Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 651 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Totima - Totleben, Eduard Ivanovitsch - Totma - Totnes - Totonaker - Totonicapam - Totrokon - Tott

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Totima, se Totma.

Totleben [’to.tle.b_ən], Eduard
Ivanovitsch, Greve, russisk Ingeniørgeneral
(1818—84). T. uddannedes paa Ingeniørskolen i
Petrograd i Aarene 1832—36, hvorpaa han som
Underløjtnant
indtraadte i
Ingeniørkorpset.
1847—50 deltog
han i Kampene
i Kaukasus og
var her virksom
ved flere
Belejringer. Som
Oberstløjtnant i
General
Schilder-Schuldner’s
Stab
udmærkede han sig 1854
ved Belejringen
af Silistria;
men den store
Berømmelse og
sit højt ansete
Navn vandt
han under Forsvaret af Sevastopol, hvor
han med en enestaaende Dygtighed og
Energi bragte Byens Sydfront i en
saadan Forsvarsstand, at det lange og sejge
Forsvar, der væsentlig lededes af ham, kunde
føres. Juni 1855 saaredes han og maatte af den
Grund indstille sin Virksomhed foreløbig. Han
udnævntes til Generalløjtnant og
Generaladjutant hos Kejseren samt 1860 til Direktør for
Krigsministeriets Ingeniørdepartement og
Generalinspektør for Ingeniørvæsenet; som saadan
udfoldede han stor Virksomhed ved Forbedring
af russiske Fæstninger. Under Krigen 1877—78
kaldtes han til Krigsskuepladsen for at lede
Angrebsarbejderne mod Plevna. Efter hans
dygtige Virksomhed her ophøjedes han ved Byens
Fald i Grevestanden. Han fik senere
Overledelsen af Gerneringen af de bulgarske Fæstninger
og i April 1878 Overkommandoen i Tyrkiet. 1879
blev han Generalguvernør i Odessa og Aaret
efter i Vilna. Han har udgivet Défense de
Sébastopol (Petrograd 1864). (Litt.: Brialmont,
Le général comte T. [Bryssel 1884];
Krahmer, »Generaladjutant Graf T.« [Berlin 1888]).
(B. P. B.). E. C.

E. I. Totleben.

Totma, Totjma, By i storrussisk
Guvernement Vologda, ligger 181 km ØNØ. f. Vologda
114 m o. H. paa venstre Bred af Suchana.
(1920) 5260 Indbyggere. T. har flere Kirker, et
Kloster og et Lærerseminarium og driver
Flodskibsfart samt Handel med Korn, Hør,
Metalog Kolonialvarer.
(H. P. S.). N. H. J.

Totnes [’tåtn_es], By i det sydlige England,
Devonshire, ved Dart og 35 km Ø. f. Plymouth,
har en Borgruin paa en Høj i Byens Udkant,
en Kirke fra 11. Aarhundrede, en Latinskole,
Fiskeri, Landhandel og (1921) 3982 Indbyggere.
I Nærheden Ruiner af Berry Pomeroy Castle.
(M. Kr.). M. H-n.

Totonaker (Totonaca), Indianerfolk i
det østlige Mexiko, hvor de bebor det rige,
tropiske Kystland N. f. Vera Cruz. Oprindelig
strakte deres Omraade sig imidlertid S. paa
lige til Orizaba, men allerede i den førspanske
Tid var de trængt tilbage herfra. Deres Sprog
indtager en selvstændig Stilling, men
indeholder mange Laaneord fra Mayaerne i Yucatan
og Mellem-Amerika. Hermed stemmer, at
ogsaa deres ældre Kultur viser
Tilknytningspunkter til Mayaerne. Det var en højtstaaende
Agerbrugskultur med en udviklet Kunststil,
som bl. a. har frembragt store, rigt skulpterede
Stenaag af ukendt Brug. Som Minde om deres
Bygningskunst findes endnu ved Papantla en
imponerende Trinpyramide, oprindelig Basis
for en Helligdom. Deres vævede Stoffer var
berømte. Efter Mayaernes Paavirkning har der
været en Indflydelse fra den mexikanske
Højslette; men først kort før den spanske
Erobring forsøgte Aztekerne, kun delvis med Held,
at faa politisk Fodfæste blandt T. (Litt.: W.
Krickeberg, »Die Totonaken«
[Baessler-Archiv, Bd VII & IX, Berlin 1918-25]).
K. B.-S.

Totonicapam [tåtå-], By i den
mellemamerikanske Republik Guatemala, ligger 100 km
VNV. f. Byen Guatemala, 2484 m o. H. paa en
Højslette med et mildt og sundt Klima. 5000
Indbyggere. Navnet T. er et aztekisk Ord, der
er en Oversættelse af Byens ældre Navn paa
Quiché-Sproget, Xemekenya, der betyder »ved de
varme Kilder«. Befolkningen er dels rene
Quiché-Indianere, dels spansktalende Blandingsfolk
(Ladinos). I Lighed med den 20 km SV. f. T.
paa samme Højslette liggende By
Quezaltenango er T. en industridrivende By med
Tilvirkning af Klædevarer, Pottemagervarer, Møbler
og Musikinstrumenter. T. har to Gange om
Ugen Markedsdag for Omegnens Indianere, der
her afsætter deres Landbrugsprodukter. Den
lille Landsby Sahcaja, der ligger SV. f. T.,
er bekendt for sin Kirke, der er bygget 1524 af
Alvarado og senere er blevet et vigtigt
Valfartssted.
(H. P. S.). M. V.

Totrokon, se Tutrakan.

Tott (Thott), svensk adelig Slægt, er
egentlig kun en Gren af den gamle danske adelige
Slægt Thott (s. d.). Den nulevende Linie
naturaliseredes som svensk 1664, blev friherrelig 1778
og 1807 grevelig.

Åke Hansson T., Sønnesøn af en af
Axels-Sønnerne, Åke Axelsson, var en af Svante
Sture’s tapreste og dygtigste Tilhængere og
kæmpede med Dristighed og Held i Krigen mod
Kong Hans. Han faldt 1510 i en Kamp i
Nærheden af Örkelljunga i Skåne. Hans Fætter,
Åke Klasson, havde en Sønnesøn Henrik
T., som formæledes med Erik XIV’s og Karin
Månsdotter’s Datter Sigrid (i hendes første
Ægteskab). De havde Sønnen Åke
(1598—1640), som blev Rigsraad og Feltmarskal og var
en af de mest fremragende svenske Generaler
under Trediveaarskrigen, bekendt for sin
hensynsløse Tapperhed og Dristighed, men ogsaa
for sit haarde og utæmmelige Sind. Åke’s Søn
var Klas T. (1630—74), som var en af
Dronning Kristina’s mest fremragende Yndlinge og
af hende overøstes med Gunstbevisninger og
bl. a. ved 22 Aars Alderen blev Greve og snart
derefter Rigsraad m. m. En Paastand om, at
Kristina vilde gøre ham til eventuel Tronfølger
eller i det mindste give ham Titel af Hertug,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>