- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
650

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toten - Toten, vestre - Toten, østre - Totenkopf - Totilas - Totis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ferskvand. (Litt.: J. Raabe, »En storbygd.
Kulturskildringer fra Toten« [Oslo 1905]).
(N. S.). M. H.

Toten, vestre, Herred, Toten, Vardal og
Biri Sorenskriveri, Vestoplandene Politidistrikt,
Opland Fylke, 159,8 km2 med (1920) 5536
Indbyggere, 34,63 pr km2. Herredet, som svarer til
vestre Toten Præstegæld, ligger omkring
Hunnselven og den øvre Del af Bøvras
Dalføre. Det omgives af Herrederne Østre Toten,
Kolbu, Eina, Søndre Land og Vardal. — I den
vestlige Del naar Skovaasene i Løvkampen op
i 722 m; i den østlige Del ligger den største
Bebyggelse. Af Arealet er 34,2 km2 Ager og
Eng, 95,1 km2 Skov, 2,01 km2 Ferskvand, Resten
er Udmark, Myr og Fjeld. De vigtigste
Næringsveje er Jordbrug og Skovdrift, men der
er ogsaa adskillig industriel Bedrift. Saaledes
ligger Statens Patronfabrik Raufoss her med
omliggende tæt Arbejderbebyggelse og egen
Skole. Flere Sav- og Møllebrug, Træfabrik, to
Kalkbrænderier, Tørvestrøelseanlæg og Mejeri.
Husfliden har fra gammel Tid staaet højt,
saaledes Knivsmedje og Klokkefabrikation.
Gjøvikbanen med Sidearm til Skreia med Stationer
ved Breiskallen, Bøverbru, Eina, Raufoss,
Reinsvoll. Distriktet er, særlig i dets østlige Del,
udstyret med et godt Vejnet; Hovedveje fører
mod N. til Vardal og Gjøvik, mod Ø. til østre
Toten og mod S. til Brandbu; den gamle Vej
mellem Toten og Brandbu, Kølvejen, sagdes at
have sit Navn, fordi det var her, Kong Sverre
1178 lod sine Skibe drage over fra
Randsfjorden til Mjøsen. — Herredet, der har flere
Minder fra ældre Tid, hørte til det gamle
Hadafylke; hvor den nuværende Aas Kirke staar,
opført 1789, stod i ældre Tid en Stavekirke,
helliget Skt Michael. Ved Bøverbru er der
Alderdomshjem og ved Reinsvoll Opland
Fylkes Sindssygeasyl. Antagen Formue 1922 var
16,2 Mill. Kr og Indtægt 5,7 Mill. Kr. (Litt: J.
Raabe
, »En storbygd« [Oslo 1905]).
(N. S.). M. H.

