Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 639 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torstenson, Lennart - Torsukatak - Torsø - Torsøkilen - Torsön - Tort

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udfoldede en betydelig Virksomhed i Omdannelsen
og Udviklingen af Artillerivaabnet. T. kæmpede
med Berømmelse bl. a. ved Breitenfeld og Lech
og blev 1632 General. I Kampene samme Aar
ud for
Nürnberg blev han
fangen og
paadrog sig ved
den haarde
Behandling under
Fangenskabet
den Sygelighed
— fremfor alt
Gigtsmerter —,
hvoraf han
siden den Tid
led. 1633 blev
han udset og
det følgende
Aar udnævnt
til
Rigstøjmester. 1635—40
deltog T. under
Banér’s
Overkommando i den tyske Krig, og 1641 blev
han under et Ophold i Sverige og straks efter,
at han var blevet Rigsraad, udnævnt til
Øverstbefalende i Tyskland. Han førte nu
Kommandoen 1641—45 og udmærkede sig her paa en
glimrende Maade, først og fremmest ved
Hurtigheden i de militære Bevægelser, saa meget
mere beundringsværdig, som T. selv i Reglen
under Marcherne maatte bæres paa en Baare,
da hans Gigtsmerter sædvanligvis forhindrede
ham i at sidde til Hest. Banér havde til den
Grad svækket Brandenburg og Sachsen, at
disse Stater ikke længere for Alvor formaaede at
deltage i Krigen mod Sverige, og T. kunde
da forlægge Krigsbegivenhederne ind i
Kejserens Arvelande Schlesien, Böhmen og
Mähren. Han gjorde 3 særlige Felttog ind i disse
Lande; efter det første Indfald besejrede han i
Bund og Grund Piccolomini 1642 ved
Breitenfeld, efter det andet rykkede han ind i
Danmark, mod hvilket Land Sverige nu begyndte
Krig, og var inden første Halvdel af 1644
fuldstændig Herre over hele den jyske Halvø; han
vendte derefter tilbage til Tyskland, besejrede
Gallas’ Tropper ved Jüterbogk i Brandenburg
og foretog 1645 det tredie Indfald i Østerrig,
under hvilket han vandt en glimrende Sejr ved
Jankowitz i Böhmen og trængte frem lige til
Wien. 1. Decbr 1645 afgav han
Overkommandoen og vendte tilbage til Sverige. 1648—51
var T. Generalguvernør i Sveriges vestlige
Grænseprovinser Västergötland, Dalsland,
Värmland og Halland. 2 af T.’s Sønnesønner faldt i
Karl XII’s Krige; med en tredie uddøde T.’s
Slægt paa Mandssiden 1727.
(A. S.). G. C.

L. Torstenson.

Torsukatak (ɔ: det store Løb), Navn, der
ofte benyttes i Grønland; her skal nævnes de
vigtigste Steder: 1) Isfjord i Ritenbenk Distrikt
paa c. 70° n. Br. Den er c. 45 km lang og
ender i to store produktive Bræer, skilte ved
en Nunatak. T. udmunder i Vaigat og afsætter
inden for Mundingen mod N. en Bugt ved
Navn Tasiusak, i hvilken ligger Øen Kekertak
med Handelssted. I Nærheden er flere
Bopladser. 2) Frederikshaab Distrikt, Løbet N.
om Arsuk Ø (61° 10′ Br.), der fortsættes af det
smalle Sund Ikerasarsuk til Ivigtut Fjord.
3) Julianehaab Distrikt, Løbet mellem den
store Ø Nunarsuit og Fastlandet, c. 60° 48′ Br.
Da Storis hele Sommeren hindrer den direkte
Sejlads til Julianehaab, benyttes ofte dette Løb
for gennem Skærgaarden at naa ind til
Kolonien. I Løbet er mange gode Havne. C. 13 km
inden for Mundingen er Løbet meget smalt, men
udvider sig derefter mod N. til en stærkt
forgrenet Bredning, opfyldt af talrige Øer, og som
over Itivdliatsiak staar i Forbindelse med den
nordligere Kobbermine Bugt ved Nyeboe Kanal.
Ved Hjælp af denne, der er 2 à 3 m dyb, er
der Baadeforbindelse fra Julianehaab Distrikt
N. paa. 4) Farvandet Ø. f. Kaersok Halvøen
(c. 60 1/2° Br.), der fører til Overbærestedet
Itivdliatsiarsuk. 5) Løbet, der S. fra fører til
Iluafjord (c. 60° Br.); det udmærker sig ved
høje, bratte Fjeldvægge, spaltet af Kløfter og
med talrige spidse Tinder.
G. F. H.

Torsø eller Tose Herregaard, Torsnes
Herred, Østfold Fylke, af nuværende Skyld 140
Skyldmark. Gaarden hed oprindelig Thorshof
efter et til Tor viet Tempel, senere en adelig
Sædegaard, som har tilhørt Slægterne Bolt,
Tre Roser, Rosenvinge, Bildt, Sehested og
Stang. 1814 ejedes T. af Overkrigskommissær
Gude, som s. A. under svensk
Militærindkvartering forsvandt under mystiske
Omstændigheder, der aldrig er opklaret. Den
herskabelig byggede Gaard brændte totalt ned 1899.
Gaarden ejes nu (1926) af Godsejer Kaj Møller.
M. H.

Torsøkilen (Tosekilen), en 10 km lang
og paa flere Steder meget trang og grundet
Arm af Singlefjorden. Den skærer ind i
Torsnes og Borge Herreder i Østfold Fylke. Paa
Vestsiden ligger Torsø Herregaard, og ved
Bunden af Kilen ligger Tosekilen Bad.
M. H.

Torsön, 60 km² stor Ø i Vänern, Sverige.

Tort. Ifølge ældre danske Love medfører
visse skadegørende Handlinger ikke alene Pligt til
at erstatte de derved forvoldte positive Tab
(»Skade«), men ogsaa til at oprette de ved
Handlingen forvoldte aandelige Lidelser og
Ydmygelser (»Spot«), der naturligvis kun lader
sig vurdere efter en meget summarisk
Maalestok med en rund Sum som en Slags Soning
eller Tilfredsstillelse, der kan veje af mod den
lidte Uret. Nordisk Ret er vel i det hele mere
utilbøjelig til at anerkende Erstatningsret for
saadan ikke-vurderlig Skade, der nu i Reglen
kaldes T., end de fleste fremmede Love, men
i de Tilfælde, hvor Lov og Praksis nu een Gang
har anerkendt Begrebet, medfører T. dog
endnu stadig Ret til Pengegodtgørelse, saaledes for
ulovlig civil Arrest paa Person eller Gods, for
ulovlige Konkursdekreter eller endog blot
Konkursbegæringer, og nær beslægtet hermed er
Erstatning for uforskyldt Varetægtsarrest, for
Ulempe, Lyde og Vansir ved Voldshandlinger,
for Ødelæggelse og Forstyrrelse af Stilling og
Forhold ved Ærefornærmelser og visse
Sædelighedsforbrydelser m. m.
A. Gl.

Ifølge den norske Lov af 1902 om den
almindelige borgerlige Straffelovs Ikrafttræden,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>