Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Travemünde - Travendal - Traver - Travers - Travers-Dalen - Traverse City - Traversellit - Traversering - Travertin - travestere - Travesti - Trawl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indbyggere), ligger ved Traves Udmunding i
Østersøen, har Fyrtaarn, Lodsstation,
Redningsstation for Skibbrudne; Søfart, Fiskeri, besøgt
Søbadeanstalt. T. er Lübecks Havnestad; dog gaar
de fleste Skibe paa indtil 5 m’s Dybgaaende op
til Lübeck, og T. har tabt meget af sin
Betydning, siden Uddybningen af Trave foretoges
1852. 1160 lod Henrik Løve her til Beskyttelse
af Trave-Mundingen bygge et fast Taarn, som
Danskerne 1219 udvidede til en Borg
(Müggenburg). 1329 kom T. ved Køb i Lübecks
Besiddelse.
(J. F.). O. K.
Travendal [’tra.vən-], By i Provinsen
Schleswig-Holstein, beliggende i Nærheden af
Segeberg. I T. sluttedes Fred den 18. August 1700
(se Store nordiske Krig).
Traver, Hest, der er særlig egnet og
uddannet til at bevæge sig i Gangarten fri Trav.
Se Trav og Travsport.
O. P.
Travers [tra’værs] (fr.) er i
Befæstningskunsten Benævnelsen paa en dækkende Masse
bestaaende af Jord eller Beton, finder
Anvendelse i alle Arter af Befæstningsanlæg. T.
skal nutildags først og fremmest tjene til at
begrænse Virkningsomraadet for de springende
Granater, men kan ogsaa, alt efter
Beliggenheden i Værket, tjene til Dækning mod
Skraaild, enfilerende Ild eller Rygild. I sidste
Tilfælde benævnes T. Parados (s. d.). T.’s
Tykkelse retter sig efter Beskydningsforholdene, og
dens Højde gøres nødig større end
Brystværnet, for at T. ikke skal kunne ses fra
Forterrainet; af samme Grund, og for at T. ikke skal
fange Projektiler, der er gaaet over
Brystværnet, giver man dens Overside,
Traverskronen, Fald bagud. Under T. findes ofte i den
permanente Befæstning skudsikre Rum af
forskellig Art (Opholdsrum, Magasiner o. l.).
(A. G. N.). Sch. P.
Travers-Dalen [tra’væ.r-], fransk Val de
Travers [valdøtra’væ.r], Dal i Jurabjergene i
Kanton Neuchâtel i Schweiz, strækker sig fra
SV. til NØ. mellem et Par Bjergdrag af
Jurabjergene og gennemstrømmes af Areuse, langs
hvilken den fortsættes ud til Neuchâtel-Søen.
T. udgør 11 Sogne, der bebos af en flittig,
fransktalende, protestantisk Befolkning. Særlig
kendt er T. for sine Asfaltlejer, der strækker sig
mellem Landsbyerne Travers og Couvet og
brydes af et engelsk Selskab, samt for sin
Fabrikation af Chokolade og Absint. Gennem T. gaar en
Jernbane, der øverst i Dalen ved St Sulpice
ligger 779 m o. H.; herfra fortsættes den over
Bjergene til Grænsen (933 m o. H.) med de to
Grænsestationer Verrières Suisses og Verrières
de Joux. Her var det, at Bourbaki’s 80000
Mand stærke Armé 1. Februar 1871 betraadte
Schweiz’ Grund og blev afvæbnet.
(H. P. S.). O. K.
Traverse City [’trävəs-’siti], By i U. S. A.,
Michigan, ligger ved Grand Traverse Bay af
Michigan Søen. (1920) 10925 Indbyggere.
Omegnen er smuk, og T. C. er et yndet
Sommeropholdssted.
G. Ht.
Traversellit, et Mineral fra Traversella i
Piemont, er en grønliggraa Hornblendevarietet,
opstaaet ved Omdannelse af Augit.
(N. V. U.). O. B. B.
Traversering, se Skoleridning.
Travertin, d. s. s. Kalktuf.
travestere (italiensk), forklæde, gøre
latterlig, fremstille et alvorligt Emne i en ikke
passende og latterlig Indramning. Jfr. Travesti.
Travesti (af italiensk travestire, forklæde)
er i Litteraturen en Art Burleske, nærmere
bestemt en Art Parodi, hvorved der tages særligt
Sigte paa en enkelt Digtning i højere Stil, hvis
Handling og Personer omplantes i en lavere,
komisk Sfære, medens de rent udvortes synes
at være de samme som i det travesterede Værk.
Af Scarron har man saaledes en fransk T. paa
Vergil’s »Æneide« og af Blumauer en
tilsvarende paa Tysk.
E. G.
Trawl [trå.£] er den engelske Benævnelse
for et vodlignende Redskab af store
Dimensioner, der slæbes over Havbunden af et Fartøj
under Gang (i Modsætning til Drivvod, som er et
langt mindre Redskab, der slæbes over Bunden
af et Fartøj, som driver for Vinden med bakt
Sejl, se Vod). Benævnelsen T. (tysk
»Grundschleppnetz«, fr. Chalut) bruges ogsaa uden
for England, navnlig i Skandinavien. Dens
Oprindelse er af forholdsvis ny Dato, nemlig fra
Midten af 19. Aarhundrede, paa hvilket
Tidspunkt Udviklingen af det store engelske
Trawlfiskeri i Nordsøen tog sin Begyndelse med
Sejlfartøjer, der fiskede paa Dogger Bank og ud
for den engelske Kyst. Senere udvidedes
Omraadet for dette Fiskeri til de mange andre
Fiskebanker i Nordsøen og Kattegat, der
udnyttes til forskellige Tider efter Aarstiden.
Dampskibe indførtes efterhaanden i Stedet for
Sejlkuttere, og Omraadet for Fiskeriet
udvidedes til Færøerne og Island, ja endog til Barents
Havet, den biscayiske Bugt og Middelhavet.
Englænderne har et langt større Antal T. end
nogen anden Nation, der driver Trawlfiskeri,
saasom Tyskere og til Dels Hollændere,
Belgiere og Franskmænd. I den nyeste Tid er
Trawlfiskeriet indført i de Forenede Stater.
Ogsaa i Australien har dette Fiskeri været
forsøgt. Den oprindelige Form for T. var den
saakaldte beam trawl, Fig. 1, et stort, bagtil
tilspidset, trekantet, fladt og poseformet Net,
hvis Aabning foroven holdes udspændt ved en
vandret Bom, der under Brugen holdes c. 1 m
oppe fra Bunden ved Hjælp af to store
Jernbøjler, een for hver Ende af Bommen. Den
nederste Side af Nettets Aabning er forsynet
 |
| Fig. 1. Bomtrawl set fra Siden. A Nettet, B Bommen, C Slæden, D Hanefod, F Tømmen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
