Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Traube, Ludwig - Trauma - traumatisk Hysteri - traumatisk Neurose - Traumatotropisme - Traun - Traun, J. v. d. - Traunstein - Traunsø - Trauskagræs - Traustedt, Margar Peter Andresen - Traut, Wolf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dyspnoea in pulmonum emphysemate) dannede
Indledningen til en Del af hans senere mest
berømte Studier. Han rejste derefter til Wien,
hvor han studerede Stetoskopi hos Skoda og
patologisk Anatomi hos Rokitansky, men vendte
tilbage til Berlin, hvor han approberedes som
Læge 1841. Her begyndte han at undervise i
Stetoskopi 1843, men da han ikke kunde faa
Materiale dertil, maatte han høre op, og han
begyndte nu at foretage de Undersøgelser, der
gjorde ham til Grundlægger af den
eksperimentale Patologi i Tyskland. De af T.’s
Undersøgelser, der fik størst Betydning for
Efterverdenen, er beskrevet i »Die Ursachen und die
Beschaffenheit derjenigen Veränderungen,
welche das Lungenparenchym nach
Durchschneiden der Nervi vagi erleidet« (1846) og i
»Beitrag zur Lehre von den
Erstickungserscheinungen am Respirationsapparat«, der 1847
offentliggjordes i det af T., Virchow og Reinhardt
grundede »Beiträge zur experimentellen
Pathologie«. Disse Arbejder efterfulgtes af
andre om Kriser og kritiske Dage (1850), om
Febers Patologi, om Digitalis og andre Drogers
Virkning o. s. v., der tillige med andre
Arbejder samledes i »Gesammelte Beiträge zur
experimentellen Pathologie« (1871—78). T. var
den første, der indførte Termometret ved
Sygesengen, og hans Navn er knyttet til en bestemt
Region paa det menneskelige Legeme (Traube’s
Rum), der kan have diagnostisk Betydning,
samt til et Symptom ved visse Hjertelidelser.
— Da T. var Jøde, fik han først efter 1848
Lov til at blive Privatdocent, og 1849 ansattes
han som Lærer i Stetoskopi ved Schönlein’s
Klinik paa Charité-Hospitalet, hvor han selv
fik en Afdeling 1853. T. udnævntes til Prof.
extraord. 1857, til Prof. ord. 1872. Æresdoktor
i Leyden blev han 1875.
J. S. J.
Trauma (græsk) er enhver pludselig
opkommen ydre Paavirkning af Legemet af saa
stærk Natur, at der opstaar et Saar, en Bule,
en Blodunderløbning, et Brud e. l. Man tænker
ved T. først og fremmest paa mekaniske
Læsioner, men Forbrændinger, kemiske Ætsninger
o. l. falder ogsaa ind under Begrebet. T. har en
vigtig Stilling som retsmedicinsk Samlebegreb,
idet den nyere sociale Lovgivning (se
Ulykkesforsikring) og tilsvarende privat
Foretagsomhed har medført retslige Forpligtelser
for Personer og Institutioner til at erstatte
saadanne sygelige Tilstande, som opstaar ved
Ulykkestilfælde. For at afgrænse disse
Forsikringspligter retfærdigt er man kommet til at
opstille T. og traumatisk Læsion som de
erstatningsforpligtende Begivenheder. Men derved
har man fra nogle Sider villet udvide T. en Del,
saaledes, at ikke alene ydre Paavirkninger kom
ind derunder, men ogsaa Overanstrengelser,
Nervelidelser, henførte til forholdsvis smaa
Læsioner (traumatisk Neurose) kom ind
under T., ligesom man ogsaa henfører under
T. Paavirkninger af saa langtrukken Natur, at
der slet ikke mere er Tale om noget pludseligt.
(E. A. T.). V. Sch.
traumatisk Hysteri [tra^u-], se Hysteri.
traumatisk Neurose [tra^u-], se Hysteri.
