Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 670 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tractor - Tractus - tractus cantus - Tracy, Antoine César Victor, Destutt de - Tracy, Antoine Louis Claude Destutt de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af de i Danmark benyttede T. er importerede
derfra; i de senere Aar er dog baade Tyskland
og Sverige repræsenterede paa Markedet. (Se
i øvrigt: Motorplov).
A. C-n.

Militær T., Artilleri-T., benyttes
efterhaanden mere og mere i Stedet for Heste til at
trække svært Skyts paa Veje og gennem
Terrænet. Der opnaas derved en væsentlig
forøget Marchhastighed, ligesom Vægten af Skytset
kan sættes betydeligt op, hvorved dette kan faa
større Skudafstand og Virkning. I nogle
Lande, saaledes i Frankrig, baserer man
fortrinsvis Hærens Forsyning med T. paa
Udskrivning af civile T., særlig Landbrugs-T., hvis
Hensigtsmæssighed til militært Formaal derfor
søges udviklet ved Subventioner til de
paagældende Fabrikker. Andre Steder, f. Eks. i Italien
og formentlig ogsaa i Danmark, gaar man den
teknisk set mere rationelle Vej, fortrinsvis at
basere sig paa Special-T., hvis Konstruktioner
er særlig egnet til militært Brug. Den militære
T. skal nemlig helst kunne bevæge sig med
forholdsvis stor Hastighed paa Vejene — uden at
ødelægge disse — og samtidig være egnet
til at føre Skytset frem gennem Terrænet, over
blød Jordbund, Grøfter, Smaagærder o. l.
Oprindelig — saaledes for en stor Del i
Verdenskrigen — maatte man derfor indrette sig
saaledes, at Skytset paa Vejene blev trukket af en
stor Lastautomobil — oftest med 4 motordrevne
Hjul — der var lastet med en Landbrugs-T.,
som blev benyttet til at trække Skytset i
Terrænet. I de senere Aar er der imidlertid
fremkommet Typer, der tager Sigte paa en Løsning
af begge Opgaver, og som allerede er kommet
til Indførelse i enkelte Stater. Som de mest
bemærkelsesværdige af disse kan nævnes den
af den italienske Ingeniør Pavesi opfundne
Pavesi-T. (se Fig. 3), der har fire høje,
motordrevne, gummibelagte Hjul, som giver den
op til 25 km Hastighed paa Landeveje; i
Terrænet er der op om Hjulfælgen klappet
»Skovle«, som forøger Adhæsionen mellem Hjul og
Jordoverflade i meget betydelig Grad;
endvidere kan For- og Bagaksel dreje sig
uafhængigt af hinanden om Vognens Længdeakse,
hvilket giver Køretøjet en meget stor
Terrænsmidighed, saa at Granathuller, høje Gærder, dybe
Grøfter m. m. kan passeres. I Frankrig har
Ingeniør Kegresse udviklet en Konstruktion,
ved hvilken Køretøjets Baghjul er erstattede af
en Drivmekanisme, bestaaende af Drivhjul og
Ruller (som ved en Tank, s. d.), men anlagt
med et bredt Gummibaand, der gør Vognen
egnet saavel til hurtig Kørsel paa Landeveje som
til Terrænkørsel. Endelig er der herhjemme
ved Hærens tekniske Korps fremkommet en
Konstruktion — ligeledes anvendende Ruller og
Gummibaand — som maaske kan føre til en
Løsning for den danske Hærs Vedkommende (se
Fig. 4).
C. H. R.

Fig. 3. Pavesi-Tractor.

Fig. 4. Tractor for Vej- og Terrænkørsel.

Tractus (lat.), anatomisk Betegnelse for
Dannelser af højst forskellig Art; t. intestinorum
= Fordøjelseskanalen, t. olfætorius, t. opticus
= Strøg af Nervebundter i Hjernen, hvorfra
henholdsvis Lugte- og Synsnerver udgaar; t.
spiralis, en Række fine Aabninger i »Sneglen«
(se Øre).
S. B.

tractus cantus (lat.), »langsommere Sang«,
en særlig Maade at synge paa ved den
romersk-katolske Kirkes Gudstjeneste med langsommere,
alvorligere Rytme. Den anvendes i Fasten og
ved Sørgefester.
A. Th. J.

Tracy [tra’si], Antoine César
Victor, Destutt de, Greve, nedennævntes
Søn, fransk Statsmand (1781-1864), blev 1800
Ingeniørofficer og gjorde bl. a. Tjeneste under
Sebastiani i Konstantinopel og senere i Spanien,
samt paa Toget til Rusland; blev fanget her,
men udvkeslet 1814 og forfremmet til Oberst.
Han var 1822—24 Medlem af Deputeretkamret,
samt paa ny 1827—48 med en kort Afbrydelse.
T. hørte til Venstre baade før og efter 1830,
efter Februarrevolutionen 1848 derimod
nærmest til Højre. I Decbr 1848 blev han
Marineminister indtil Oktbr 1849 og gennemførte
Slaveriets Afskaffelse i alle franske Kolonier;
stemte senere med Monarkisterne, men imod
Præsidentens personlige Politik og protesterede
1851 imod Statskuppet.
(E. E.). H. J-n.

Tracy [tra’si], Antoine Louis Claude
Destutt de, fransk Filosof, f. i Paris 20.
Juli 1754, d. 10. Marts 1836. Han var, da
Revolutionen brød ud, Oberst i Infanteriet og blandt
Adelens deputerede, men sluttede sig til de
liberale og udtalte sig for Afskaffelsen af
Adelsprivilegier og Katolicismen som Statsreligion;
politisk stod han Lafayette nærmest og fulgte
denne paa hans Flugt 1792. Aaret efter vendte
han hemmelig tilbage og blev fængslet, men
slap atter fri efter Robespierre’s Fald. T. blev
Senator under Napoleon, hvem han i
Begyndelsen havde set op til som den, der skulde bringe
Ro og Orden; men da Kejseren krænkede
Lighedsprincippet og med et særligt Had forfulgte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>