- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
698

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Transvaal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arbejdere og Daglejere dels paa Boernes Farmer,
dels i Mineegnene. Endvidere findes c. 45000
Asiater (Hinduer, Kinesere). C. Halvdelen af
Befolkningen er Hedninger; af de kristne
tilhører c. 330000 den hollandsk-reformerte
Kirke, c. 200000 den anglikanske Kirke, c. 200000
Metodisterne, og Resten hører til forskellige
Sekter. Undervisning er obligatorisk for hvide
Børn fra 7—14 Aar. Folkeskoleundervisningen
paahviler Provinsregeringen, den højere
Undervisning Unionsregeringen; der er
Universiteter i Prætoria, Johannesburg og
Potschefstroom. Undervisningssproget er valgfrit:
Engelsk eller Hollandsk. — Provinsen er
væsentligst et Kvægavlsland, men betydelige Arealer
er dog ogsaa vel skikket til Kultur. C. 3 Mill.
Acres Land er under Dyrkning, medens c. 30
Mill. Acres er Græsningsland. Majs og Tobak
er de vigtigste Dyrkningsemner. Af Husdyr
fandtes der (1923) 2743000 Stkr Hornkvæg,
3500000 Faar og 876000 Geder, hvoraf c. 42000
af den værdifulde Angorarace. Af størst
Betydning i finansiel Henseende er
Bjergværksdriften, navnlig paa Guld og Diamanter. Af
Guld produceredes der (1923) for c. 41 Mill.
£ St., og der sysselsattes i Guldminerne c.
19000 Europæere og c. 190000 Farvede. Ogsaa
Kul, Kobber og Tin forekommer i betydelig
Mængde. Industrien er derimod ikke
fremtrædende og repræsenteres navnlig af Jernværker,
Kornmøller, Bryggerier og Teglværker.
Udenrigshandelen opgøres kun for hele Unionen,
og ikke for de enkelte Provinser. De
betydeligste Byer er Hovedstaden Prætoria 62000
Indbyggere (36000 Hvide), Johannesburg
283000 Indbyggere (150000 Hvide), Benoni
47000 Indbyggere (14000 Hvide), Germiston
42000 Indbyggere (15000 Hvide),
Krugersdorp 42000 Indbyggere (13000 Hvide),
Bocksburg 38000 Indbyggere (12000 Hvide),
Brakpan 25000 Indbyggere (7000 Hvide),
Potchefstroom 13000 Indbyggere (8000 Hvide).
Provinsens Forbindelse med Kysten foregaar
væsentligst ad tre Veje, ad Jernbanen mod Ø.
til Lourenço Marquez, mod SØ. til Durban i
Natal og mod SV. til Capetown i Kaplandet.

Historie. Allerede 1835 drog de første
Skarer af Boers, der var utilfredse med den
engelske Kapregering, over Oranje og
Vaal-Floden, og nogle trængte endog helt op til
Egnen om det nuværende Zoutpansberg. En
større Indvandring fandt dog først Sted 1848,
efter at Boerne i Oranje havde lidt Nederlaget
ved Boomplats mod Englænderne, og de
Indvandrede dannede en Republik under Navnet
T. I Begyndelsen gjorde Englænderne Fordring
paa Overherredømmet over T. ligesom over
Oranje-Fristaten, men ved
Sand-River-Konventionen 1852 anerkendtes dog den ny Republik.
I en længere Aarrække havde derpaa T. Fred
for Englænderne, men i det indre førtes der
uafladelige Kampe med de indfødte Kaffere,
og 1876 var Faren for en almindelig Nedsabling
af alle de Hvide saa stor, at Boerne paakaldte
Englands Hjælp. Englænderne bragte ogsaa den
ønskede Hjælp, men den engelske Kommissær
Shepstone tilrev sig hele Magten og gjorde
1877 faktisk T. til en engelsk Besiddelse; i
øvrigt styrede han Landet godt, gjorde en Ende
paa Kampene med de Indfødte og bragte de
fortvivlede Finansforhold paa Fode, men
Forbitrelsen mod det engelske paatvungne
Herredømme steg hos Boerne mere og mere, særlig
efter at Paul Kruger var blevet valgt til
Præsident og Jourbert til Øverstbefalende for Hæren
(Generalkommandant). Ved en pludselig
Overrumpling af de smaa spredte engelske
Troppestyrker lykkedes det Boerne 1880 at afkaste
det engelske Aag, og 27. Febr 1881 tilføjede de
en fra Natal fremrykkende engelsk Hær et
føleligt Nederlag ved Majuba Hill; ved den
kort efter sluttede Fred anerkendte England
T.’s Uafhængighed i den indre Styrelse, men
forbeholdt sig den ydre Repræsentation, hvilket
Forhold 1884 blev indskrænket til, at T. ikke
maatte slutte Overenskomster med andre Stater
(undtagen Oranje-Fristaten) uden Englands
Samtykke. De følgende Aar forløb nu i Fred,
og T. modtog endog enkelte territoriale
Forøgelser, saaledes indlemmedes 1887 den i
Sululand liggende lille Boerrepublik Nieuwe
Republik
som Distriktet Vryheid og 1895
Swasi-Land, medens England 1885
annekterede de to smaa V. f. T. liggende
Boerrepublikker Stella-Land og Gosen. Det
fredelige Forhold mellem T. og England holdt
sig dog ikke i Længden. Efter de store
Guldfund rundt om i Landet og navnlig i Witwaters
Rand, hvor Byen Johannesburg voksede op som
en Paddehat, foregik der en livlig Indvandring
af fremmede, hovedsagelig Englændere og
Amerikanere, de saakaldte »Uitlanders«, som hurtig
blev utilfredse med Boernes ikke i alle
Henseender heldige Styrelse; navnlig trykkedes de
stærkt af den høje Afgift for Minedriften,
Dynamitmonopolet, den høje Jernbanetarif og den
dyre Arbejdsløn, medens Staten samtidig bragte
sine Finanser i en glimrende Stilling. 1895
dannede der sig derfor i Johannesburg et Komplot
med det Formaal med Magt at kuldkaste
Boernes Herredømme, og Lederne traadte i
Forbindelse med Cecil Rhodes, Styreren af
Chartered Company, der ejede Landet NV. f. T.
Under den dybeste Fred brød Rhodes’ højre
Haand, Dr. Jameson, 29. Decbr 1895 fra
Mafeking med 800 Mand ind i T. for at forene
sig med de utilfredse Uitlanders i
Johannesburg. Boerne havde dog faaet Nys om hans
Forehavende og tvang ham 1. Jan. 1896 til at
overgive sig med alle sine Folk ved
Krugers-dorp. Lederne af Bevægelsen i Johannesburg
blev dømte til Døden eller Fængsel, men alle
benaadede; Jameson blev udleveret til
Englænderne. Den engelske Regering fralagde sig al
Forbindelse med de Folk, der havde foretaget
et saa flagrant Brud paa Folkeretten, men
Koloniministeren Chamberlain støttede dog paa
alle Maader Uitlanders’ Krav paa Stemmeret,
hvad Boerne bestemt modsatte sig, dels fordi
Uitlanders efterhaanden var komne i Flertal,
og Boerne saaledes vilde miste Herredømmet i
deres eget Land, dels fordi Uitlanders talte
mange Eventyrere og løse Fugle, som ikke
vilde fæste Bo i Landet, men forsvinde, saa
snart de havde tjent sig en Formue.
Spændingen voksede fra Aar til Aar; Boerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0706.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free