperer de sig nu i firkantede Felter,
hvorved de smaa Torskeunger faar et meget
karakteristisk tavlet Udseende (»Skakbræt«-Tegning).
Senere forsvinder denne tavlede Tegning igen.
Fiskerierne. I økonomisk Henseende er
T. en af Verdens allervigtigste Fisk, og over
200 Mill. Kr. indvindes aarlig ved Torskefiskeri,
men for øvrigt er dette Fiskeri som de andre
store Fiskerier fra Aar til Aar undergivet
betydelige Udbyttesvingninger, ikke blot som
Følge af fluktuerende Priser, men ogsaa fordi
T.-bestandens Størrelse stadig skifter, idet
gunstige og ugunstige Aar med Hensyn til Ynglen
og Opvækst afveksler. Langt de største
Fiskerier foregaar i Atlanterhavets nordligste Del,
ved Norges Kyst (navnlig Lofoten), ved Island
og Færøerne samt ved New Foundland, Kanada
og den nordlige Del af de forenede Stater. Paa
mange af disse Steder er Torskefiskeriet uden
Sammenligning det vigtigste Fiskeri, af hvis
Udbytte Fiskerbefolkningens Kaar er nøje
afhængige. Længere Syd paa, i Nordsøen,
Skagerak og Kattegat, spiller det ikke mere en saa
dominerende Rolle blandt de øvrige Fiskerier,
om end det ogsaa her paa mange Steder er af
væsentlig Betydning. Ogsaa i den nordlige Del
af det stille Hav er der meget vigtige
Torskefiskerier.
De store Fiskerier i det nordlige Atlanterhav
er nøje knyttede til T.’s Gydning og
foregaar derfor især i Foraarstiden, naar
Stortorsken eller Kablioven (norsk: Skreien)
samler sig i mægtige Stimer for at gyde
(»Torskebjerge«). Desuden fiskes der ogsaa T. om
Sommeren, men dette Fiskeri er især baseret
paa Smaatorsk. I de danske Farvande fiskes
der væsentlig kun Smaatorsk, og Fiskeriet er
især indskrænket til den kolde Aarstid, bl. a.
fordi de høje Temperaturer i Sommertiden
driver T. bort fra de grunde Farvande og
nedsætter Fangstens Levedygtighed.
Baade Damp-, Motor- og Sejlfartøjer
anvendes til Torskefiskeri. Dampskibene har i de
sidste 20—30 Aar efterhaanden fortrængt
Sejlfartøjerne ved flere af de store nordatlantiske
Fiskerier, men endnu benyttes for en Del
Sejlskibe, der ikke sjældent har en Besætning paa
nogle og tyve Mand. Der er stor Forskel paa
den Kraft, hvormed de forskellige europæiske
Nationer deltager i Torskefiskerierne. Medens
i Danmark kun nogle faa Tusind Mennesker
driver Torskefiskeri, er i Norge 75—100000
Mennesker aarlig beskæftigede hermed, og om
Færøerne, som maaske er det Land i Verden, hvor
Torskefiskeriet spiller den største Rolle, kan
man uden Overdrivelse sige, at 10 % af den
samlede Befolkning deltager heri.
Ogsaa med Hensyn til Fiskepladserne er der
stor Forskel mellem de forskellige Nationer.
Nogle fisker saaledes enten udelukkende eller
dog væsentligst i de hjemlige Farvande
(Danske og Nordmænd), hvorimod andre (f. Eks.
Englændere og Tyskere) har flere af deres
vigtigste Fiskepladser fjernt fra Hjemmet,
saaledes f. Eks. ved Island og Færøerne. For
Franskmændene gælder det endog, at skønt
Torskefiskerierne er af meget stor Betydning
og beskæftiger mange Tusind Mennesker,
foregaar de slet ikke ved Hjemlandets Kyster, men
paa de fjerne Fiskebanker i det nordlige
Atlanterhav (navnlig New Foundland og i mindre
Grad Island), hvorhen aarlig hele Flaader
begiver sig.
De største Torskefiskerier, som drives fra
Europa, er de norske, britiske og islandske, om
hvis Udbytte nedenstaaende Tabel vil give en
Forestilling.
Til Fiskeriet anvender man mange forskellige
Slags Redskaber alt efter de stedlige og
traditionelle Forhold. De vigtigste er
Haandsnører, Langliner, Ruser og Trawl (s.
d.), navnlig det sidstnævnte. Ogsaa den
Maade, hvorpaa Fangsten tilberedes og kommer i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
