- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
695

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Transskription - Transskription - Transspiration - Transsubstantiationslære - Transsudater - Transsudation - Transsylvanien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at udarbejde et Enhedssystem, se Phonetic
Transcription and Transliteration. Proposals of
the Copenhagen Conference
(Oxford 1926,
ogsaa paa Fransk og Tysk).
O. Jsp.

Transskription, Omskrivning af et
Musikstykke for andre Instrumenter, for en anden
Besætning end den oprindelige. Betegnelsen T.
anvendes ogsaa ofte paa samme Maade som
Fantasi, Potpourri, om Musikstykker (navnlig
for Klaver), der er byggede over bekendte
Temaer eller Melodier.
S. L.

Transspiration, d. s. s.
Transpiration.

Transsubstantiationslære, se Nadver.

Transsudater, se serøse Vædsker.

Transsudation (lat.) kaldes i Fysiologien
den Proces, hvorved de saakaldte Transsudater
eller serøse Vædsker (s. d.) dannes. Den blev
tidligere i Almindelighed i det væsentlige
opfattet som en Filtrationsproces, hvorved visse
af Blodets (Plamas) Bestanddele gennem de
serøse Hinder og Blodkapillærernes Vægge,
navnlig naar disse blev sygelig forandrede,
filtrerede ud i de serøse Hulheder (Brysthulen,
Bughulen, Hjertesækken o. s. v.) eller i
Underhudsbindevævet. Imidlertid har talrige
Undersøgelser vist, at Forholdet er langt mere
kompliceret. Baade Blodtrykket og Blodets fysiske
(osmotiske o. a.) og kemiske Egenskaber har
Betydning. Nogle sammenligner T. med
Kirtlernes Sekretionsprocesser. I de senere Aar
søger mange Forskere at trænge nærmere
ind i Processens fysisk-kemiske Forhold.
Medens T. under normale Forhold er meget ringe,
vil alle de Forhold, der virker nedsættende
paa Blodets Kredsløb i hele Organismen eller
i visse Dele af Kredsløbet, bevirke en rigelig
T. og Dannelse af store Mængder af
transsuderet Vædske (se serøse Vædsker).
Samtidig med Vædske-T. finder der undertiden,
særlig under sygelige Forhold, en Overgang af
Celleelementer (Leucocyter og Lymfocyter)
Sted saaledes, at Transsudaterne kommer til at
indeholde store Mængder, ja endog
overvejende at bestaa af disse. Man kalder i
Almindelighed denne Proces for en Ekssudation, og
Vædsken, som samles, for et Ekssudat.
(S. T.). L. F.

Transsylvanien, ungarsk Erdely, tysk
Siebenbürgen, tidligere
Storfyrstendømme, der indtil 1919, da det blev rumænsk, var
fuldstændig forenet med Ungarn. Arealet er
57819 km2 med (1920) 2598367 Indb. eller 45 pr
km2; Judeterne, Brassov og Satu Mare med
75 Indb. pr km2; tyndest Bistirita-Nasaud (30
pr km2) og Ciuc (28 pr km2).