Toten, østre, Herred, Toten, Vardal og
Biri Sorenskriveri, Vestoplandene Politidistrikt,
Opland Fylke, 414,4 km2 med (1920) 9191
Indbyggere, 22,2 pr km2. Herredet, som svarer til
østre Toten Præstegæld med Hof Sogn (Nordli
Kapel) og Balke Sogn med Totenvik Kapel,
ligger paa Vestsiden af Mjøsen omkring
Totenviken og Lenas Dalføre. Det omgives af
Herrederne vestre Toten, Kolbu, Nes, Stange,
Ferring og Hurdal. Det bestaar i sin nordre
Del af udstrakte, opdyrkede Sletter, afbrudte
af mindre Dalfører og Skovpartier, medens
det i den søndre Del er skovrigt og
bjergfuldt, opfyldt af Skreifjeldene. Af disse
ligger østligst Trogstadhøjden,
Oppegaardssæterkampen (720 m) m. fl.; længere mod V.
Tyvaaskampen (816 m) m. fl. og i Herredets sydligste
Spids Fjeldsøkampen (797 m). — Af Herredets
Vasdrag er den største Lenaelven, der fra V.
gennemstrømmer Herredet med Udløb i
Mjøsen ved Totenviken; de øvrige Elve er
forholdsvis smaa og har Afløb dels mod Ø. og N.
til Mjøsen, som Tjernelven m. fl., dels mod S.
til Hurdalssjøen, som Rognlielven,
Jenssæterelven med Udløb i Høvernsjøen m. fl. Af
Indsøer findes efter Kortene 72; af disse er de
største de i Herredets sydlige Del liggende
Hersjøen (2,2 km2) og Høvernsjøen (1,2 km2);
af Mjøsen (124 m o. H.) tilhører 63,4 km2
Herredet. Skov findes især i Herredets sydlige
Del; dyrket Mark omtrent udelukkende i dets
frugtbare og veldyrkede nordre Del, der er
jævnt tæt bebygget, og som har mange og til
Dels store Gaarde. Jordbrug og Kvægavl staar
højt i dette Herred; der findes en Flerhed af
Handelssteder og et betydeligt Antal af
industrielle Anlæg, blandt hvilke kan nævnes en
stor Mælkekondenseringsfabrik paa Kap, flere
Brænderier, mekanisk Værksted, Bryggeri,
Uldvarefabrik, Teglværk, Kartoffelmelsfabrik,
Frørenseri, Mejeri, Ølbryggeri, Vognfabrik,
Høvlerier m. fl. foruden flere ret betydelige Mølle-
og Savbrug. Tillige er Fiskeriet, særlig i
Mjøsen, ikke uden Betydning. Af Arealet er 64,5
km2 Ager og Eng, 223,0 km2 Skov, 70,3 km2
Ferskvand (Mjøsen), Resten er Udmark,
Snaufjeld og Myr. — Saavel Hof som Balke Kirker
er gamle Stenbygninger; Hof Kirke, der
brændte i 15. Aarhundrede, nævnes første Gang 1327,
men er ældre end Aar 1200; Balke Kirke
nævnes 1327 som Kapel. — Herredets
Kommunikationer er særdeles gode. Mjøsen danner en for
Distriktet meget vigtig Kommunikation;
Dampskibsanløbssteder er Sonnengen (Totenviken) og
Kap. En Sidelinie af Oslo—Gjøvikbanen,
Reinsvoll—Skreiabanen, kommer Ø. fra ind i
Herredet, hvor den har Stationerne Lena, Kraby,
Bilit og Skreia. Distriktet er tillige i dets
nordre Del vel udstyret med Veje; af dets
Hovedveje kan nævnes Vejen langs Mjøsen over
Skreia og Hof til Gjøvik samt Vejene fra Hof
mod V. til vestre Toten og mod S. til
Hurdalen. Inden for Herredet er der en Smaabrugs-
og Havebrugsskole, et Skolehjem, en
kommunal højere Almenskole og en Fylkeskole.
Distriktet hørte til det gamle Hadafylke og har
fra gammel Tid hævdet sig som en af Landets
smukkeste og rigeste Bygder; der er gjort et
betydeligt Antal Oldfund, af hvilke det mest
kendte er en Runesten fra Alstad, hvor der i
ældre Tid har staaet en Kirke. Antagen
Formue 1922 var 38,6 Mill. Kr og Indtægt 8,8 Mill.
Kr. (Litt.: J. Raabe, »En storbygd« [Oslo
1905]).
(N. S.). M. H.

Totenkopf, se Engelskrødt og
Jerntveilte.

Totilas (Totila), Konge over Østgoterne,
541—52, maatte omtrent hele sin Regering
igennem kæmpe med Byzantinerne om
Herredømmet over Italien. I Begyndelsen havde han
Held med sig og erobrede Rom; men da
Narses var blevet sendt imod ham med en stærk
Hær, blev han slaaet og faldt ved Tagina i
Etrurien. Hans Efterfølger blev Tejas.
H. H. R.

Totis (ungarsk Tata [’tåtå]), Flække i ungarsk
Komitat Komorn, 20 km SØ. f. Komorn ved en
lille Sø (Nagy tó), 7000 Indbyggere. Gammelt
Slot, tilhørende Fyrsterne Esterhazy, med
Teater og en Park, i hvilken findes varme
Svovlkilder. Betydelig Klædefabrikation, ogsaa
Fajancefabrikation. Aarlig afholdes her
Hestevæddeløb. I den smukke Omegn findes
Drypstenshuler, Marmorbrud og Lergruber.
(Joh. F.). N. H. J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0658.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free