- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
696

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Transsylvanien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bølgeformet, frugtbart Bakkeland med lange
Højderygge og kegleformede Toppe, der ofte
fremviser en umiskendelig Bjergkarakter. Højden
stiger mod Øst. Floddalene er i Reglen ikke
brede, større Sletter findes kun ved Fogaras
og Kronstadt. T.’s Floder hører til Donaus
Flodomraade. Hovedfloderne er Szamos
(rumænsk Somesul), Maros (Muresul) og Aluta, der
alle udspringer i T. Førstnævnte, som er en
Biflod til Theiss, opstaar af Store og Lille
Szamos; Maros, der ligeledes strømmer til Theiss,
er Landets vandrigeste Flod og har bl. a.
Bifloderne Store og Lille Kokel (Târnava mare
og T. Mică). Donaus Biflod Aluta (Oltul)
optager Sorte Ügy (Fekete Ügy), Burzenbach,
Homorad og Zibin. I det transsylvanske Højland
findes en betydelig Mængde højtliggende klare
Bjergsøer, blandt hvilke den Store Zibins-Jăzer
(i Højde af 1992 m) i Zibins-Bjergene ofte
regnes for den smukkeste. Til de største hører
St-Annen-Sø (951 m høj), der har et Omfang
af 2600 m og rundtom er indesluttet af
skovklædte Bjerge i Komitatet Haromszék. Der
findes talrige Mineralkilder, som dog for de
flestes Vedkommende er ubenyttede. Klimaet
er kontinentalt. Der kan i denne Henseende
skelnes mellem 3 forskellige Landskaber:
Vinlandet, til hvilket hører de laveste Dale
omkring Maros, begge Kokel-Floderne, Szamos og
Kampia, Majsens og Hvedens Omraade, til
hvilket største Delen af Landet hører, samt
Havrelandet, som omslutter de Egne, der ligger i
en Højde af over 950 m. Overalt er Vinteren
streng og snefattig, Sommeren varm og
regnrig, det lange Efteraar er varmt og i
Begyndelsen temmelig tørt. Den aarlige
Middeltemperatur er for Sibiu (Hermannstadt) 8,6° og for
Brassov (Kronstadt) 7,9°. Det aarlige Nedslag
beløber sig for de samme Byer henholdsvis til
583, 659 og 761 mm.

Befolkningen er saavel i national som
i religiøs Henseende særdeles blandet. Af det
samlede Indbyggerantal er (1910) 55 %
Rumænere, der særlig bor i den vestlige Halvdel,
34,3 % Magyarer og de med disse nær
beslægtede Szekler (sidstnævnte særlig mod Sydøst),
8,7 % Tyskere, der fortrinsvis bor i Byerne,
Resten bestaar af Armeniere, Bulgarer,
Tschekker, Slovaker, Ruthener, Grækere samt i
betydelig Mængde Zigeunere og Jøder; c. 1/3 er
Græsk-orientalske, lidt færre er Græsk-katolske;
desuden er der en Del Reformerte,
Romersk-katolske, Evangeliske og Unitarer samt en
ringe Mængde Jøder.

Trods Landets bjergfulde Karakter er T.
gennemgaaende frugtbart, dog særlig i
Dalstrækningerne. Der dyrkes Majs, Hvede,
Havre, Rug, i mindre Omfang Byg og Boghvede.
Hør, Hamp og Tobak dyrkes overalt, Frugt
særlig omkring Sibiu. Vindyrkning er udbredt
over næsten hele T.; den bedste Vin dyrkes
i Maros’ og Kokels Dale. Skovomraadet er
betydeligt; der findes særlig Bøge- og Egeskove.
Kvægavlen er stor, særlig Faareavlen; dog
overvintrer Faarehjordene for største Delen i
Moldau, Valachiet og Dobrudsha, hvad der
ogsaa for en stor Del er Tilfældet med
Hornkvæget. Der avles smukke Heste, i den
sydlige Del af Landet anvendes Bøfler. T. har
meget Vildt, Ulve og Bjørne forekommer.

