Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Traktat - Traktathavne - Traktatsamlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tekniske Emner, er meget udflydende og til
Dels vilkaarlig. Af større Interesse er det
vistnok at fremhæve de T., der opstiller
folkeretlige Retsregler af almindelig Betydning
(law-making treaties, traités-lois, Vereinbarungen),
f. Eks. Haagkonventionerne af 1899 og 1907 om
fredelig Bilæggelse af internationale
Stridigheder, Krig, Neutralitet m. m., de senere
Haagkonventioner om international Privatret,
Folkeforbundspagten af 1919 og Statutten af 1920 for
den faste mellemfolkelige Domstol i Haag.
Vigtigere Grupper af T. er omtalt bl. a. i
følgende Artikler: Haagkonferencer,
Haagkonventioner, Handelstraktater, Kanal, Kapitulationer,
Landkrigsret, Nationernes Forbund,
Neutralisering, Neutralitet, Option, Overdragelse af
Territorium, Plebiscit, Strædekonventionen,
Sundhedskonventioner, Søkrigsret,
Søterritorium, Udlevering, Voldgift o. m. a.
12. Folkeforbundets Udvalg for Folkerettens
Kodificering beskæftiger sig f. T. med
Spørgsmaalet om Tilvejebringelsen af internationale
Regler om Indgaaelse og Affattelse af T.,
hvorom A. Mastny har afgivet en foreløbig
Beretning (Genève 1926). (Litt.: Læren om T. er
fremstillet i de fleste Haandbøger i Folkeret,
se blandt nyere: Fauchille, Traité de droit
international public I, 3e partie [Paris 1926], S.
289—396; Hatschek, »Völkerrecht« [Leipzig
1923], S. 227—243; Liszt-Fleischmann,
»Das Völkerrecht« [Berlin 1925], S. 247—272;
Axel Møller, »Folkeretten« [Kbhvn 1925]
I, 220—238; Oppenheim, International Law,
3. ed. [London 1920] I, 652—704. Af mere
specielle Arbejder kan nævnes Ludwig
Bittner, »Die Lehre von den völkerrechtlichen
Vertragsurkunden« [Berlin og Leipzig 1924];
Mikael H. Lie, »Legitimation ved Traktat«
[Oslo 1912], og E. Satow, A Guide to
diplomatic practice II [London 1922]. Om Grundlovens
§ 18, se G. R. i »Juridisk Tidsskrift« 1920, S.
1-23).
