Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 702 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trapézkapitæl - Trapezunt - Trapmandelsten - Trapp - Trapp, Max - Trappe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kommer T. i den romanske Stil, især i
Teglstensarkitektur, hvor det synes at være skabt
i Lombardiet og derfra indvandret til Danmark.
Den typiske
romanske Form, som kan
være hugget i
Natursten eller muret
af Tegl, har
firkantet Overflade og
ottekantet
Underflade, idet der
mellem de fire
Trapezsider er indskudt
spidse Trekanter.
Fladerne er aldrig
ornamenterede, men
Hjørnesnittene kan være mere eller mindre
buede. Til en vis Grad er T. en dansk
Ejendommelighed. I Nordtyskland fik
Teglstenskapitælet i Reglen en noget anden Form, idet
de større Sideflader er trekantede og
Hjørnesnittene er rundede, som om Søjleskaftets
Cylinder fortsatte sig op i Kapitælet.
C. A. J.

Trapezkapitæl.

Trapezunt, et i Vesteuropa ofte benyttet
Navn for Byen Tirabson (Oldtidens
Trapezus, lingua franca: Trebisonda, fransk:
Trebisonde) paa Nordkysten af Lilleasien. Byen
antages før Mordene paa Armenierne og
Udvisningen af Grækerne at have haft 35000 Indb.
T. er omgivet af gamle byzantinske Mure, har
snævre, smudsige Gader, 40 Moskeer, græske
Kirker, et forfaldent Slot, Væverier, Farverier,
Garverier og Fiskeri. Den har en fortrinlig
Beliggenhed ved Endepunktet for de vigtigste
Karavanveje til det indre af Armenien og
Persien. Handelen har imidlertid lidt meget ved
den transkaukasiske Bane. Der udføres især
Faar, Huder, Tobak, persiske Tæpper og
Silkevarer. Der indføres europæiske Industrivarer.
T. anlagdes c. 700 f. Kr. af Grækere fra
Sinope, var i Oldtiden af ringe Betydning, men
blev 1204 Hovedstad i et lille Kejserdømme,
der grundlagdes af den byzantinske Prins
Alexios. Den sidste Kejser af T., David
Komnenos, maatte 1461 overgive sig til Tyrkerne
og blev Aaret efter henrettet i Adrianopel.
M. V.

Trapmandelsten, gammel Betegnelse for
Basaltmandelsten, se Basalt.

Trapp, d. s. s. Trap.

Trapp, Max, tysk Komponist, f. 1. Novbr
1887 i Berlin, Elev af P. Juon og Dohnanyi, en
Tid lang Konservatorielærer i Berlin, lever nu
paa Landet (Frohnau) ene som Komponist; han
har skrevet flere Symfonier og anden
Orkestermusik, Kammermusikværker, Violinkoncert,
Klavermusik, Sange og nogen scenisk Musik;
oprindelig i R. Strauss’ Fodspor, efterhaanden
med større Selvstændighed.
W. B.

Trappe, Forbindelsesled mellem de nedre
og øvre Stokværk i en Bygning. En T. bestaar
af Trin; ethvert Trin har en Stigning og en
Grund, som indbyrdes kan have forskelligt
Forhold, Stigningsforholdet; jo større Grund, des
mindre Stigning; en gammel dansk Regel lyder,
at en Grund + 2 Stigninger skal udgøre en
Alen, altsaa 2 X 8″ + 8″, 2 X 7″ + 10″
eller 2 X 6″ + 12″, i alt = 24″. Trinnets
Overside kaldes Trinfladen, dets Bredde
Trinbredden, Forskellen mellem Trinbredden og
Grunden kaldes Fremspringet, Trinnets
Forside: Stødfladen (Stødtrinnet). T. med mange
Trin deles i Løb, hvoraf hvert bestaar af en
Række Trin, adskilte ved Flader, Repos’er,
enten i Flugt med en Etages Gulv, faste Repos’er,
eller Mellemrepos’er. Stentrapper laves af
hugne, naturlige Sten, Granit, Marmor eller
anden haard Kalksten, men ogsaa af kunstige
Sten, særlig Beton eller Mursten med eller
uden Cementpuds. Trinnene kan være massive,
Bloktrin eller dannede af Plader. T. støbes ofte
af Jernbeton, og der paalægges Slidtrin af
Marmor eller Egetræ. Trætrapper. Efter
Løbenes Antal og Form inddeler man T. i
Ligeløbstrapper, som bestaar af et enkelt Løb i
hver Etage, brudte T., der har flere Løb i hver
Etage, toløbede, treløbede o. s. v.,
Vindeltrapper, hvis Trin alle er skæve ɔ: smallere i den
ene Ende end i den anden, og blandede T.,
som har baade lige og skæve Trin. T. med
flere Løb har i Midten et aabent Rum,
Gennemsigten. Trinnene bestaar i Reglen af en
vandret liggende Trinplanke, og under den et
lodret staaende Stødbræt, som staar noget
tilbage for Trinnets Forkant, der i Reglen
profileres. Det nederste Trin i et Løb, Optrinnet,
støtter med sit Stødbræt til Gulvet, i det
øverste, Udtrinnet, danner Trinplanken en Del af
Gulvet. Paa stærkt befærdede T. skruer man
ofte et Slidtrin oven paa Trinplanken, hvilket
gøres af særlig stærkt Træ, som Eg, Teak o.
s. v. Trinnene bæres af Vanger, Planker
stillede paa Højkant; Forvangen ligger frit mod
Gennemsigten, Bagvangen op ad Muren. Ved
indstemmede T. gaar Enderne af Trinnene og
Stødbræderne ind i ligedannede Fordybninger,
som er stemmede ind i Vangerne; i
Almindelighed forskalles og pudses Trappeløbene paa
Undersiden. Hvor et Løb ender og et andet
begynder, indsættes der mellem de to Forvanger
et krumt Mellemled, en Mægler, som enten kun
er et Krumstykke af Vangens Højde eller
fortsætter sig op i Rækværkets Højde, en
opgaaende Mægler. Ved T.’s Begyndelse forneden
anbringes en Mægler paa det første Trin, der
da maa være Klodstrin, ɔ: massivt i det
mindste i den ene Ende. Ved opsadlede T. hviler
Trinplanken oven paa Vangerne og fæstes til
dem ved Skruer; Vangerne maa derfor være
trappeformet udskaarne foroven, medens de
forneden er profilerede. Trinnenes Fremspring
lader man løbe omkring uden paa Forvangen,
Stødbræderne falses ind i Vangen eller samles
med den paa Gæring. T. med skæve Trin eller
Vindeltrapper kan have en kredsformet
Gennemsigt og en fortløbende skrueformet
Forvange. I Stedet for Gennemsigten anvendes ved
smalle T. en rund Stolpe eller Spindel, hvori
Trinnene indstemmes. Den ydre Begrænsning
af Trapperummet kan være rund, mangekantet
ell. firkantet. Jerntrapper anvendes til
udvendige T., til T. i Maskinrum, Forretningsrum
o. s. v. og til mindre Vindeltrapper; de kan
udføres saavel af Smedejern som af Støbejern.
Trapperækværk er det som Støtte ved
Op- og Nedstigningen af T., paa Forvangen
eller Trinnet anbragte Hegn; det gøres som
Regel af samme Slags Materiale som T.; dog
forsynes Træ- og Stentrapper ofte med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>