T. er rigt paa Mineraler og er særlig det
guldrigeste Land ikke blot i Rumænien, men i
hele Europa. De bekendteste Bjergværker for
Guld, der her ofte er knyttet til det sjældne
Mineral Tellur, findes i Nagyág, Offenbánya,
Zalatna, Abrudbánya og Verespatak; tillige er
flere Floder og Bække guldholdige. Sølv
indvindes næsten kun som Biprodukt af Guld- og
Blymalme. Af mindre Betydning er Udbyttet af
Kobber, Bly og Antimon, derimod findes der
en vigtig Jernproduktion. Tørve- og
Stenkulslejerne er paa Grund af den store Trærigdom
næsten ubenyttede. Saltværker findes i
Maros-Ujvár, Torda, Vizakna, Kolos, Dees-Akna og
Parajd, desuden bliver c. 120 Saltkilder
udnyttede.

Industrien staar endnu lavt. Højest staar
Lervareindustrien, endvidere nævnes
Klædefabrikation i Brassov (Kronstadt), kemisk
Fabrikation i Sibiu (Hermannstadt) og
Tobaksfabrikation i Cluj (Klausenburg). Glasfabrikationen
er i Tilbagegang; derimod findes der et
betydeligt Teglbrænderi. Handelen, hvis Hovedsæde
er Brassov, har kun ringe Betydning. Af
Undervisningsanstalter nævnes Universitetet i
Cluj, et kgl. Retsakademi i Sibiu, 8 teologiske
Læreanstalter af forskellig Konfession, 29
Gymnasier, 6 Realskoler og 9 Lærergymnasier. T.
deles i 22 Judeter (Departementer).

Historie. Navnet Siebenbürgen som hos 13.
Aarh.’s Digtere anvendtes under Formen »sybin
Burgin«, angives at stamme fra 7 med Mure
omgivne Hovedstæder, som de tyske
Indvandrere skulde have bygget, men skriver sig vel
i Virkeligheden fra Byen Hermannstadts Borg
Zibin, med hvilken ogsaa Navnet Zibinsgebirge
hænger sammen. Det magyariske Navn Erdély
betyder Landet hinsides Skoven og svarer
saaledes til den latinske Benævnelse Transsylvania.
Det hos de byzantinske Forfattere
forekommende Navn Ardelion for T. har holdt sig i den
rumænske Benævnelse Ardealu. Under
Romertiden hørte T. til en Del af Dacien, som Trajan
erobrede 107 e. Kr. Efter at Aurelian 274 havde
opgivet denne Provins, indvandrede under
Folkevandringen efter hinanden Østgoter, Hunner,
Gepider, Avarer, indtil en tatarisk
Folkestamme Petschenegerne i 9. Aarh. bemægtigede sig
Landet. 1004 og i Aarene derefter blev T.
erobret af den ungarske Konge Stefan den Hellige,
der udbredte Kristendommen og gav Landet
egne Voivoder. Geisa II (1141—1161) indkaldte
til de øde ubefolkede sydlige Dele af Landet
Tyskere fra Flandern, senere fra Egnene
omkring Mellem- og Nedrerhin samt fra Harzen
og Thüringen. De tyske Kolonisters Antal
voksede i den Grad, at Landet benævntes
»Sachsen«. Szeklerne i det østlige T. er sandsynlig
af ægte magyarisk Oprindelse, Valacherne
(Rumænerne) træffes først i Landet efter 13. Aarh.
Da Ungarn 1526 kom under Østerrig, optraadte
i T. den tidligere Voivod Johan Szapolya som
Modkonge, og erobrede 1530 Landet, som
derefter indtil 1691 dannede et selvstændigt
Fyrstendømme. I 16. Aarh. indvandrede
Reformerte og Unitarer. Efter at Tyrkerne 1683 var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0704.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free