Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 683 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Traner - Trangbrystethed - Trangen - Trangisvaag - Trangsbeneficium - Trani - Trankebar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Trompetstød; ofte opholder den sig under
Trækket nogen Tid paa Enge og i Moser. De 2—3
gulgraa Æg, med mørkere Pletter, lægges paa meget
fugtige, utilgængelige Steder; efter
Udrugningen færdes Fuglene familievis for i September
i store Skarer at drage mod Syd. Bekendt er
T.’s »Dans«, ejendommelige Bevægelser, som
Fuglene ofte udfører, hvor de færdes i Flokke,
øjensynlig blot for Fornøjelse. Som hos flere
andre Fugle med meget stærk Stemme findes
ogsaa hos T. den Ejendommelighed, at
Luftrøret med en stærk Bugt gaar ned og optages
i den brede hule Brystbenskam.

En betydelig mindre Art, Jomfrutranen (G.
virgo L.), let kendelig paa de lange, hvide
Fjer, der udgaar fra Øreegnen, lever i
Middelhavslandene og træffes af og til i
Mellemeuropa, er ogsaa truffet i Danmark; en snehvid
Art (G. leucogeranus Pall.) lever i Centralasien,
den meget store Antigonetrane (G. Antigone
L.) i Indien. Noget afvigende fra de øvrige T.
er Krontranerne (Balearica), med 4
afrikanske Arter, let kendelige paa en »Krone« af
gule, haarlignende Fjer, der udgaar fra Issen.
T. holdes let i Fangenskab, og talrige Arter
udgør en Pryd for zoologiske Haver. (Litt.:
F. Blyth, The natural History of the Cranes
[London 1881]; Blaauw, A Monogr. of the
Cranes [Leiden 1897]).
O. H.

Trane (Grus cinerea).

Trangbrystethed, d. s. s.
Kortaandethed, se Dyspnøe.

Trangen, skovbevokset Strækning paa
Kjellaas nær Flisen, Aasnes Sogn, Solør. Her stod
25. Apr. 1808 en 4 Timers skarp Fægtning
mellem Dalbataillonen under Oberstløjtnant C. P.
Gahn og Oberst B. D. Staffeldt’s Brigade,
Grenadererne af 2. Trondhjems Infanteriregiment,
Lærdølerne og søndenfjeldske Skiløbere. Med
Tab af 15 Døde og 57 Saarede maatte Gahn
overgive sig med 10 Officerer og 430 Mand.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Trangisvaag (Trongisvágur), Fjord
og Bygd paa Færøerne (Syderø). Fjorden
skærer sig ind omtrent midt paa Øens Østkyst
og strækker sig henimod 6 km mod NV.; ved
dens Bund ligger Bygden T. og paa dens
nordøstlige Side den lille Bygd Hvidenæs og
Handelspladsen Tværaa (se ndf.), alle tre i kort
Afstand fra hinanden, samt ved Mundingen
Sognebygden Frodebø; paa Sydvestkysten
ligger Bygden Ørdevig. Alle de nævnte
Bebyggelser hører til Frodebø Sogn (Syderø Syssel og
Øens nordre Præstegæld). Tværaa, som er
en af Færøernes allervigtigste Handelspladser,
kaldes ogsaa ofte »T.«; den havde 1. Febr
1921 1051 Indb. (omtrent 2/3 af hele Sognets);
den er Bopæl for Sysselmanden og
Distriktslægen, en tysk Vicekonsul m. fl. samt
Valgsted, og der er Kirke, Skole, Sygehus,
Arresthus, Fyr, Telegrafstation (med Radiostation til
Forbindelse med Thorshavn) og
Postekspedition; endvidere Hotel, meget betydelige
Handelsetablissementer, Rederier, Ophalingsbeding,
Skibsbro og Skibsværft samt Dampskibs-Station
m. m. Pladsen anløbes ogsaa af et meget stort
Antal fremmede Fiskere, og i det hele hersker
her et mere pulserende Liv end noget andet
Sted paa Øerne. I Fjeldet ovenfor findes et af
Øens Kullejer, som dog kun har en Tykkelse
af et Par m og ikke indeholder særlig
værdifulde Kul.
M. S.

Trangsbeneficium, se Beneficium.

Trani, By i det sydlige Italien, Prov. Bari,
ligger 10 km ØSØ. f. Barletta paa den adriatiske
Kyst og ved den østitalienske Længdebane,
(1921) 35000 Indbyggere. T. har en højtliggende
Domkirke, der er opført omkring 1100 og er
bekendt for sine kunstfulde Bronzedøre og sin
store Krypt, den smukke Kirke Santa Maria
Immaculata, Ognisanti-Kirken, et Citadel, der
nu er Fængsel, Appeldomstol, et
Præsteseminarium samt et Teater. Siden Slutningen af 11.
Aarhundrede har T. været Sæde for en
Ærkebiskop, og Byen har nu Infanterigarnison. De
gamle Fæstningsværker er omdannede til
Promenader, og ved Havet ligger et smukt Anlæg
(Villa). Byen driver Handel med Korn, Oliven,
Mandler, Figen samt med en fortræffelig Vin
(Moscato di T.). Hed i Oldtiden Turenum eller
Tranum. T. blev 1073 erobret af Normannerne
og 1134 ødelagt af Roger II, men blomstrede
snart op igen ved sin af Korstogene opelskede
Handel paa Orienten.
(H. P. S.). C. A.

Trankebar (Tranquebar, tamulsk
Tarangambadi), Havnestad paa Østkysten af
Dekan, Distriktet Tandschor med 15000 Indb.,
var forhen (1616—1845) dansk Besiddelse
(nærmere se ostindiske Kompagnier), har
et gammelt dansk Fort, Regeringsbygninger,
to evangeliske og en katolsk Kirke,
Bomuldsvæverier og Saltkogeri. 1706 oprettede
Frederik IV her den første evangeliske Mission i
Indien, der senere gik over til
Leipzig-Missionen.
M. V.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>