Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Transformationer - Transformatorer - transformere - transfundere - Transfusion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter hinanden altid giver samme Resultat som
Anvendelsen af en tredie T. i Samlingen, kaldes
en Gruppe. Figurer eller Funktioner, der
gaar over i hinanden ved at underkastes T. i
en Gruppe, kan i Spørgsmaalet om Egenskaber,
der er invariante lige over for Gruppens T.,
behandles under eet, og man vinder derved et
udmærket Grundlag for en Inddeling af
Matematikkens Undersøgelsesobjekter. Størst Rolle
spiller de lineære T. Disse erstatter ved
Funktioner med 1 variabel x denne med et
Udtryk af Formen a x’ + b / c x’ + d, hvor x’ er den ny
variable, a, b, c, d Konstanter. Er der forelagt
Funktioner, som er homogene Polynomier i
flere variable, giver de lineære
Transformationsligninger for hver af de oprindelige
variable et homogent, lineært Udtryk ved de ny.
Undersøgelsen af de saakaldte Invarianter
og Kovarianter, ɔ: saadanne Funktioner
henholdsvis af de forelagte Funktioners
Koefficienter og af deres Koefficienter og variable,
der ved den lineære T. af den forelagte
Funktion ikke lider anden Forandring end at blive
multipliceret med en kun af
Transformationsligningernes Konstanter afhængig Faktor, er
Hovedemnet for den moderne Algebra,
der væsentlig er udviklet af Cayley, Sylvester
og Aronhold. Som Eksempel paa Invarianter
kan nævnes Dobbeltforhold (s. d.). Stor
Betydning har de lineære T. for Geometriens
Behandling ved Trekants- og
Tetraederkoordinater (se Koordinater), idet de her svarer
til Overgangen fra en Figur til en homografisk
eller til en reciprok Polarfigur. Ændring af
Koordinatsystem sker ogsaa ved lineære T. I
Geometrien anvendes videre i stort Omfang
T., hvis Transformationsligninger er af højere
end første Grad, særlig de af Cremona opstillede
entydige T., hvor den oprindelige og den
transformerede Figurs Punkter svarer entydigt
til hinanden. Enhver entydig T. kan
sammensættes af T. af anden Grad (kvadratiske T.);
til disse sidste hører Inversionen. Kurver,
der i Kraft af en T. svarer til hinanden Punkt
for Punkt, har ifølge en Sætning, der er bevist
af Riemann og er en Specialisering af en af
Zeuthen funden almindeligere Sætning, samme
Slægt (se Kurver); for enhver Samling af
saadanne Kurver har Brill og Nöther bestemt
Normalkurven ɔ: Kurven af lavest Orden i
Samlingen. Ikke mindre vigtige Anvendelser af
T. findes i de algebraiske Ligningers Teori, hvor
ligninger bringes i en for Løsningen bekvem
Skikkelse, i Talteorien ved Behandlingen af de
algebraiske Former, i Integralregningen ved de
elliptiske Integralers Reduktion til
Normalformerne og ved deres T. til elliptiske Integraler
med andre Moduler (se Modulus), hvilke
bestemmes ved de saakaldte
Modularligninger. Grupperne, indeholdende et endeligt
Antal lineære T., er for to og tre variable
bestemte af Klein, Gordan og H. Valentiner; de
endelige Grupper af entydige T. i Planen er
undersøgte af S. Kantor og Wiman. De af S.
Lie (s. d.) opstillede kontinuerte
Transformationsgrupper indeholder
uendelig mange T., der gaar over i hverandre ved
kontinuerlig Variation af
Transformationsligningernes Konstanter; som Eksempel kan
nævnes Grupperne, dannede af et Legemes
Bevægelser i Rummet, hvilke Jordan har bestemt.
Chr. C.
Transformatorer, se elektriske
Maskiner og Transformatorer.
transformere (lat.), omdanne, omforme,
forvandle.
transfundere (lat.), overgyde.
Transfusion (lat.). Ved T. tænker man i
Reglen paa Blod-T., og herved forstaar man,
at Blod fra et Individ overføres i et andet
Individs Blodkarsystem.
De første Forsøg paa T. blev udført paa
Hunde af Englænderen Richard Lower i 1665
og vakte stor Opsigt, til Dels p. Gr. a. den
megen Overtro, der knyttede sig til Blodet. Man
tænkte sig Muligheden af at overføre Dyrs
Egenskaber til Mennesker ved Blod-T. og
lignende Urimeligheder. Londons medicinske
Selskab maatte udtale, at Blod-T. kunde være
nyttig til at redde et Menneskes Liv efter store
Blodtab, men at fremmed Blod ikke ændrede
Naturen hos det Individ, paa hvilket det blev
sprøjtet ind. Muligvis har Joh. Daniel Major
allerede i 1666 udført T. af Blod fra et rask
Menneske paa et svageligt, men den første
Blod-T. til et Menneske, som blev bekendt,
udførtes 1667 af Jean Denis, og Blodet, som
indførtes i Aarerne paa det syge Menneske,
stammede ikke fra et andet Menneske, men fra et
Lam. Patienten blev imidlertid syg igen, og
efter en ny T. med Lammeblod fik han
alvorlige Sygdomssymptomer (Blod i Urinen m. m.)
og døde. Da der indtraf flere lignende
Ulykker efter T. til Mennesker af Lammeblod, blev
T. forbudt i Paris og i Rom (af Paven). T.
med Lammeblod udførtes dog undertiden i den
følgende Periode, men efterhaanden blev man
klar over de store Farer, som var forbundet
med T. af Blod fra et Dyr til et Menneske og
overhovedet med T. af Blod fra den ene
Dyreart til den anden. Farerne beror især paa, at
den ene Dyrearts Blodvædske ofte har Evne
til at faa Blodlegemerne hos et andet Dyr til
at klumpe sig sammen i Hobe (agglutinere) og
derefter opløse Blodlegemerne (Hæmolyse).
Disse Processer fremkalder farlige
Sygdomssymptomer, der kan ende med Døden. Den
danske Fysiolog P. L. Panum har særlig
studeret disse Forhold (1863—76) og gjorde sig,
ligesom mange andre, til Talsmand for, at man
aldrig maa indføre Dyreblod i et Menneskes
Blodkarsystem, men kun Blod fra et andet
Menneske. Da der er Fare for, at det indførte,
fremmede Menneskeblod størkner (koagulerer)
og derved danner »Blodpropper« (Thromber,
Emboli), gjorde Panum (og andre) opmærksom
paa, at Menneskeblodets Størkning (Koagulation)
maatte hindres ved Defibrinering (se Blod,
S. 429), inden det anvendtes til T. paa et
andet Menneske. Den af Panum (og senere af
Landois o. a.) uddannede Metode til T. af
defibrineret Blod fra et Menneske til et andet
anvendtes en Del i 1870’erne især som
Middel mod de farlige Følger af store
Blodtab, men efterhaanden blev T. forladt igen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
