- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
646

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toscana - Toscanella - Toscanelli, Paolo - Toscanini, Arturo - Toschi, Paolo - Tose - Tosefta

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvor Guerrazzi kort efter tiltog sig den
udøvende Magt under Navn af Diktator. Allerede
i April fik imidlertid det moderate Parti i
Firenze en Modrevolution i Stand. Guerrazzi blev
tillige med sine fornemste Tilhængere fængslet,
den konstituerende Forsamling opløstes, og
Magistraten i Firenze overtog Regeringen og
opfordrede Storhertugen til at vende tilbage.
Med dennes hemmelige Billigelse rykkede i
Begyndelsen af Maj et østerrigsk Korps ind i T.
og besatte 11. Maj Livorno efter 2 Dages
Modstand. Storhertugen udnævnte nu et
Ministerium under Forsæde af Baldasseroni og vendte
selv i Slutningen af Juli tilbage til Firenze. I
Apr. 1850 afsluttedes en Militærkonvention med
Østerrig, ifølge hvilken et østerrigsk
Okkupationskorps paa 10000 Mand foreløbig blev i
Landet. I Septbr 1850 blev den toskanske
Forfatning suspenderet, og i Maj 1852 definitivt sat
ud af Kraft, hvorefter Baldasseroni indførte et
helt igennem reaktionært Regimente. Ved det
1851 afsluttede Konkordat fik Kirken ganske
uindskrænket Raaderum, og der begyndte en
hadefuld Forfølgelse mod alle Spor af
Protestantisme. Først 1855 og efter at Okkupationen
havde kostet T. over 20 Mill. Kr., drog de
østerrigske Tropper bort, og
Belejringstilstanden i Livorno ophævedes. Ved Udbrudet af
Krigen 1859 tog Storhertugen efter Overenskomst
med Pave Pius IX og Kong Ferdinand II af
Neapel Parti for Østerrig. Denne Holdning
vakte stor Harme i T. Efter at en Opfordring
til Storhertugen om at gaa sammen med
Sardinien var afslaaet, udbrød 27. Apr. en Opstand
i Firenze, der fik Storhertugen til at forlade
Landet efter at have frasagt sig Tronen til
Fordel for sin Søn Ferdinand IV. Denne
udstedte en Proklamation, der lovede
Forfatningens Opretholdelse og Anerkendelse af
Nationens Rettigheder, men blev ikke hørt. Den
sammentraadte Nationalforsamling vedtog 16.
Aug. Huset Lothringen’s Afsættelse og 20. Aug.
T.’s Sammenslutning med Sardinien. Allerede
forinden havde man tilbudt Kong Victor
Emanuel Diktaturet over T.; han havde dog
afslaaet det og var kun gaaet ind paa at kaldes
Protektor for Nationalregeringen i T., saa
længe Krigen varede. Efter
Nationalforsamlingens enstemmige Vedtagelse af
Sammenslutningen, og efter at en almindelig Folkeafstemning
11. og 12. Marts 1860 med 386445 Stemmer for
Anneksion og 14925 for, at T. skulde bestaa
som en egen Stat, havde billiget denne,
udstedte Victor Emanuel et Dekret, ifølge hvilket
T. forenedes med Kongeriget Sardinien. Fra
Dresden udslyngede Storhertug Ferdinand IV
sin virkningsløse Protest herimod. 16. April
holdt Victor Emanuel sit Indtog i Firenze, og
allerede 1861 ophævedes den sidste Rest af T.’s
Autonomi, idet Statholderembedet ophævedes.
(Litt.: L. Pignotti, Storia della T. sino al
Principato
[Pisa 1813—14]; A. Zobi, Storia
civile della T. 1737-1848
[Firenze 1850-52];
Ricasoli og Ridolfi, T. ed Austria
[Firenze 1859]; E. Poggi, Memorie storiche del
governo della T.
[Pisa 1871]; Reumont,
»Geschichte T.’s seit dem Ende des florentinischen
Freistaats« [Gotha 1876—77]; Wurzbach,
»Die Grossherzoge von T.« [Wien 1883]; A.
Lumini
, La reazione in T. nel 1799 [Cosenza
1892]).
(H. P. S.). C. A.

