- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
647

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toselli, Enrico - Tosekilen - toskansk Søjle og Søjleorden - Tossefugl - Tostão - Toste - Tosterup-Konglomerat - Tosterön - Tosti, Francesco Paolo - tosto - Tostrup, Jacob Ulrich Holfeldt og Oluf - tot

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Toselli [to’sæl.i], Enrico, italiensk Musiker
(1883—1926), Elev bl. a. af Sgambati, uddannet
som Panist, optraadte i Tyskland, og blev mest
kendt ved en Violinromance Serenata
(Salonstil), og ved sit Ægteskab med Prinsesse
Louise af Sachsen; denne skrev Teksten til
T.’s Operette La principessa bizzarra; i øvrigt
komponerede han en symfonisk Digtning, Il
fuoco
(efter d’Annunzio’s Roman),
Klaverstykker, Suite for Strygere etc.
W. B.

Tosekilen, se Torsøkilen.

toskansk Søjle og Søjleorden betegner
i Arkitekturen en Søjletype, der er beslægtet
med Grækernes doriske Søjleorden. Oprindelig
udformet af Etrurerne (i Toscana) under
hellensk Paavirkning indgik den som en
Bestanddel i Romernes Bygningskunst, hvor den
jævnligt optraadte som Erstatning for doriske
Søjler, og senere arvedes den toskanske Orden af
Renaissancen og Barokken, hvor den spillede
samme Rolle som i den romerske Arkitektur.
Hvor to eller tre Søjleordener bruges
dekorativt i Etager over hinanden, er den nederste
Række som oftest toskansk, som paa
Colosseum i Rom. Først ved Aar 1800 genfandt
Nyklassicismen den virkelige doriske Orden. Fra
Etrurernes Tid har den t. S. haft profileret
Basis, glat Skaft og profileret Kapitæl (noget
mindende om det doriske). Det baarne Led kan
have den doriske Ordens Triglyffer og Metoper,
men disse kan ogsaa erstattes af glat Frise.
Smlg. Bygningskunst, Fig. 8, 20, 21.
C. A. J.

Tossefugl, se Suler.

Tostão [to’∫tau] (Testão), mindre
Regningsenhed i Portugal og Brasilien à 5 Vintems,
Sølvmønt omtrent 20 Øre.
(N. J. B.). H. J. N.

Toste, 1) Søn af Godwin Jarl (s. d.), var i
sin Tid af Kong Edvard Bekenderen sat til
Jarl over Northumberland, men gjorde sig
forhadt af Indbyggerne og blev fordrevet af disse;
hverken Edvard eller T.’s Broder Harald
kunde faa ham genindsat, og han forlod England.
Af den Grund fattede T. Nag til sin Broder,
og da denne 1066 besteg Englands Trone efter
Edvard, søgte T. at ophidse Vilhelm af
Normandiet og derpaa Svend Estridsøn mod Kong
Harald. Ingen af dem indlod sig dog med T.,
men denne fandt villigt Øre hos Harald
Haardraade, der rustede sig til et stort Englandstog,
men i Kampen ved Stamfordbro faldt de begge
(25. Septbr 1066).

2) svensk Høvding, kaldet Skøglar-T.
(Kampens T.), Fader til Sigrid Storraade (s. d.).
J. O.

Tosterup-Konglomerat, en nær Ystad i
Skåne forekommende, til Senonetagen hørende
Aflejring. Se Kridtformation.
J. P. R.

Tosterön, Ø i Mälaren, Södermanlands Län,
Mellemsverige, 15 km lang og 5 km bred.
Hænger nu i NØ. sammen med Aspön. Ved
Sundby ligger et stort moderne
Sindssygehospital (8000 Patienter).
M. H-n.

