Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tournai - Tournantolie - tourné - Tournedos - Tournée - Tournefort, Joseph Pitton de - tournere - Tournesol - Tourniquet - tournois - Tournon - Tournon, François de - Tournure - Tournus - Tours
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Teglsten; tillige drives der Garveri og
Bryggeri. Handelsomsætningen er livlig og
fremmes ved Beliggenheden ved den sejlbare
Schelde. Byen er Sædet for en Biskop og et
Tribunal. Der findes en Maleri- og
Oldsagssamling (i den gamle Klædehal), et naturhistorisk
Museum og et offentligt Bibliotek samt flere
højere Skoler: et gejstligt Seminarium, et
Lærerindeseminarium, et Athenæum, en
Industriskole, et Kunstakademi og et Teater. — T. er
Oldtidens Civitas Nerviorum. I 5. Aarhundrede
blev T. tagen af Frankerne og delvis ødelagt,
men atter opbygget, og indtil Chlodovech’s
Dage var den Merovingernes Residensby.
Derefter kom T. til Flandern, der under Filip den
Smukke forenedes med Frankrig. Som en
særskilt Provins indgik T. ved Freden i Madrid
1525 i de spanske Nederlande. 1581 blev T.
belejret af Hertugen af Parma, men tappert
forsvaret af Prinsesse Maria af Epinoy, af hvem
der nu staar en Bronzestatue paa Grande place.
Under Ludvig XIV kom T. atter til Frankrig
(1667) og blev stærkt befæstet af Vauban, men
desuagtet erobret 1709 af de kejserlige
Tropper og forenet med de østerrigske Nederlande
ved Freden i Utrecht. 19. Maj 1794 besejrede
den franske Hær under Pichegru her
Englænderne under Hertugen af York, og T. forenedes
med Frankrig. Ved Paris-Freden 1814 tilfaldt
T. Kongeriget Nederlandene, og 1830 kom T. til
Belgien. Fæstningsværkerne er nu nedlagte.
Under Verdenskrigen begyndte Kampene
omkring T. 23. August 1914. 3. Oktbr 1914 faldt T.
definitivt i Tyskernes Hænder indtil
Tilbagetoget i Novbr 1918.
(M. Kr.). M. H-n.
Tournantolie [tur’naŋ’o.lia], se Olivenolie.
tourné [tur’ne] (fransk) ɔ: vendt om,
omdrejet; i Lhombrespil »tournerer« man, naar
man vender det øverste Kort i Stammen,
hvilket da angiver den Farve, hvori man spiller.
Ønsker man et Spil af nævnte Art, melder
man »t.«.
Tournedos [turnö’do] (fransk), smaa c. 3 cm
tykke Skiver Oksemørbrad eller -filet, der
tilberedes som Bøf og serveres med forskellige
Garniturer eller Sauce.
(R. H.). M. S-l.
Tournée [tur’ne], se Turné.
Tournefort [turnö’få.r], Joseph Pitton
de, fransk Botaniker (1656—1708). Oprindelig
Teolog helligede han sig fra 1677 ganske til
Botanikken; han rejste en Del i Spanien,
Grækenland, Asien og Afrika for at samle Planter, som
han senere beskrev. Hans Hovedværk er
Institutiones rei herbariæ (1700), hvori han
opstillede et »System«, der i lange Tider, indtil
Linné’s opstod, kunde glæde sig ved megen
Yndest hos Datidens Botanikere, men som
senere blev aldeles forladt. Til Camerarii Lære om
Planternes Seksualitet stillede han sig absolut
afvisende. Linné har opkaldt en Slægt af de
Rubladedes Familie efter ham (Tournefortia).
(V. A. P.). A. M.
tournere (fransk), dreje, vende (se tourné),
benyttes saaledes ogsaa i oratorisk Henseende:
en vel tourneret (turneret) Bemærkning o. l.
Tournesol [turnö’sål], fransk Betegnelse for
Lakmus.
