Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toussaint-Louverture, François Dominique - tout comme chez nous - tout comprendre, c'est tout pardonner - Tov - Towanda - Tovbaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig uafhængig, fordrev Mulatternes Fører
Rigaud og kundgjorde 1801 en republikansk
Forfatning med ham selv som livsvarig Præsident.
Ved Forræderi af de to senere Negerførere
Dessalines og Christoph faldt han 1802 i den
franske General Leclerc’s Hænder og førtes mod
givet Løfte som Fange til Frankrig. Han døde
pludselig i sit Fængsel, maaske forgivet.
Lamartine har skildret ham i et dramatisk Digt
T. L. 1850. Hans egen Livsskildring udkom
samme Aar.
E. E.
tout comme chez nous [’tu-kåm-∫e-’nu]
(fransk), ganske som hos os.
tout comprendre, c’est tout pardonner
[’tu-kå’prã.drö-s-æ-’tu-pardå’ne] (fransk), »at
forstaa alt er at tilgive alt«, bevinget Ord,
der skal kunne føres tilbage til en Udtalelse
af Mme de Staël-Holstein.
Tov, Tovværk, sammenspundne Hampegarn,
der bruges til Skibstakkelage, Fortøjning,
Varpning o. a. l. T. af ringe Tykkelse benævnes
Linegods, dets enkelte Dele er i Reglen
trosseslaaede ɔ: snoede med Solen; sværere T.
benævnes Varpegods eller Trosser; de
slaas (snoes) mod Solen, hvilket benævnes
kabelslaaet. Varpegods forekommer i tre
forskellige Førligheder: Jagetrosser,
Pertliner og Kabeltove, sidstnævnte er de
tykkeste. Tidligere forfærdigede man endnu
sværere Tovværk, de saakaldte Ankertove
eller T.; de sværeste Linieskibstove havde en
Førlighed af 60 cm i Rundmaal. Ankertove
bruges ikke mere; i deres Sted anvender man
nu Ankerkæder. Fremgangsmaaden ved
Forfærdigelsen af Tovværk er i Korthed denne:
Hampen hegles og spindes paa Reberbanen til
Garn, der atter spindes til Dugter
(Kordeler). Antallet af Garn i hver Dugt afhænger
af den Førlighed, Tovværket skal have;
almindeligt, trosseslaaet T. dannes ved at sno 3
eller 4 Dugter sammen. Ved det sværere
kabelslaaede Tovværk snos tre Dugter sammen
til et T., og af 3—4 Kabeltov slaas atter T. Til
Søs anvendes mest tjæret Tovværk; ved
Tjæringen taber det noget i Styrke, men dets
Varighed forøges. Kabeltove har en Længde af 200
m; herfra afledes Ordet Kabellængde ɔ:
en Længde paa 200 m, der dog i den nyeste
Tid regnes for 1/10 Sømil eller c. 185 m.
Foruden Hamp anvendes ogsaa Jern- og
Staaltraad, Manilla-T., der fremstilles af Fibrene af
Bladene paa det vilde Banantræ, samt Bast,
der omslutter Kokosnødden, til Fremstilling af
T. Jern-T. er meget stærkt og kan gøres af
langt mindre Dimensioner end Hamp-T.
Manilla-T. er let og bøjeligt, men ikke saa stærkt
som Hamp-T. Bast- eller Græs-T. er meget let
og flyder paa Vandet; det anvendes mest til
Varpning og Slæbning samt som Ankertov i
mindre Fartøjer.
(C. L. W.). C. B-h.
Towanda [to’wanda], By i U. S. A.,
Pennsylvania, ligger 75 km NNV. f. Wilkesbarre
paa højre Bred af Susquehanna. (1920) 4269
Indbyggere. T. er Centrum for et Agerbrugs-
og Mejeridistrikt.
