Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Traktat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
undtagne. Ifølge Grundsætningen om
Traktatsgrænsernes Bevægelighed udvides gældende
Overenskomster i Reglen af sig selv til at
omfatte nyerhvervet Landomraade og
indskrænkes omvendt ved Territoriets Formindskelse.
Nogle mellemstatlige Overenskomster — de
saakaldte »aabne« T. — giver alle eller visse
andre Magter Adgang til at tiltræde, jævnlig
inden for en Tidsfrist. Saadan Tiltræden kan
ske ved Afgivelse af en Erklæring herom, hvis
Modtagelse alle Signatarmagterne anerkender,
og som ratificeres, hvorved egentlig en ny T.
opstaar (Accession). Hyppigere er det dog
overfor den dertil udpegede Signatarmagt at
afgive en Tiltrædelseserklæring, der ikke
behøver Ratifikation (Adhæsion). Accession og
Adhæsion medfører, at den tiltrædende Magt
bliver berettiget og forpligtet som Part i T. lige
med de oprindelige Kontrahenter. De nævnte
Betegnelser, der undertiden anvendes i en lidt
anden Betydning, den første om Tiltræden af
hele T., den anden om Tiltræden af
enkelte Dele, bruges hyppigt, ogsaa i
Traktattekster, i Flæng om en udenforstaaende Stats
Indtræden som Part i en T. Naar en Magt
derimod kun udtaler sin Tilslutning til
Grundsætningerne i en T. mellem andre, har denne
Approbation i Reglen større politisk end retlig
Betydning.
7. I Forhold til udenforstaaende Magter har
en T. iøvrigt som Hovedregel ingen direkte
Retsvirkning, og Magter, der hverken har
undertegnet eller tiltraadt en mellem andre
indgaaet Overenskomst, kan kun undtagelsesvis
erhverve Ret ved denne. Som Eksempel paa
mellemfolkelige Retshandler til Gunst for
Tredjestat bør i alt Fald næppe anføres
Mestbegunstigelsesklausulen, da Grunden til, at
Staten A kan opnaa en Fordel ved B’s Aftale med
C, er den, at B i Forvejen har givet A Tilsagn
om en lige saa gunstig Behandling som den, B
senere maatte indrømme C; A opnaar saaledes
ingen Ret alene i Kraft af B’s Overenskomst
med C, men vel ifølge sin egen Aftale med B.
Derimod kan som en folkeretlig
Tredjemandsretshandel nævnes Versaillesfredens Art. 341,
som giver Danmark og Sverige Adgang til at
lade sig repræsentere i Oderkommissionen. Om
Pragfredens § 5, der ofte, men sikkert med
Urette, nævnes som Tredjemandsretshandel til
Fordel for Danmark, se Plebiscit, S. 247.
8. Den om T. gældende Grundregel, at de
skal holdes: pacta sunt servanda, er vistnok
Folkerettens eneste præceptive, ikke ved
Overenskomst fravigelige Retsregel. Denne
Grundsætning stemmer som Helhed med Staternes
Praksis. Forestillingen om, at T. vilkaarligt
tilsidesættes, saa saare det ikke længere passer
vedkommende Magt at iagttage dem, er ikke
rigtig, men forklares derved, at de
undtagelsesvis forekommende, politisk ganske vist
undertiden meget betydningsfulde Traktatkrænkelser
vækker større Opmærksomhed og huskes
længere end de langt mere talrige, men
ubemærkede Tilfælde, hvor gældende Overenskomster
overholdes. For hver T., der krænkes, er der
Hundreder eller Tusinder, som nøje efterleves
i det daglige Liv. Iøvrigt skulde de sjældne
Traktatbrud, der med Rette kan lægges de
overenskomstbrydende Stater til Last, ikke
synes at være mere kompromitterende for
Folkeretten, end de i det interne Statsliv
dagligt stedfindende Lovovertrædelser er
beskæmmende for den nationale Ret, som dog i
Modsætning til Folkeretten raader over et fuldt
organiseret Straffeapparat.
9. Som Midler til at sikre Overholdelsen af
indgaaede T. anvendtes tidligere Gidsler,
Edsaflæggelse og Pantsætning af Landomraade ell.
Løsøre; nu tjener hertil undertiden
Pantsættelse af Statsindtægter (Told), Besættelse af
fremmed Omraade (se Okkupation S.
430, Rhinlandsoverenskomsten og
Ruhrbesættelsen) eller Tilsagn fra
andre Magter om Bistand til at sikre
Opfyldelsen, se Garanti og territorial
Integritet.
10. Af almindelige, til Dels ret selvfølgelige
Traktatfortolkningsregler kan nævnes følgende:
1) en yngre T. gaar forud for en ældre mellem
samme Magter; 2) Tredjemands velerhvervede
Rettigheder kan ikke formodes tilsidesatte,
hvorfor en T., der strider mod en, som
vedkommende Magt tidligere har sluttet med en
anden Stat, maa vige for den ældre; 3) den
begrundet gode Tro beskyttes; 4) Aanden i en
Traktatbestemmelse gaar forud for det
bogstavelige Indhold, naar dette giver Grund til
Tvivl; 5) den traktat afsluttende Stats
(Regerings) Forstaaelse maa foretrækkes for
Forhandlernes (Underskrivernes); 6) en
Bestemmelse maa snarere forstaas saaledes, at den
faar nogen Virkning, end saaledes, at den
ingen faar; 7) et enkelt Punkt bør ikke læses
isoleret, men ses i Sammenhæng med de
øvrige; 8) Undtagelsesbestemmelser maa ikke
fortolkes udvidende; 9) Indskrænkninger i
en Stats Højhedsret maa forstaas
snævert; 10) Ordene maa tages i deres
almindelig brugte Betydning, og findes ingen
saadan, er Formodningen for, at Parterne har
villet det, som bedst svarer til T.’s Formaal.
Almindelige Domstoles og andre nationale
Myndigheders Traktatfortolkninger er ikke
forpligtende for Medkontrahenten, som kun behøver
at bøje sig for en autentisk Fortolkning,
tilvejebragt af Staterne selv ved Overenskomst
herom eller ved Retsafgørelse af dertil
kompetente Voldgiftsdomstole eller andre
internationale Organer, som Tvivlen er forelagt.
11. Antallet af gældende mellemfolkelige
Overenskomster, der før Verdenskrigen
ansloges til 8000, er efter Freden stadig taget til.
Fra 1920 til nu har Folkeforbundet registreret
og offentliggjort 1500. T.’s uensartede
Indhold, der spænder over alle det
mellemfolkelige Statslivs forskellige Omraader, og som
udgør Folkerettens vigtigste Retskilde,
vanskeliggør en systematisk Inddeling. Sondringen
mellem bilaterale og plurilaterale
Overenskomster eller mellem Enkelttraktater og
Kollektivtraktater antyder kun, om Tallet paa de
deltagende Magter er lille eller stort.
Adskillelsen mellem »politiske« T. om Suverænitet,
Forfatningsforhold, Integritet, Krig og Fred,
Neutralitet, Forbund, Voldgift, i Modsætning til
»upolitiske« T. om Handel, Søfart, Fiskeri,
Samfærdsel og andre økonomiske, kulturelle og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