Traumatotropisme. Ensidig Beskadigelse af
visse Planteorganer kan give Anledning til
Bevægelser, de saakaldte traumatotropiske
Krumninger. Saaledes vil en ensidig Beskadigelse af
Rodspidsen, f. Eks. Ætsning med Sølvnitrat
eller Berøring med en varm Glasstang,
fremkalde en negativ traumatotropisk Krumning.
B. J.
Traun, Biflod til Donaus højre Bred,
opstaar i det østerrigske Landskab Steiermark af
Afløbene fra 3 Søer, Ödensee, Ausseer See og
Grundlsee, løber først mod SV. og udmunder
gennem den snævre Koppenthal i Hallstätter
See i Øvreøsterrig, derpaa strømmer den
mellem stejle, skovklædte Bjerge til T.-See,
forlader denne ved Gmunden, bøjer i nordøstlig
Retning og danner ved Roitham det 13 m høje
T.-Fald, der omgaas af en 400 m lang sejlbar
Kanal. Ved Wels træder T. ud i Sletten, deler
sig i flere Arme, omslutter skovrige Øer og
udmunder efter et 178 km langt Løb neden for
Linz. T. har ligesom dens Tilløb en sjælden
Rigdom paa Søer, der tjener som
Klarebækkener, dens Vand er derfor fuldstændig klart og
gennemsigtigt. Blandt dens Tilløb nævnes Ischl
fra St. Wolfgangsee, Ager fra Attersee, der
igen modtager Tilløb fra Mondsee, Zeller See
og Fuschelsee.
(Joh. F.). N. H. J.
Traun, J. v. d., se Schindler, J. A.
Traunstein [’tra^un∫ta^in], umiddelbar By i
bayersk Regierungsbezirk Oberbayern ved
Traun, (1919) 7700 Indbyggere, smuk Kirke, flere
Bryggerier etc.; klimatisk Kursted, ligger 534
m o. H., har en stor Saline, Solbad m. v. I
Nærheden det smukt beliggende Badested
Empfing.
O. K.
Traunsø, se Gmunden.
Trauskagræs, se Ranunculus.
Traustedt, Margar Peter Andresen,
dansk Zoolog, f. 1853 ved Flensborg, d. 1905 i
Næstved, tog 1878 Magisterkonferensen og var
derefter 4 Aar Assistent ved Zoologisk Museum i
Kbhvn, hvor han bearbejdede Samlingerne af
Søpunge og Salper og udgav et Par Arbejder
over nordiske og vestindiske Søpunge. Sine
Studier fortsatte han endnu en Tid lang, efter
at han 1882 havde faaet Ansættelse som Adjunkt
ved Herlufsholm, og foretog endog flere
Studierejser, saasom til Grønland og til Neapel;
endvidere udgav han Arbejder over Neapels og
Karahavets Søpunge og over Atlanterhavets
Salper. Lidt efter lidt optog Skolegerningen dog
i stigende Grad hans Tid, idet han, der roses
som en udmærket Lærer, paa alle Maader søgte
at forbedre Undervisningen. Det skyldes
saaledes ham, at Skolen 1884 fik sin botaniske
Have, 1890 den store Naaletræspark »Pinetum«
og endelig 1904 Skolehaven, der dyrkes af
Eleverne selv.
R. H. S.
Traut, Wolf, tysk Maler fra 16.
Aarhundrede, d. 1520. Han var Søn og Elev af Maleren
H. T. (i Speyer), der fra 1476 arbejdede i
Nürnberg (i Wolgemut’s Værksted), uddannede sig
efter Dürer og blev en af dennes bedste Elever.
Værker: Alterbillede (c. 1505, sammen med H.
v. Kulmbach) i Karlsruhe Galleri, Artelshofener
Alter (Hovedværk, 1514, med Fremstilling af
den hellige Sippe ɔ: den hellige Anna’s Familie,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