G. R.
Traktathavne, Havne, der ifølge Traktat er
tilgængelige for udenlandsk Handel og Søfart
i Lande, som ellers forbyder Samkvem mellem
deres Undersaatter og fremmede. Ved en
Række Traktater fra 1840’erne og senere aabnede
Kina enkelte T. for vedkommende Nationers
Skibsfart. Danske Handelsskibe fik saaledes
ved den dansk-kinesiske Traktat af 13. Juli
1863 Adgang til at anløbe Kanton, Swatow,
Amoy, Foo-Chow, Ningpo, Shanghai, Nanking,
Chinkiang, Kiukiang og Hankow ved Yang-tse
Floden, Chefoo, Tientsin, Niuchuang, Tamsui
og Taiwanfu paa Øen Formosa samt
Kiung-Chow paa Øen Hainan. I disse T., hvis Antal
senere er forøget, fik danske Statsborgere ved
den nævnte Traktat ogsaa Adgang til at drive
Handel, bosætte sig, forpagte Jord o. s. v. Paa
lignende Maade aabnede Japan ved
Overenskomster fra 1850’erne enkelte Havne for
udenlandsk Handel og Skibsfart, ved Traktat med
Danmark af 12. Januar 1867 saaledes Hakodate,
Kanagawa og Nagasaki. I 1889 blev ni andre
Havne aabnede for Udførsel og ti Aar senere
alle øvrige. Korea, som længere end
Nabolandene fastholdt Lukningen, havde 1904 gjort
14 Havne til T. (jfr, aabne Dørs Politik).
G. R.
Traktatsamlinger. Ud over den Kundgørelse
af Teksten til mellemfolkelige Overenskomster,
der finder Sted i hvert enkelt Lands dertil
bestemte officielle Organ (se Traktat), er der
paa offentligt eller privat Initiativ offentliggjort
særlige Samlinger af Traktater, dels af
universel Karakter, dels alene indeholdende en
enkelt Magts Overenskomster med andre Stater,
og endelig Samlinger af bestemte Arter af
Traktater, f. Eks. om Voldgift eller
Handelsforhold.
Af almindelige (generelle) T. kan for
Oldtidens, Middelalderens og den nyere Tids
Vedkommende nævnes J. Du Mont, Corps universel
diplomatique du droit des gens i 8 Bd
(Amsterdam og Haag 1726—31) med 5 Tillægsbind,
udgivne af Barbeyrac, Rousset og Du Mont
(smst. 1739). For Tidsrummet efter 1761 er den
vigtigste Samling C. F. de Martens, Recueil
des principaux traités i 7 Bd (Göttingen
1761—1801) med 4 Tillægsbind (smst. 1801—1808); 2.
Udgave er besørget af C. F. og Ch. de
Martens i 8 Bd (smst. 1817—1835). Denne T. er
fortsat dels i Nouveau Recueil de traités i 16
Bd (smst. 1817—1842) med 3 af Murhard
udgivne Tillægsbind (smst. 1839—1842) og dels i
Værket af samme Navn, hvis 1. Serie paa 20
Bd udkom 1843—1875, hvis 2. Serie paa 35 Bd
offentliggjordes 1877—1908, og hvoraf 3. Serie
udgives af Triepel (Leipzig 1909 ff.). De ved
Folkeforbundets Sekretariat indregistrerede
Traktater udkommer i Recueil des traités et
des engagements internationaux enregistrés par
le Secrétariat de la Société des Nations (Genève
1920 ff.), jfr. Nationernes Forbund og
Registrering. — Blandt kritisk udvalgte
T. af almindelig Karakter kan anføres G. og N.
Cohn, »Folkeretskilder« (Kbhvn 1911),
Fleischmann, »Völkerrechtsquellen in Auswahl« (Halle
1905) og Strupp, »Urkunden zur Geschichte des
Völkerrechts« I—II (Gotha 1911), hvis 2.
Udgave foreligger i 6 Bind under Titlen
Documents pour servir à l’histoire du droit des
gens (1924).
Af enkelte Landes Traktater foreligger
adskillige Samlinger, hvoraf blandt nyere og
mere bekendte eksempelvis kan nævnes: L.
Hertslet, A complete collection of the treaties
and conventions ... between Great-Britain and
foreign powers (25 Bd, London 1827—1909); A.
de Clercq, Recueil des traités de la France (23
Bd, Paris 1864—1907, 1917); Basdevant, Traités
et conventions en vigueur entre la France et
les puissances étrangères (3 Bd, Paris
1918-1920); Lagemans, Recueil des traités et
conventions conclus par le royaume des Pays-Bas
(18 Bd, Haag 1858—1915); Garcia de la Vega,
Recueil de traités et conventions concernant le
royaume de Belgique (20 Bd, Bruxelles
1850—1910); F. Martens, Recueil des traités et
conventions conclus par la Russie avec les
puissances étrangères (15 Bd, Petrograd
1874—1909); Noradounghian, Recueil d’actes
internationaux de l’empire ottoman (4 Bd, Paris
1897—1903). Blandt svenske T. maa fremhæves O.
S. Rydberg, »Sverges traktater med: främmande
makter jemte andra dit hörande handlingar«
(14 Bd, Sthlm 1877—1915), der for Unionstidens
Vedkommende ogsaa omfatter Norge, og C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