Tourniquet (fransk turni’kæ, dansk -’ke]
(fransk; urigtig Skrivemaade
Tourniquette), en Aarepresse, er et mekanisk
Apparat til Sammentrykning (Kompression) af
Pulsaarerne ved Grunden af Arm eller Ben, naar
man vil standse Blødning eller man vil operere
det paagældende Lem uden at faa videre
Blødning. Den oprindelige, af J. L. Petit opfundne
T. dannes af en Gjord, der efter Fastspænding
om Lemmet yderligere kan strammes ved en
Skrue; en Pelotte (f. Eks. et sammenrullet
Bind), som er lagt ind under Gjorden netop paa
Pulsaarens Plads, presses paa denne Maade
saa fast mod Aaren, at Cirkulationen af Blod
gennem samme standser. Senere er opfundet
talrige andre Spændemekanismer. I Nutiden
anvendes et elastisk Bind eller Slynge, der er
traadt i de gamle Spændemetoders Sted. En
Snor, der snos ved en indstukket Pind
(Knebel-T.), er en simpel og fyldestgørende
Improvisation af en T., som læres bl. a. af Hærens
Sygepassere og paa Samariterkursus.
(E. A. T.). V. Sch.
tournois [tur’nwa], se Livre.
Tournon [tur’nå], By i det østlige Frankrig,
Dept Ardèche, ved højre Bred af Rhône og
Lyon-Banen, S. f. Lyon, 5100 Indbyggere. T.
er ved en Bro over Rhône forbundet med Byen
Tain. T. har 2 Lyceer, af hvilke det ene er
grundlagt 1536 af den franske Kardinal
François af T., et Bibliotek, et Slot (14.—16.
Aarhundrede), et Agerbrugskammer, Silkeavl,
Handel med Vin. Arrondissementet T. (11
Kanton’er, 127 Kommuner) har 135000 Indbyggere.
(M. Kr.). E. St.
Tournon [tur’nå], François de, fransk
Kardinal (1489—1562), blev 1517 Ærkebisp i
Embrun, efter Slaget ved Pavia (1525)
underskrev han Freden i Madrid, blev Kardinal 1530.
Under Frants I var T. højtbetroet, styrede
Finanserne dygtigt og forstod at skaffe Kongen
Laan hos Bankiererne i Lyon, han var en ivrig
Humanist, stiftede et Par Kollegier og
beskyttede Videnskabsmænd, men var meget
fjendsk mod Reformationen og skal have sat
Forfølgelser i Gang og opægget Kongen mod
Valdenserne. Efter Frants I’s Død faldt han
i Unaade og levede derpaa 8 Aar i Rom; her
blev han Ærkebisp af Lyon 1551. 1555 kom
han igen til Frankrig og foer som Ærkebisp i
Lyon haardt frem mod Kætterne. 1559 gjorde
han et mislykket Forsøg paa at blive Pave
efter Paul IV. Han optog Jesuitterne i Frankrig
og gav dem Kollegiet i Tournon.
(J. L.). H. J-n.
Tournure [dansk tur’nyrə] (fransk),
Holdning, Vending, Snit, Sving; den Vending, som
en Sag tager; falsk Bagdel paa Damedragter
(cul de Paris). (Se Dragt, S. 384).
Tournus [tur’ny], By i det østlige Frankrig,
Dept Sâone-et-Loire, ved højre Bred af Sâone
og ved Lyon-Banen, S. f. Chalon, 4800
Indbyggere, med en Abbedikirke fra 11.—12.
Aarhundrede, Handelsdomstol, Collège, Fabrikation af
Hatte, Klejnsmedevarer og Maskiner, Vinavl,
Fjerkræavl og Stenbrud.
(M. Kr.). E. St.
Tours [tu.r], By i det nordlige Frankrig,
Hovedstad i Dept Indre-et-Loire, SV. f. Orléans,
75000 Indbyggere. T. ligger 35 m o. H. paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
