- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
697

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Transsylvanien - Transvaal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

slaaede ved Wien, blev T. tvunget til at
anerkende Kejser Leopold’s Overhøjhed, og Fyrst
Michael II Apafi afstod mod en aarlig Rente
1696 sit Land til Kejseren. 1762 blev T.
ophøjet til Storfyrstendømme. Forfatningen
lignede den ungarske, der fandtes en Rigsdag og
i Klausenburg et Statholderi. 1849 blev T. ophøjet
til et selvstændigt Kronland og al Forbindelse
med Ungarn ophævet, men ved kgl. Reskript af
17. Febr 1867 blev Landet atter forenet med
Ungarn, i hvilket Kongeriget Siebenbürgen
derefter fuldstændig gik op. I de senere Aar
har Rumænerne efterhaanden faaet mere og
mere Indflydelse i Landet, som man p. Gr.
a. den store rumænske Befolkningsdel
betragtede som et gammelt rumænsk Land. Det var
for en stor Del Haabet om at kunne indlemme
T., der fik Rumænien med ind i Verdenskrigen.
Saa snart dette var sket (1916), blev T.
Krigsskueplads, idet Rumænien med det samme
okkuperede Landet. Senere blev det tilbageerobret
af Centralmagterne, men i December 1918
besatte Rumænien det fuldstændigt. Efter
Verdenskrigens Slutning indlemmedes det i
sidstnævnte Land. (Litt.: v. Hauer og Stache,
»Geologie Siebenbürgens« [Wien 1885];
Zimmermann og Verner, »Urkundenbuch zur
Geschichte der Deutschen in Siebenbürgen«
[Hermannstadt 1892]; »Archiv des Vereins für
siebenb. Landeskunde« [smst. siden 1854]; N.
Jorga
, Histoire des romains de Transylvanie
et de Hongrie
[Bukarest 1916]).
(Joh. F.). N. H. J.

Transvaal [hollandsk transfa.£, engelsk
träns’va.£ eller tränz-], tidligere Boerfristat i
Sydafrika, nu Provins i den Sydafrikanske
Union, ligger mellem 22° 5′—28° s. Br. og
24° 45′-32° 10′ ø. L. f. Greenwich. Mod N.
dannes Grænsen af Limpopo-Floden, der skiller
T. fra Betschuana-Protektoratet og
Syd-Rhodesia, mod Ø. af Libombo-Bjergene, som
skiller det fra de portugisiske Besiddelser ved
Delagoa-Bugten og Swasiland, mod S. af
Pongola-Floden og Vaal-Floden, der skiller
henholdsvis fra Natal og Oranje-Kolonien, medens
Landet mod V. uden naturlige Grænser støder
til britisk Betschuana-Land. Arealet er 286053
km2 med (1921) 2087636 Indbyggere (hvoraf
543485 Hvide) eller c. 7 paa 1 km2.

Naturforhold. Den store indre Del af
T. dannes overvejende af Højsletter, der ved
to fra V. til Ø. løbende Bjergkæder
Magalies-Bjergene og Witwaters Rand
deles i en mindre, men højere liggende sydlig
Del, Hooge Veld, der skraaner mod
Oranje-Floden, og en større, men lavere liggende
nordlig Del, Bosch Veld, som skraaner mod
Limpopo. Østranden for disse Højsletter
dannes af Dragebjergene (Draken Veld)
med deres nordlige Fortsættelse
Zoutpansberg. I Dragebjergene findes Landets største
Hojde, Mauch-Bjerget, der naar 2660 m,
medens Hooge Veld i Gennemsnit er 12—1500
m og Bosch Veld 800—1000 m. Foruden dette
store Højsletteparti hører til T. Landet Ø. f.
Dragebjergene indtil Libombo-Bjergene,
en lav Porfyrryg, der stryger fra N. til S. og
danner Landets Østgrænse indtil Swasiland.
M. H. t. sine geologiske Forhold bestaar T.
hovedsagelig af ældre Dannelser, mod N.
Granit, sydligere Dolomitkalksten, Sandsten og
Skifre. Diabasgennembrud har fremkaldt de
karakteristiske fritstaaende Bjergkegler,
»Kopjer«. Paa værdifulde Mineraler er Landet
meget rigt, idet der forekommer baade Kul, Jern,
Bly, Zink og Diamanter, men størst Betydning
har dog den rige Forekomst af Guld faaet.
Allerede 1867 opdagede den bekendte Rejsende
Mauch Guld i Tati-Distriktet NV. f. T., og kort
efter fandt man ogsaa Guld i selve T., dels i
Zoutpansberg, dels ved Lydenburg i
Dragebjergene, men større Betydning fik
Guldindvindingen først, da man opdagede de rige »De
Kaap« Lejer mod Ø., hvor Byen Barberton
opstod; dog sattes ogsaa disse snart i Skygge af
Minerne i Witwaters Rand, opdagede 1886, hvor
Guldet forekommer i mærkelige
Konglomerater i Sandsten hørende til Kapformationen;
her er Byen Johannesburg vokset op til at
blive den største By i Afrika S. f. Sahara.
Klimaet er noget forskelligt mod N. og S., ogsaa
i denne Henseende danner de to Bjergkæder
Skellet. Det højere Hooge Veld minder i sine
Temperaturforhold om Oranjes Sletter, og
Termometret kan i Vinternætter godt vise under
Nul, men allerede Prætoria mellem de to
Kæder kan opvise en aarlig
Gennemsnitstemperatur paa 19,4°, mod Bloemfonteins 15,2°, og
i Bosch Veld antager Klimaet efterhaanden et
mere tropisk Præg, indtil man naar fuldstændig
tropisk Klima ved Limpopo og Ø. f.
Dragebjergene. Regnforholdene er derimod temmelig
ensartede med Sommerregn
(September-Marts) og Vintertørke (April—September).
Klimaet maa i det hele taget anses for at være
gunstigt for Europæere, kun i de nordlige
tropiske Dele optræder hyppige Febersygdomme i
Regntiden. Ogsaa Vegetationen minder mod S.
i Hooge Veld meget om Oranje: store
udstrakte, tilsyneladende uendelige Græsstepper, hvis
Ensformighed kun brydes af lidt Kratvegetation
paa de isolerede Klippeskrænter og langs de
snævre, kløftformede Floddale. I Bosch Veld
træffer man en anden Landskabstype; man kan
endnu finde udstrakte Græssletter, men den
største Del af Landet dækkes af et mandshøjt,
tornet Akaciekrat Bosch, der tvinger Passagen,
som mod S. foregaar omtrent uhindret overalt,
ind paa visse bestemte Baner. Større Skove
findes først paa Østsiden af Dragebjergene,
hvor den fugtige Havvind har udviklet
fuldstændige Tropeskove. Da Landet i sin Helhed
er temmelig tørt, er det væsentlig egnet til
Kvægavl, som ogsaa er Boernes Hovederhverv,
medens Agerbrug kun finder Sted i større
Maalestok paa de enkelte mere begunstigede Steder,
hvor man kan raade over tilstrækkeligt Vand.
Befolkningen bestaar dels af Boers
(s. d.), der har koloniseret Landet og ejer den
største Del af Jorden, dels af Uitlanders,
Europæere, overvejende Englændere, som i de
sidste Aartier er komne ind, tiltrukne af de
rige Guldminer; endvidere af Landets
oprindelige Beboere: Kaffere, Basutoer og Betchuanere,
der ikke har Meddelagtighed i Landets
Styrelse og ikke kan erhverve Grundejendom eller
Minerettigheder; de er for største Delen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0705.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free