- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
686

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Transbaikalien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

T. er i geografisk Henseende
Overgangsomraadet fra det egentlige Sibirien til Mongoliet imod
S. og til Stillehavets Kystlande mod Ø. Ved
Jablonoj-Bjergene, der strækker sig midt
gennem Provinsen fra SV. til NØ., deles denne i
en højere nordvestlig og en lavere sydøstlig
Del, af hvilke den sidstnævnte tidligere
benævntes Daurien efter det derboende tungusiske
Folk Daurerne. De sydligste og sydøstligste
Egne, der er at betragte som en Fortsættelse
af Mongoliets Stepper, har et jævnt eller et
bakket Terrain, hvorimod hele det øvrige T.
har et stærkere kuperet Bjergterrain. Foruden
Jablonoj-Kæden og dens nærmeste Udløbere
fremhæves den Række Bjerge, der ledsager
Østkysten af Baikal-Søen, Shilka-Bjergene samt
de Dauriske og de Nertshinske Bjergdrag. De
højeste Punkter træffes dels i Jablonoj-Kæden,
hvor Suchondo længst mod S. hæver sig til
2450 m, dels i Bjergene ved Baikal-Søen (indtil
2040 m). Selve Søens Højde over Havet er c.
520 m; mod Ø. ligger Grænsefloden Argun paa
50° n. Br. 560 m o. H. Endnu dybere ligger
dog Shilkas Dal mellem Jablonoj og de
Nertshinske Bjerge, idet Floden ved Nertshinsk
ligger 460 og i T.’s nordøstlige Hjørne endog
kun c. 300 m o. H. Næsten hele Daurien har
gennem Amurs Kildefloder Argun og Shilka
og disses talrige Bifloder Afløb til Det stille
Ocean; i den nordligste Del af Daurien
udspringer dog Olekma, der er Tilløb til Lena,
og mellem Argun og Shilka ligger mod S. et
afløbsløst Omraade eller et eget lille
hydrografisk System, bestaaende af Saltsøerne
Borun-torei og Sun-torei (610 m o. H.), der fra
Mongoliet modtager Steppefloden Uldsa. Den
nordlige Del af T. V. f. Jablonoj afvandes af Vitim,
der er Biflod til Lena, og Resten af Provinsen
har Afløb til Baikal-Søen og derfra gennem
Angara og Jenisej til Ishavet. De Tilløb, Baikal
modtager fra T., er dog alle smaa med
Undtagelse af Øvreangara, der udmunder i Søens
nordøstlige Hjørne, og Selenga, der løber ud
i dens Sydøstbred og kommer fra Mongoliet.
T. har talrige Søer, der alle er smaa med
Undtagelse af Grænsesøen Baikal, af hvis Areal
17004 km2 regnes til T.; dette medregnet har
Provinsen i alt 19031 km2 Søomraade.
Klimaet er et tørt Kontinentalklima med store
Temperatursvingninger mellem Aarstiderne,
men med stor Stadighed i de kortere Perioder.
Saa længe den ikke er tillagt, har Baikal-Søen
en Del Indflydelse paa de nærliggende Egnes
Klima; om Efteraaret har den en mildnende
og om Foraaret og Sommeren en afkølende
Virkning paa Omgivelserne. Gennemgaaende
aftager Temperaturerne Ø. paa. Desuden
bidrager T.’s høje Beliggenhed til, at Klimaet
her er forholdsvis koldt. I Selenginsk (51° 6′
n. Br., 106° 53′ ø. L.), der ligger 570 m o. H.,
er Middeltemperaturen for Aaret ÷ 0,5, for
Januar ÷ 25,7 og for Juli 22°; i Nertshinsk
er de tilsvarende Temperaturer ÷ 3,7°, ÷ 29,4°
og 18,3°. Den største Nedbør falder om
Sommeren, og særlig er August regnrig. Snefaldet
om Vinteren er ringe. I Løbet af April
begynder det varme Vejr, og i første Halvdel af Maj
prydes Bjergene med det frodigste Grønt og
med et rigt Flor af Blomster. Navnlig er
Daurien berømt for sin Blomsterpragt.
Rhododendrer, Liliiflorer og Spiræer vokser her
afvekslende med Rumex-Arter og Rhabarber. For
øvrigt danner Jablonoj-Kæden et vigtigt
plante-geografisk Skel. Mod V. bestaar Skovene
næsten udelukkende af Zirbelfyr (Pinus
Cembra
), medens i Daurien Lærk og Zirbelfyr
veksler med Ege og vilde Frugttræer. Paa
Højbjergene har den arktiske Dværgbirk en vid
Udbredelse. Det ejendommeligste ved T.’s
Dyreverden er, at her mødes nordasiatiske og
arktiske Dyreformer med rene syd- og
østasiatiske; saaledes træffer man her Rensdyret
paa Fjeldmarkerne, i Skovene er Bjørnen
hyppig, og undertiden naar Tigeren paa sine
Strejftog fra Østasien helt op til Daurien og
Baikal-Søen. Endelig er T. i Modsætning til
de vestlige sibiriske Guvernementer rig paa
Laksefisk, Karper og Krebs.

