Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tran - Tranås - Trance - Tranche - Tranchée - tranchere - Trandberg, Peter Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uforfalsket og meget søgt i Læderindustrien.
Norsk Sæltran faas af Sæl, Døgling og
Hvalros. — Hvaltran, Hvalolie, faas
hovedsagelig af den grønlandske Hval,
Sydhavshvalen, Finhvalen og Næbhvalen. Den
fremkommer med forskellige Farver, men er
dog oftest lys og har en mindre stærk Lugt
end andre Sorter T. Delfintran faas af
Grinden eller den sorte Delfin, er bleggul og
har en stærk, gennemtrængende Fiskelugt. Af
det bløde Fedt fra Hovedet og Kæberne
udvinder man den flydende Del, Blackfish jawl
oil, som er lysegul, tyndflydende og klar og er
meget anset som Smøreolie. Marsvintran
faas af Marsvinet og udvindes sædvanlig ved
Udkogning med Vand af hele Dyret, efter at
dette er flaaet og befriet for Indvoldene. Den
har en bleggul til brun Farve og en
sardinlignende Lugt, der dog taber sig ved
Opbevaring, hvorved samtidig Farven bliver mørkere
og T. faar en sur Reaktion. Døglingtran
faas af Døglingen og er farveløs til brun. Den
hører ifølge sin kemiske Sammensætning,
ligesom Hvalrav, ikke til de egentlige Fedtstoffer,
men er at opfatte som en Slags flydende Voks.
Den kommer ofte i Handelen under Navn af
arktisk Spermacetolie og benyttes
blandt andet til Forfalskning af ægte
Spermacetolie. Ved Spermacetolie forstaas dels
den fra den raa Hvalrav frapressede Olie, dels
den af Kaskelottens Spæk udvundne T. Denne
er lysegul, i de bedre Kvaliteter næsten
lugtløs, mere tyndflydende end alle andre fede
Olier og benyttes som Spindelolie. —
Fisketran faas dels af hele Fisk, Fiskeolie,
navnlig Sild, dels af Leveren af forskellige
Fiskearter, Levertran. Til førstnævnte Sort
hører Sildetran eller Sildeolie, der
enten faas af de hele Sild eller af Hoved og
Indvolde, enten ved Udkogning med Vand, ved
Ekstraktion eller ved Presning af de
opvarmede Fisk. Resten benyttes som Foderstof,
Sildemel, eller som Gødning (Fiskeguano).
I stor Mængde faas T. af den ved de Forenede
Staters Atlanterhavskyst fangede
Menhaden. Den er brun og har en stærkt
gennemtrængende Fiskelugt. Ogsaa af Affaldet fra
Sardiner fremstilles en Del T. Stor Betydning har
ogsaa Japantran, der udvindes ved
Presning af den i stor Mængde ved Japans Kyster
fangede Sild, og som paa Grund af sin
Billighed for en stor Del har fortrængt
Torskelevertran og andre bedre Sorter T., navnlig til
Garveribrug. Torskelevertran og
Sejtran benyttes dels som Medicintran (se
Levertran), og dels udvindes Industritran af
de Levere, der ikke egner sig til Fremstilling
af Medicintran, og af dem, af hvilke denne
allerede er udvunden. Foruden fra Norge faas
denne T. ogsaa fra Island, Færøerne, England
og Newfoundland. Hajtran faas af Leveren
af forskellige Hajer, i størst Mængde af
Havkalen. Den fremstilles navnlig paa Island,
hvor man skelner mellem dampkogt og
grydekogt Havkaltran, af hvilke førstnævnte er den
lyseste og bedste. Den har en ejendommelig,
ikke særlig ubehagelig Lugt, overordentlig lav
Vægtfylde, er meget haardfør over for
Temperaturforandringer paa Grund af sit ringe
Stearinindhold og er meget tyndflydende.
Naar undtages Spermacetolie og Døglingtran,
der som nævnt rettest henregnes til
Voksarterne, bestaar de forskellige Sorter T.
hovedsagelig af Glycerider af de fede Syrer samt af en
Del andre Syrer, hvis Natur dog ikke med
Sikkerhed er bekendt. T. benyttes dels paa de
nordlige Fangststeder til Belysning og til
Spisebrug, dels benyttes store Mængder i
Læderfabrikationen (se Læder og Degras) samt
til Fremstilling af billigere Sæber og som
Smøremiddel. Angaaende Brugen af
Torskelevertran se Levertran. Til Brug i
Læderfabrikationen bør T. indeholde saa faa
uforsæbelige Bestanddele som muligt og ikke have
for højt Jodtal (se Fedtstoffer). De
forskellige Sorter T. er meget udsatte for
Forfalskninger, navnlig med Harpiksolie og
Mineralolie, der tilsættes i Mængder lige til 90 %.
Saaledes er f. Eks. et Produkt, der udbydes
under Navn af »Søløvetran«, ikke andet end
Harpiksolie, hvortil er sat 10—30 % af en meget
stærkt lugtende T. Ved Afkøling af T. kan
man faa en stor Del af de faste Glycerider
udskilte, og naar disse derefter skilles fra den
flydende Del ved Presning, faas et fast, hvidt
Fedtstof, der under Navn af Trantalg eller
Fiskefedt benyttes til Indblanding i Talg
og til Sæbe.
K. M.
Tranås, By i Småland, Jönköpings Län ved
Svartån, 2 km fra dennes Udløb i Sommen.
(1925) 6249 Indbyggere. Industriby med flere
Snedkerier, Pelsvarefabrikker, Bryggeri,
Uldvarefabrik og en Vandkuranstalt. Fik
Stadsprivilegier 1. Jan. 1919.
M. H-n.
Trance [’traŋsə, fransk trã.s] kaldes en
abnorm psykisk Tilstand, der i vor Tid hyppig
iagttages hos spiritistiske Medier (se
Spiritisme), og som sikkert er identisk med ældre
Tiders Ekstase (s. d.), da de Fænomener, som
iagttages under T., i alt væsentligt stemmer
med Beskrivelserne af Fortidens ekstatiske
Tilstande. En Redegørelse for T.’s Natur er meget
vanskelig, fordi den ingenlunde ytrer sig ens
hos alle Medier; den kan optræde i mange
Former fra ren Autohypnose til svære hysteriske
Anfald med autosuggereret Besættelse. Alle
mere bekendte og nærmere undersøgte
Trancemedier har været udpræget Hysterikere, og den
Omstændighed, at man ikke i de faa Tilfælde,
hvor det har været forsøgt, har kunnet
fremkalde T. ved Hypnotisering af Medierne, er
ikke noget afgørende Bevis mod T.’s hypnotiske
Karakter, da Hypnosen hos Hysterikerne kan
antage yderst vekslende Former. (Litt.:
Proceedings of the Society for Psychical Research,
Bd 6 [Lond. 1890]; Janet, L’automatisme
psyhologique [Paris 1889]; I. C. Oman, Mystics,
Ascetics and Saints of India [Lond. 1903]. Se
i øvrigt under Ekstase).
(Alfr. L.). Edv. L.
Tranche eller Tamise, se Thames.
Tranchée [trã’∫e] er Fællesbetegnelse for
Skyttegrave og Løbegrave.
tranchere [traŋsje’rə] (fransk), skære i
Skiver, skære for; deraf Tranchérgaffel,
Trancherkniv.
Trandberg, Peter Christian, dansk
Præst, f. 18. Aug. 1832 paa Bornholm, d. 18. Juni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
