- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
673

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tragikomedie - tragikomisk - tragisk - Tragelaphos - Tragopogon - Tragten - tragtformet - Tragtsvamp - Tragulus - Tragus - trahit sua quemque voluptas - Traiguén - Train - Trajanopolis - Trajanssøjlen - Trajansvolden - Trajanus, Marcus Ulpius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udvidet Betydning — en Tragedie, der ogsaa
indeholder komiske Partier (som de gamle
spanske og engelske Tragedier).
Cl. W.

tragikomisk (græsk), halvt sørgelig, halvt
komisk; baade til at le og græde over;
»sorgmunter«.

tragisk (græsk), sørgelig, se Drama.

Tragelaphos [-fås], »Bukkehjort«, Betegnelse
for et fantastisk Dyr, der for Grækerne kun
var bekendt fra orientalske Tæpper o. l. Siden
hen brugtes Ordet som Betegnelse for en
Antilope- eller Gazelleart i Arabien o. a. St.
H. A. K.

Tragopogon, se Gedeskæg.

Tragten, det indsnævrede Farvand i den
nordlige Del af Lille Bælt, hvor Kysterne af
Jylland og Fyn nærmer sig hinanden, nemlig
fra en Linie Trællenæs—Stavrshoved til
Fredericia—Strib.
G. F. H.

tragtformet (botanisk), se Blomst, S. 462
og Fig. 14.

Tragtsvamp (Tragthat), se
Clitocybe.

Tragulus, se Dværghjorte.

Tragus, se Øre.

trahit sua quemque voluptas (lat.),
»enhver lader sig drage af sin Lyst«, Citat efter
Vergil (Ecloga 2, V. 65).
H. H. R.

Traiguén [tra^ig’(w)æn], By i Provins Malleco,
Chile, 7000 Indbyggere, Handel med Korn og
Tømmer.
M. V.

Train [dansk træŋ, fransk træ] (fransk)
kaldes i Almindelighed den Samling af Køretøjer,
paa hvilke en Hærafdeling medfører de Kamp-
og Vedligeholdelsesmidler, der ikke kan bæres
af Manden og Hesten.

Efter sin Opgave sondres T. i
Troppetrain, som omfatter det til Stabe og
Troppeafdelinger m. fl. fast knyttede T., for hvilket
der vedvarende vil være Brug, og som derfor
maa haves i umiddelbar Nærhed (Ammunition,
Sanitets- og teknisk Materiel, Proviant og
Bagage), samt Armétrain, der er knyttet til
de store Hærdele eller henlagt under
Overkommandoen, og som i Hovedsagen tjener til
Supplering og Erstatning af, hvad der findes i
Troppetrainet. Med Anvendelsen for Øje
sondres det T., der følger Tropperne paa
Marchen, i Fægtningstrain,
Bagagetrain og Tros.

Til Fægtningstrain regnes den Del af
T., som Troppeafdelingerne af Hensyn til Kamp
maa have umiddelbart ved Haanden,
Ammunitionsvogne, Redskabsvogne, Ambulance- og
Sygetransportvogne o. s. v.). Ogsaa Afdelingernes
Køkkenvogne indordnes i Reglen i
Fægtningstrainet.

Bagagetrainet omfatter den Del af T.,
som der i Reglen først vil blive Brug for efter
Fægtning eller endt Dagsmarch (Vogne til
Transport af Personer, Arkiv, Bagage,
Proviant og Fourage).

Trosset udgør den Del, hvortil der i visse
Tilfælde eller periodisk vil være Trang
(Ammunitionskolonner, Brotrain, Feltlazaretter,
Proviantkolonner og Kvægparker samt
Hestedepoter). Til Trosset regnes ogsaa andre Dele af
Armétrainet, der i Almindelighed er
stationerede i Etapeomraadet, men som lejlighedsvis
kan fremdrages (Reservesager af forskellig
Art, Feltbagerier, Vognparker m. m.).
(B. P. B.). O. F.

Trajanopolis, se Enos.

Trajanssøjlen kaldes en Søjle, som under
Kejser Trajan blev oprejst paa det af ham
anlagte Torv i Rom og
endnu staar paa sin
Plads. Den har med
sit Fodstykke en
Højde af 39 m. Paa
Toppen stod oprindelig
en Statue af Trajan,
som 1587 blev
ombyttet med en Statue af
Skt Peter. Indvendig
i Søjlen er der en
Trappe. Udvendig er
Skaftet smykket med
Relieffer, der strækker
sig rundt omkring det
i et spiralformet Baand
fra øverst til nederst.
De forestiller i
afvekslende Billeder
Scener af Trajan’s
Krige med Dacerne.
Afbildninger er
offentliggjorte af
Fröhner (Paris 1869-74)
og Cichorius (Berlin
1896-1900). (Litt.:
E. Petersen,
»Trajans dakische Kriege«
[2 Bd, Leipzig
1899—1903]).
H. H. R.

Trajanssøjlen.
Trajanssøjlen.


Trajansvolden
kaldes et endnu delvis
bevaret
Befæstningsanlæg mellem Donau og Sortehavet (omtrent
ved det nuværende Constanza). Det anses for
at skylde Kejser Trajan sin Tilblivelse.
H. H. R.

Trajanus, Marcus Ulpius, romersk
Kejser (98—117), f. i Italica i Sydspanien 18. Septbr
53, d. i Selinus i Kilikien August 117. Hans
Fader var en højtstaaende Officer, der havde
tjent sig op fra menig Soldat, og T. selv
tilbragte hele sin Ungdom i Militærtjenesten.
Under Domitian opnaaede han Konsulværdigheden
91. Senere var han Statholder i
Øvregermanien, men blev da uventet adopteret af Kejser
Nerva og taget til hans Medregent (97), og
Aaret efter blev han ved Nerva’s Død
Enekejser. T. var den første romerske Kejser, der var
født i en Provins, og han var en udpræget
militær Natur, men alligevel kom han godt ud
af det med Senatet i Rom og viste det ved
enhver Lejlighed stor Agtelse uden dog derfor
at foretage nogen Indskrænkning i sin kejserlige
Magtfylde. T. gik med Iver op i sin Gerning og
førte personlig de romerske Hære i Krigen.
Medens han, før han blev Kejser, havde været
stærkt optaget af at sikre Rigets Grænser mod
de uafhængige germanske Folk ved Rhinen, var
det senere navnlig Donau-Grænsen, som det
gjaldt at sikre. Med dette Formaal førte T. to
Krige (101—102 og 104—107) mod de N. f.
Donau boende Dacere med det Resultat, at hele

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0681.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free