G. Ht.
Tovbaner betegner Baner, ved hvilke den
bevægende Kraft overføres til Køretøjerne ved
Hjælp af Tove. Disse er udmærkede
Kraftoverføringsmidler, fordi ethvert Træk i dem
giver umiddelbar Trækkraft, og samtidig er
deres Vægt forholdsvis ringe og deres
Bøjelighed stor. Efter Køretøjernes Plads i Forhold
til Banelegemet (Skinnerne) skelner man
mellem to Hovedgrupper af T., nemlig faste T.
(Traadtovbaner, Kabelbaner), d. v.
s. Baner, hvor Køretøjernes Tyngdepunkt
ligger over Banelegemet, hvis Spor i Reglen har
2 Skinner og hviler paa fast Jord- eller
Brounderbygning, og Tovhængebaner
(Luftbaner, Svævebaner), d. v. s.
Baner, hvor Køretøjernes Tyngdepunkt ligger
under Banelegemet, som i Reglen er
eenskinnet; Skinnen er her oftest erstattet af
Staaltraadstov (Bæretovet) og kun sjældent
udført som virkelig Skinne, fast lejret paa
Bæremaster eller -standere. Foruden Træk- og
Bæretove anvendes undertiden ogsaa
Kontravægtstove samt Bremse-,
Sikkerheds- og Føringstove. De anvendte
Tove er Staaltraadstove (25 à 40 mm i
Diameter med en Vægt af 2 à 4 kg pr løbende m)
af forskellig Art, enten fremstillet af 5 til 9
Dugter, vundet om en Hampesjæl, hver Dugt
bestaaende af 5 til 25 1 à 3 mm tykke Traade
af Støbestaal, eller spiralsnoet af et Antal af
3 à 7 mm tykke Traade, der kan være samlet i
Dugter uden Hampesjæl, eller endelig samlet af
skruevundne Traade af særlige Former,
saaledes at de enkelte Traade griber ind i
hinanden paa en saadan Maade, at Tovet derved
faar en helt glat, lukket Overflade, hvad der
giver mindst Slid. Træktovets Bevægelse kan
frembringes enten ved Hjælp af Tyngdekraften
eller ved Kraftmaskiner.
Faste T. anvendes enten paa Bjergbaner,
hvis Stigning er saa stor, at de sædvanlige
Fremdrivningsmidler ikke er tilstrækkelige,
Traadtovbaner (se dog ogsaa
Tandbaner), eller i Byerne ved Sporvejene,
Kabelbaner. Ved de førstnævnte findes i
Reglen to Vogne, hvoraf den ene kører opad, naar
den anden kører nedad; de er indbyrdes
forbundet gennem Træktovet, der ved Banens
øverste Endestation er ført om en stor
Tovskive (Diameter 3 à 4 m) i Banens Plan og i
øvrigt løber i Føringsruller, anbragt i 10 à 15
m’s (i Kurverne mindre) Afstand fra hinanden
imellem Skinnerne (se Fig. 1); Rullerne, hvis
Diameter er c. 300 mm, udfodres med Træ eller
Hvidtmetal i Rillen for at mindske Sliddet paa
Tovet. Vognene løber selv paa almindelige
Jernbaneskinner, der paa Grund af Stigningen
maa befæstes særlig solidt paa Sveller og
Underbygning; Banen er sædvanlig enten
dobbeltsporet (undertiden kun med i alt 3 Skinner,
hvoraf den midterste er fælles for de to Spor,
undtagen i Omløbssporet paa Banens Midte,
hvor den deler sig), eller enkeltsporet og
midtvejs forsynet med et Vige- eller Omløbsspor,
hvor de to Vogne passerer hinanden. Hvor
Terrænforholdene er saadanne, at forskellige
Stigninger ikke kan undgaas, hvorved en
Løftning af Træktovet op af Føringsrullerne kan
risikeres, deles T. i flere enkelte T., eller
ogsaa arrangeres den saaledes, at begge Vogne
kun kører til Banens Midte, hvor en
Omstigning af de Rejsende da maa finde Sted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