T. danner et af Randbjerge omgivet Højland,
der har Form af et Trapez og tilhører det
karpathiske Bjergsystem. Landets Indre, hvis
Middelhøjde beløber sig til omtrent 500 m, er
næsten fuldstændig opfyldt af Bjerg- og
Bakkedrag og breder sig kun hist og her i smaa
Sletter, der fremkommer ved en bækkenagtig
Udvidelse af Hovedflodernes Dale. Nord-, Øst-
og Sydranden dannes af lukkede Bjergdrag,
over hvilke kun fører enkelte Passer. Mod Vest
aabner derimod T. sig gennem Szamos’ og
Maros’ Dale til Ungarn, med hvilket Land T.
derfor har Tilknytning i Historien.
Randkæderne er indtil en Højde af 1780 m dækkede
med tætte Skove. Over Skovgrænsen naar nøgne
Bjergtoppe alpine Højder, og selv om den evige
Sneregion mangler, saa er dog de højeste
Toppe kun faa Uger blottede for Sne, og i
skyggefulde Kløfter ligger Sne- og Ismasser
Sommeren over. T.’s nordlige korteste Rand strækker
sig mellem Visó og Szamos og dannes af
Lapós (rumænsk Tiblesului) Bjergene (Czibles 1842
m) mod Vest og de vildt sønderrevne, af
krystallinske Stene bestaaende Rodna- (Rodnei-)
Bjerge, der mod Øst naar til Borgo-Passet, og
i hvilke Bjergtoppen Petrosul naar en Højde
af 2305 m. Den østlige Rand, hvis Rygge for
det meste stiger jævnt, og som oventil er
besatte med afrundede Kupler, bestaar af en
ydre af Sandsten og Glimmerskifer dannet
Bjergkæde og af en indre af Trakyt dannet
Kæde. Blandt de enkelte Drag nævnes
Gyergyó-(Giurgeului) Bjergene (med Cserbuk 2022 m),
der naar fra Borgo-Passet til Alutas Kilder.
Syd herfor findes Csik- (Ciucului-) Bjergene
(Nagy-Hagymás 1793 m) og flere Bjerggrupper.
Vestligere ligger de af Trakyt bestaaende
Hargitta- (Harghitei-) Bjerge, adskilte ved Fekete
Ügy fra Bereczk-Bjergene. I deres østlige Del
findes en hel Gruppe af Solfatarer og Mofetter
samt mærkelige Svovlhuler. De smukke
Gyergyó-(Giurgeului-) Bjerge strækker sig fra store Kokels
Kilde til øvre Maros og naar i Mezohava 1777
m. De sydlige Randbjerge eller de
transsylvanske Alper danner den højeste, smalleste og
vildeste Del af T.’s Randbjerge og stiger til
mere end 2200 m over det valachiske Lavland.
Ø. f. Tomos-Passet (1028 m) danner Bjergene
en Fortsættelse af Østrandens Sandstensbjerge,
medens de mod Vest bestaar af krystallinske
Skiferbjerge, hvis skovklædte Skrænter ned
med det rumænske Lavland er bekendte for
deres Skønhed. V. f. Brassov (Kronstadt)
nævnes saaledes den 70 km lange, paa Gemser og
Bjørne rige Fogaras-Bjergkæde, der i Negój
naar 2536 m. T.’s højeste Bjergtop,
Banater-Bjergene, danner den sydvestlige Del af de
transsylvanske Alper og strækker sig til Orsova
ved Donau. Deres Rigdom paa Jernmalm har
i Forbindelse med de ved Steierdorf
forekommende Kullejer fremkaldt en livlig Industri i
denne Egn. I den dybt indskaarne Cserna-Dal
findes de bekendte varme Kilder ved Mehadia.
Blandt T.’s vestlige Randbjerge opfylder de, paa
ædle Metaller, særlig Guld, rige transsylvanske
Malmbjerge Rummet mellem Maros og Aranyos;
nordligere findes de hulerige Bihar-
(Bihorului-Bjerge der i Kukurbeta naar 1850 m. T.’s indre
Højflade danner et Sænkningsfelt, hvis Bund i
Miocentiden blev indtaget af en Havbugt, der
gennem smalle Stræder stod i Forbindelse med
det større Hav, der dengang bredte sig over
det ungarske Bækken. Fra denne
Havbedækning skriver sig de mægtige Saltlejer, og de
fra disse stammende Saltkilder, der navnlig
forekommer i Nærheden af Randbjergene.
Midten af det transsylvanske Bækken ligger i en
Højde af omtrent 290 m o. H., altsaa 110 m
højere end Theiss-Sletten og 210 m over det
valachiske Lavland. Overfladen dannes af et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:17 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0703.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free