Tosti [’tåsti], Francesco Paolo,
italiensk Sanger og Komponist, f. i Ortona sul
mare (Abruzzerne) 7. Apr. 1846, d. i Rom 2.
Decbr 1916, gennemgik Konservatoriet i Neapel,
blev ansat som Hjælpelærer hos Mercadante,
men opgav 1869 denne Stilling af
Helbredshensyn og gik til Rom, hvor særlig Sgambati
tog sig af den unge Sanger og skaffede ham
Ansættelse som Sanglærer hos Prinsesse
Margherita. Fra 1875 aflagde han hvert Aar Besøg
i London, hvor han 1880 blev ansat som
Sanglærer ved Hoffet. T. har skrevet en Række
meget populære italienske og engelske Sange
og Duetter.
S. L.

tosto [’tasto] (ital.), hurtig, ilsomt.

Tostrup, 1) Jacob Ulrich Holfeldt,
norsk, Gravør og Guldsmed, Grundlægger af
en ai Landets betydeligste Juvelérforretninger,
f. 1. Juli 1806 paa Gaarden Sande i Hjelmeland
ved Stavanger, d. 31. Jan. 1890 i Oslo. T. fik
sin første Uddannelse som Haandværker i
Bergen, opholdt sig 1830—31 i Petrograd og
senere en Tid i Kbhvn for videre at studere
sit Fag. 9. Novbr 1832 grundlagde han i Oslo
en Forretning for Guldsmedarbejder; den
udviklede sig hurtig til et større Omfang og
opnaaede efterhaanden megen Anseelse. Det var
T., som 1860 begyndte Tilvirkning i stor
Maalestok af de nationale Filigranarbejder, der saa
raskt fandt Udbredelse overalt, ikke blot i
Landet selv, men ogsaa i Udlandet. Her som paa
flere andre Omraader optog T. hjemlige
Former og Mønstre, som han udviklede
kunstnerisk. Den Vej, han saaledes havde slaaet ind
paa, blev med stort Held ført videre, først af
hans nedennævnte Søn og Kompagnon, senere
af hans Efterfølger i Firmaet, Torolf Prytz
(s. d.),

2) Oluf, norsk Juveler, foregaaendes Søn,
f. 26. Maj 1842 i Oslo, d. smst. 21. Juli 1882.
16 Aar gammel kom den rigt begavede Yngling
i Faderens Værksted. Udlært herfra fortsatte
han fra 1862 sin Uddannelse under større og
mere udviklende Forhold, først ved
kunstakademiet i Berlin, hvor han navnlig fik varige
Indtryk af sin Lærer i Ornamentik, Hellenisten
Professor A. Bötticher, senere paa flere af de
bedste Værksteder i Paris og endelig 1864—65
hos Hofjuvelér C. Michelsen i Kbhvn. Saaledes
rigt og mangesidigt rustet kom han 23 Aar
gammel tilbage til Fædrelandet, hvor hans
Idérigdom og Initiativ snart satte Spor inden for
forskellige Grene af Kunstindustrien. Med et
aabent Blik for Værdien af de nationale
Elementer i Landets gamle Sølvsmedehaandværk
forenede T. en høj Grad af Selvstændighed,
Sikkerhed og Smag, næret af en kosmopolitisk
Dannelse og støttet af en fremragende teknisk
Dygtighed. I Løbet af faa Aar fik han en
Mængde Arbejder fra Haanden. Med sin
kultiverede Stilfølelse havde han sin Styrke i
Ornamentikken. 1870 indtraadte han som
Kompagnon i Faderens Forretning, som han
udvidede til alle Sider; 1880 overtog han den
helt. I sine sidste Aar medvirkede han ivrig
til Udviklingen af det 1876 grundlagte
Kunstindustrimuseum i Oslo. Til dettes Bibliotek
skænkede han ved Testamente sin store
Samling af kunstindustrielle Plancheværker.
(K. V. H.). Wt. K.

tot (Søv.), stramt. Kommandoen »Hal tot«
betyder, at et Tov skal hales saa stivt som
muligt, forinden Kommandoen »hejs« falder.
(C. L. W.). C. B-h.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0655.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free