Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Transportskib - Transportvogn - Transportør - Transportører - Transsept - Transskription
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Transportskib, et Skib, bestemt til at føre
Tropper med Udstyr samt andet Krigsmateriel
over Havet. I alle Stormagtsflaader indgaar T.
som Led i Skibsmateriellet, dog sjældent i saa
stor Grad, at det ikke bliver nødvendigt at ty
til Handelsskibe, naar større Transporter skal
udføres. I Danmark har været anvendt
Transportbaade, let byggede, fladbundede og
overdækkede Baade, der bugseredes fra Sted
til andet, og som kunde sættes paa Land paa
aaben Kyst, saa Ud- og Indskibning kunde
foregaa paa det for en Landgang mest passende
Sted. Større Transporter maa dækkes af
Krigsskibe, da en Transportflaade er meget saarbar.
Transport af Luftfartøjer foretages af særlig
dertil indrettede T., de saakaldte
Hangarskibe.
Sø-Transportvæsenet kaldes i
Danmark en Institution, der udarbejder Planer for
og leder Søtransporterne.
C. B-h.
Transportvogn, se Ørreddambrug.
Transportør (Søv.), en af Celluloid eller
Horn forarbejdet Halvcirkel, der er inddelt i
Streger eller Grader, og som anvendes til
Udmaaling og Afsætning af Retninger i Søkortene
sammen med en Trekant eller Parallellineal.
C. B-h.
Transportører kaldes i Jernbanevæsenet de
specielle Køretøjer, der er bestemt til at
befordre Jernbanevogne med en eller anden
Sporvidde paa Jernbaner med en herfra afvigende
Sporvidde uden Omlæsning af Vognenes Last.
Drejer det sig om Vogne fra en Bane med
mindre Sporvidde end den, hvormed Vognene
ønskes viderebefordret, kan enten T.
(Platformvognen) direkte oven paa Vognbunden være
forsynet med Smalspor, hvorpaa Vognene køres
op ved Anvendelse af en fast Tilkørselsrampe,
eller de smalsporede Vognes Vognkasser kan
løftes af deres respektive Undervogne og ved
Hjælp af Kran anbringes oven paa T. Hvis det
drejer sig om Befordring af Vogne med større
Sporvidde paa Baner med mindre Sporvidde,
benyttes T., der i Hovedsagen bestaar af et paa
2 eller 3 Hjulsæt hvilende Understel, i hvilket
er indbygget en Tværdrager, der kan dreje sig
om en lodret Tap. Der benyttes da lige saa
mange T., som der er Hjulsæt paa den Vogn,
der skal viderebefordres, og Hjulsættene lejres
da fast paa T.’s Tværdragere. Man kan ogsaa
benytte T., hvis Understel er konstrueret
saaledes, at dets Længdedragere danner en Slags
Skinner, hvorpaa den større Vogn hviler med
sine Hjulflanger. De sidste Slags T.’s Hjul er
i Reglen ret smaa i Diameter (c. 0,5 m), for at
den paa T. læssede Vogn ikke skal komme til
at rage op over Læsseprofilet for Banen.
G. K.
Transsept, se Transept.
Transskription (lat.), »Omskrivning«,
betegner især Omskrivning fra eet Alfabet eller
Tegnsystem til et andet. Hvor dette finder Sted paa
en saadan Maade, at hvert Tegn eller Bogstav
i det ene System gengives konstant med eet og
samme Tegn i det andet, kalder man det
Translitteration. Det simpleste
Tilfælde er det, hvor de to Alfabeter dækker
hinanden fuldstændig, saaledes naar Ting, der er
trykte eller skrevne med »gotiske« eller
»danske« Bogstaver, aftrykkes eller afskrives med
»latinske« Bogstaver (Antikva eller Kursiv).
Vanskeligere bliver straks Sagen, naar
Alfabeterne ikke helt dækker hinanden, f. Eks. ved
Omskrivning fra Græsk med latinske
Bogstaver, hvor man for de manglende Tegn dels
bruger Tvetegn (Digrafer) som ph for φ, kh eller
ch for κ, ps for ψ, dels bruger Bogstaver med
Skelnetegn (diakritiske Tegn) over, som naar η
og ω gengives med e og o. Jo længere
vedkommende Alfabeter staar fra hinanden, des flere
af disse Midler maa man anvende, saa at man
undertiden faar ret indviklede Omskrivninger
med mange Prikker og Streger over og under
Bogstaverne. Hertil kommer, at der med
Hensyn til Omskrivning netop af flere af de
Alfabeter, som har spillet og spiller den største
Rolle, ikke er opnaaet fuld Enighed om den
Maade, hvorpaa Tegnene bedst gengives; dette
gælder f. Eks. om det arabiske Alfabet og om
Sanskrit (Devanagari), hvorfor ogsaa flere
Orientalistkongresser har beskæftiget sig med
Spørgsmaalet om en Enhedstransskription for
de orientalske Sprog. — Medens de egentlige
Translitterationer hverken giver flere eller
færre Oplysninger om vedkommende Ords
Udtale end den omskrevne Betegnelse, vil der
hyppig blive Brug for en T., der tilsigter mere,
idet man, hvor den oprindelige Betegnelse er
lydligt flertydig, vælger i hvert enkelt Tilfælde
den Betegnelse, der stemmer med Udtalen.
Herved lettes den lydlige Fortolkning, men paa
den anden Side aabnes der let et Spillerum
for Vilkaarligheden, og det bliver altid
vanskeligere eller ligefrem umuligt at sætte det
omskrevne tilbage til den oprindelige Skriftform.
Ved en T. af f. Eks. en Runeindskrift kan man
altsaa enten gengive samme Rune overalt med
samme latinske Bogstav eller ogsaa søge at
gengive den formodede Udtale, saa at f Eks.
t-Runen snart omskrives med t, snart med d,
hvorved sproghistoriske Grunde kommer i
Betragtning for hvert Ords Vedkommende. Ved
vesteuropæiske Omskrivninger af russiske
Navne vælges snart den rene Translitteration,
saaledes ofte i sprogvidenskabelige Værker, hvor
f. Eks. de to stumme ordsluttende Bogstaver
beholdes enten i deres russiske Form eller
skrives u og i, snart bruges en mere eller
mindre nøjagtig Gengivelse af den russiske Lyd
uden eller med ringere Hensyntagen til russisk
Retskrivning, men ofte med Efterligning af
især fransk og tysk Retskrivning. Et russisk
skrevet v er udlydende blevet til f; derfor
finder man samme Navn omskrevet snart
Romanov, snart (med tysk w) Romanow, snart
Romanof eller Romanoff. Et bekendt Bynavn
kan derfor omskrives snart efter
Retskrivningen Orel eller Orelu, snart med mere eller
mindre nøjagtig Udtaleangivelse Orel, Oriol,
Arjol, ar’aL. — Om en lydangivende T. kan der
nu ogsaa blive Tale selv i de Sprog, der
benytter samme Alfabet som det, hvori man vil
omskrive, idet de fleste Landes Retskrivning kun
meget ufuldkomment gengiver Lyden; om
saadanne pædagogiske eller videnskabelige T. se
Lydskrift.
En international sprogvidenskabelig
Konference mødtes i Kjøbenhavn i April 1925 for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