Toscanella [-’næl.a], By i det mellemste
Italien, Provins Roma, ligger 18 km V. f.
Viterbo i Nærheden af Martas højre Bred. (1911)
5040 Indbyggere. T. er en middelalderlig
udseende By med Mure og Taarne. Uden for
Murene ligger to romanske Basilikaer, nemlig
en stor og interessant Marie-Kirke fra 9.
Aarhundrede og en Peters-Kirke fra samme
Periode; desuden findes her Rester af romerske
Bygningsværker. T. er Oldtidens Tuscania eller
Tuscana.
(H. P. S.). C. A.

Toscanelli, Paolo, se Columbus, S. 143.

Toscanini, Arturo, italiensk Musiker, f.
25. Marts 1867 i Parma; oprindelig
Violoncellist blev T. 1886 Dirigent ved italienske
Operaer i Sydamerika og vandt efterhaanden et
saadant Ry, at han nu staar som den ypperste
italienske Dirigent; en Aarrække virkede han
i Turino som Operakapelmester og Leder af
Stadsorkestret, fra 1898—1907 var han
Kapelmester i La Scala i Milano, derefter til 1921
ved Metropolitan i New York, hvorfra han
vendte tilbage til La Scala. Han har i sin
Egenskab af Dirigent foretaget en Række
Kunstrejser. T. sættes lige højt som Opera- og som
Koncertdirigent.
W. B.

Toschi Ttåski], Paolo, italiensk
Kobberstikker, f. 1788 i Parma, d. 1854 smst., var
Elev af Bervic i Paris, hvor han opholdt sig
1809—19. 1837 blev han Direktør for Akademiet
i sin Fødeby. T. er en af de sidste
Repræsentanter for det klassiske Liniestik, og denne
Stikmanérs særlige Tørhed og Farveløshed er
i højeste Grad fremtrædende ved hans Kunst.
Saa meget mere som han til sit Livs
Hovedopgave havde at gengive Correggio’s Arbejder
i Parma, hvis hele malerisk varme og bløde
Karakter daarligt forliges med det stramme
Liniestik. Bedre stemmer denne Manér til
Gengivelsen af Rafael’s »Korsdragelsen« (Lo
Spasimo di Sicilia
, Madrid) og forskellige
Madonnafremstillinger, til Daniele da Volterra’s
Korsnedtagelse, Albani’s Venus og Adonis samt til
en Række holdningsfulde Portrætter, til Dels
efter T.’s egne Tegninger. Efter moderne
Kunstnere udførte han det store Blad med Henrik
IV’s Indtog i Paris (efter Gérard).
(A. R.). L. S.

Tose, Herregaard, se Torsø.

Tosefta (aram.: Tilføjelse, Tillæg) kaldes en
Samling jødiske Retsbestemmelser af samme
Art som Mischna’s (s. d.), og i Navnet ligger,
at den er ment som et Supplement til denne;
den er ogsaa anlagt efter samme Plan,
saaledes at af Mischna’s 63 Traktater har de 59 en
Parallel i T. Det haggadiske Stof (se
Haggada) er her mere fremtrædende, men i øvrigt er
det indbyrdes Forhold mellem de to Samlinger
endnu ikke tilstrækkelig undersøgt. I det hele
og store hidrører T.’s Bestemmelser ogsaa fra
Tannaiterne, og de gengives undertiden i en
Form, som synes ældre end Mischna’s; men paa
den anden Side henvises der ogsaa til
Autoriteter fra Tiden efter Mischna’s Afslutning. En
fuldstændig Udgave af T. er besørget af M. S.
Zuckermandel (Pasewalk 1880); 31 Traktater er
oversat paa Latin i Ugolini: Thesaurus
antiquitatum sacrarum
, XVII—XX.
H. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0654.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free