Den oprindelige Befolkning i T. var
Tunguser imod N. og Burjæter mod S. Af de
førstnævnte, der er Hedninger, og lever som
Jægere, Fiskere og Rensdyrnomader, findes nu
kun nogle faa Tusinde; de buddhistiske
Burjæter udgør derimod henimod 150000 og
nomadiserer med Hjorde af Heste, Kameler, Faar
og Hornkvæg. Hovedmassen af den nuværende
Befolkning er imidlertid Russere, der dels
stammer fra Deportationskolonierne, dels fra
indvandrede Raskolniker samt fra Kosakker, der
af Regeringen overførtes til T. som
Grænsebevogtning, men hvoraf en Del nu saavel fysisk
som sproglig er ganske mongoliseret. Desuden
findes i T. en Del Kinesere. Nogle af
Burjæterne er blevne bofaste, taler baade Burjætisk
og Russisk og dyrker Jorden; men i øvrigt er
det kun Russerne, der giver sig af med
Agerdyrkning. Kornavlen er dog ikke
tilstrækkelig til Forbruget og kun mulig i de lavere
liggende Strøg, hvor den endda maa kæmpe
med Nattefrost og Tørke, hvorfor man enkelte
Steder har indført kunstig Vanding. Vintersæd
lykkes ikke paa Grund af den stærke Kulde og
Manglen af et Snelag; særlig dyrkes der
Sommerhvede, Havre og Byg samt enkelte Steder
Hirse og Boghvede. I de sydligste Egne om
Selenga og Shilka avles Meloner, Græskar,
Kartofler og Tobak. Kvægavlen er af
Vigtighed saavel for Burjæterne som for Russerne.
I alt findes c. 400000 Heste, 1/2 Mill. Stkr
Hornkvæg og en Mill. Faar foruden Kamelerne, der
paa Grænsen til Kina spiller en stor Rolle for
Transporten. Fiskeriet af Laksefisk
(Coregonus omul, Salmo thymallus, oxyrhynchus,
fluviatilis) er af stor Vigtighed i Baikal-Søen
og dens Tilløb. Tidligere var T. overordentlig
skovrigt, men i sidste Halvdel af 19. Aarh. er
Skov bestanden paa Grund af hensynsløs
Rovdrift og Skovbrande aftaget fra 2/5 til 1/10 af
Arealet. Mineral rigdommen er meget
betydelig i T., og lige siden 17. Aarh. er den
blevet udnyttet af den russiske Stat, der for
en stor Del har anvendt Forviste som
Minearbejdere. Ved Shilka og ved Vitims øvre Løb
udvindes Guld. Store Lejer af sølvholdigt Bly
findes i Nertshinsk-Bjergene, men Produktionen
har i de sidste Aartier været i Nedgang;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0694.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free