Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Transbaikalien - transcendent - transcendent (mat.) - transcendental - transcontinental, pacific railroads - transeat - Transept - transeundo - transeunt - transferere - Transfert - Transfiguration - Transformationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sammesteds forekommer desuden kostbare
Stenarter som Topas, Beryl og Turmalin. Jernmalm
findes flere Steder i T.; Kullejer træffes ved
Baikal, ved Selenga og ved Shilka, men er
endnu kun lidet udnyttede. Industrien er
ubetydelig, og selv Antallet af Smelte- og
Hytteværker, hvoraf der tidligere fandtes flere
vigtige, er nu gaaet stærkt tilbage. For
Handelen spiller T. en Rolle som
Gennemgangsland, idet det nu paa en Strækning af 1400 km
gennemskæres af den transsibiriske Bane;
tidligere var Karavanhandelen fra Kiachta
gennem Mongoliet af stor Betydning. T., hvis
Hovedstad er Tshita, deles i 7 Kredse,
Bargusinsk, Nertshinsk, Nertshinskij Savod,
Selenginsk, Troitskosavsk, Tshita og Verchne-Udinsk.
— I første Halvdel af 17. Aarh. begyndte
Russerne at komme til Egnene Ø. f. Baikal-Søen.
1648 grundlagde de Bargusinsk, 1656 Nertshinsk
og 1666 Selenginsk samt Verchne-Udinsk.
Længe hørte dog disse Egne til Irkutsk, og først
1851 organiseredes en egen Provins T. Siden
1722 har T. tjent som Forvisningssted for
grovere Forbrydere.
(H. P. S.). M. V.
transcendent (lat.) kan paa forskellig Maade
betegne en Overskriden eller en Høren til
udenfor et bestemt Omraade. Ordet kan i Eks.
betegne det, der ligger ud over eller overskrider
Erkendelsens Grænser eller Erfaringens
Grænser (Kant), det, som hører til udenfor
Bevidstheden, eller det, der hører til udenfor den
nærværende Bevidsthedsdannelse. Endvidere bruges
Ordet for at betegne det vigtige Sagforhold ved
visse Bevidsthedsdannelser, at de »viser hen
til«, »handler om« noget udenfor dem selv. Hvis
jeg f. Eks. tænker paa Cæsar, handler min
nærværende Tanke om noget fortidigt, fra den selv
forskelligt. Hvis jeg tænker paa Begrebet
Retfærdighed eller Tallet 7, er min nærværende
Tanke forskellig fra selve disse Dannelser, men
viser hen til dem.
Edg. R.
transcendent (mat.). Om t. Funktioner,
Ligninger, Tal, se Funktion, Ligning,
irrational.
transcendental (lat.) kaldtes af
Skolastikken et Begreb (Enhed, Sandhed,
Godhed o. l.), der laa højere end de aristoteliske
Kategorier, men som dog skulde finde
Anvendelse paa disse. Hos Kant betegner Ordet
Erkendelsen af de Betingelser, der gør Erfaring
mulig. Ordet bruges ogsaa undertiden af Kant
med samme Betydning som transcendent.
Edg. R.
transcontinental, pacific railroads [träns
kånti’nentə£-pə’sifik-’rei£roudz], se
Pacifikbaner.
transeat (lat.), »det skal forsvinde«, Udtryk
for Forkastelse af et Forslag.
H. H. R.
Transept eller Transsept (lat., af
transsepta, hinsides Skrankerne) betegner i
Middelalderens kirkelige Bygningskunst det Tværskib,
der liggende i Retning N.—S. er indskudt
mellem Koret i Ø. og Skibet i V., og som danner
Tværarmene i Kirkebygningernes latinske
Korsform. Foruden de nordre og søndre Korsarme
medregnes til T. ogsaa selve Korsskæringen eller
Krydset, som aabner sig til alle fire Korsarme.
Til Korsarmenes Østsider kan der slutte sig
Absider eller Smaakapeller, eller Transsepterne
kan ligesom Langskibet være delt i tre Skibe.
I de oldkristelige Basilikaer, hvor Korpartiet
kun skiltes fra Langhuset ved Skranker, findes
der kun svage Tilløb til T., som i arkitektonisk
Forstand udformedes af den romanske Stil.
Under den videre Udvikling af den gotiske Stil
forsvandt T. igen (smlg. Bygningskunst,
Fig. 14, 15, 17).
C. A. J.
transeundo (lat.), i Forbigaaende.
transeunt (nylat.) kaldes i Modsætning til
immanent det, der virker ud over sig selv
paa noget andet.
H. H. R.
transferere (nylat.), oversætte fra et Sprog
til et andet, forsætte, overføre, overdrage,
transportere.
Transfert (lat.) er Overføring af visse
legemlige Fænomener enten fra den ene Side af
Legemet til den anden, eller fra en Person til
en anden. Hos Hysterikere, der lider af
halvsidig Lamhed eller Sansesvækkelse, kan T.
forekomme spontant, idet de sygelige
Symptomer tilsyneladende uden Anledning springer
over til den anden Side af Legemet, medens de
samtidig forsvinder paa den Side, hvor de
hidtil har vist sig. Det er ofte og af mange endog
betydelige Forskere blevet hævdet, at T. skulde
kunne fremkaldes under Hypnose ved Hjælp af
Magneter; det skal endog være lykkedes ved
dette Middel at overføre de sygelige Fænomener
fra en Person til en anden. Nu tør det sikkert
betragtes som fastslaaet, at Magnetismen intet
som helst har at gøre med disse
Transfertfænomener; den tilsyneladende Virkning af
Magnetismen skyldes udelukkende Suggestioner.
(Litt.: Binet og Féré, Le magnétisme
animal [Paris 1887]; Moll, »Der Hypnotismus«
[Berlin 1890]).
(Alfr. L.). Edv. L.
Transfiguration (lat.), Forandring,
Forvandling, Forklarelse, særlig Kristi Forklarelse paa
Tabor-Bjerget (et yndet Emne for
Malerkunsten, Rafael’s T., Fremstillinger af Fiesole,
Perugino m. v.).
Transformationer (mat.). En af
Matematikkens Hovedmetoder ved Undersøgelsen af
en Funktion eller en geometrisk Figur er at
underkaste Funktionen eller Figuren en T.,
hvorved den bliver lettere at behandle. Et
tidligt Eksempel herpaa er Omformningen af
Keglesnittene til Cirkler ved Centralafbildning;
man bruger hyppigt Ordet Afbildning i Stedet
for T. T. af en Funktion — og dermed af
en Figur, da denne i analytisk Geometri kan
fremstilles ved Ligninger og Koordinater —
sker ved at erstatte de variable ved andre, idet
de ny og de oprindelige variable er
sammenknyttede ved algebraiske, rationale Ligninger
(Transformationsligninger). Som Eksempel kan
nævnes T. af den almindelige anden Grads
Ligning i analytisk Geometri til de bekendte simple
Normalformer for Keglesnittenes og
Keglesnitfladernes Ligninger. For at kunne anvende
denne Undersøgelsesmetode er det imidlertid
nødvendigt at afgøre, hvilke Egenskaber der er
invariante lige over for en T., ɔ: findes
hos den transformerede Funktion, hvis de
findes hos den oprindelige. En Samling T. af den
Beskaffenhed, at Anvendelsen af to af dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
