- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
712

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Traz-os-Montes - Tre - Treasure - Treasury - Treasury bill - Trebatius Testa - Trebbia - Trebelli, Zelia - Trebellianum, Senatus consultum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hovedstad er Braganza, deles i to Distrikter,
Braganza og Villa Real, der i Hovedsagen
adskilles ved Tua.
(H. P. S.). C. A.

Tre som helligt elier betydningsfuldt Tal. Se
Talsymbolik.

Treasure [’treзə], se Treasury.

Treasury [’treзəri], Skatkammmer, i
England Betegnelse for Finansministeriet. Det
centrale finansielle Departement hed oprindelig
exchequer (s. d.), men fra exchequer udskiltes
i 17. Aarhundrede en Række Forretninger og
lagdes under et særligt Departement under
Navnet T., hvilket hurtigt udviklede sig til det
egentlige Finansministerium. De ledende
Embedsmænd i exchequer var paa den Tid
Skatmesteren (treasurer), hvis Embede gik tilbage
til den ældre Middelalder, men først under
Tudorerne, under hvem Titlen blev Lord High
Treasurer
, var blevet en af de højeste
politiske Stillinger i Staten, i Rang følgende
umiddelbart efter Kanslerens, samt
Skatkammerkansleren (chancellor of the exchequer), og det
var egentlig Skatmesterens Embede, der blev
udskilt og gjort til det ny særlige Departement,
til hvilket dog ogsaa Skatkammerkansleren
knyttedes som under-treasurer. Omtrent
samtidig blev det Skik ikke at udnævne nogen
Skatmester, men at overdrage Bestyrelsen af
T. til et Kollegium (Treasury board), og dette
har siden 1714 været en fast Regel.
Skatkammerkollegiet bestaar af 5 Personer, første
Skatkammerlord (First Lord af the Treasury),
Skatkammerkansleren og tre yngre
Skatkammerlorder (Junior Lords), hvilke alle er politiske
Embedsmænd, hørende til Ministeriet, de to
første tillige Medlemmer af Kabinettet. Efter
den oprindelige Tanke skulde Kollegiets
Medlemmer i Forening bestyre T., men de
kollegiale Former er i 19. Aarhundrede blevet
opgivet, og der er endvidere foregaaet den
Forandring, at i Virkeligheden kun
Skatkammerkansleren beskæftiger sig med de finansielle
Anliggender, hvilke han styrer som
Finansminister med Bistand af en til Ministeriet
hørende, men uden for Kollegiet staaende
Sekretær (the financial secretary). De øvrige
Medlemmer af Kollegiet har nu nærmest kun rent
politiske Funktioner. Første Skatkammerlord
er i Almindelighed Premierminister og
Regeringspartiets Leder i Underhuset og har af
administrative Forretninger alene med
Udnævnelsen til en Række Embeder, deriblandt de
højeste gejstlige Embeder, at gøre; ogsaa han
bistaas af en til Ministeriet hørende Sekretær
(the patronage secretary), der bl. a. er
Regeringspartiet første »Indpisker« i Underhuset (se
Indpisker). De yngre Lorder er igen
nærmest Hjælpere for denne Sekretær.
P. J. J.

Treasury bill [’treзəri-bil], d. s. s.
Skatkammerveksel.

Trebatius Testa, romersk Jurist, yngre Ven
af Cicero. Cicero’s Topica er tilegnet T. T. Han
levede endnu paa Augustus’ Tid, da han nød
stor Anseelse p. Gr. a. sin Lærdom. Benyttedes
ofte af Augustus i vanskelige Spørgsmaal
vedrørende Anerkendelse af Kodiciller. T. T., der
selv optraadte som Poet, formanede Horats til
ikke at skrive Satirer, men hellere besynge
Augustus’ Bedrifter og foranledigede derved
Horats til Satiren II 15. Skrev De civile jure og
De religionibus.
C. W. W.

Trebbia {’træb.ia], Flod i Norditalien,
udspringer i Provinsen Genova paa Nordsiden af
Apenninerne, strømmer mod N. og NØ. gennem
Pavia og Piacenza og udmunder i højre Bred af
Po 4 km oven for Piacenza. T. er 95 km lang.
I Oldtiden hed den Trebia. Ved T. vandt
Hannibal 218 f. Kr. en glimrende Sejr over
Romerne. Fra 17. til 20. Juni 1799 fandt ved T. en
Række Fægtninger Sted mellem
Franskmændene under Macdonald og den
østerrigsk-russiske Armé under Suvorov, i hvilke de
førstnævnte trak det korteste Straa.
(H. P. S.). C. A.

Trebelli [tre’bæl.i] (egl. Gillebert),
Zelia, dramatisk Sangerinde (Alt), f. i Paris
1838 af tyske Forældre, d. i Étretat 18. August
1892, Elev af Wartel, debuterede 1859 i Madrid
som Azucena i »Trubaduren« og fejrede
derefter store Triumfer paa Operascenerne i
Tyskland og England, lige fremragende ved sin
pragtfulde, mørktfarvede Altstemme, sin højt
udviklede Sangkunst og en indtagende scenisk
Personlighed og dramatisk Fremstillingsevne. I
Kbhvn optraadte T. 1877—78 paa det kgl. Teater
(Azucena, Rosina i »Barberen«, Zerlina i »Don
Juan«, Pagen i »Hugenotterne«, Nancy i
»Martha«) og gentagne Gange senere ved Koncerter,
sidst i August 1891; men da var hun syg og
nedbrudt, og kun med Rester af fordums Glans og
Stemmepragt. 1863 ægtede T. den italienske
Tenorist Bettini, men Ægteskabet opløstes
kort efter.
S. L.

Trebellianum, Senatus consultum. Ligesom
fideicommissum (s. d.) i dets primitive Form
havde virket omdannende paa den romerske
Legatret, saaledes omformede hereditas
fideicommissaria
, den fideicommissariske
Arveindsættelse, det saakaldte Universalfideicommis (se
fideicommissum), efterhaanden helt den
romerske Arveret. For hele denne saa romersk
ejendommelige arveretlige Udvikling fik S. c.
Trebellianum
en væsentlig Betydning. — Efter
den gamle jus civile kunde Testator vel ved en
vulgaris substitutio indsætte en subsidiær
Arving for det Tilfælde, at den principalt
indsatte ikke kunde eller vilde arve. Men den
gammelromerske Regel semel heres semper
heres
, der var en simpel Konsekvens af
Arvingens ubetingede Ansvar for Arveladerens
Gældsforpligtelser, tillod ikke Testator at indsætte
flere til at arve efter hinanden. Det mere
udviklede Retsliv krævede imidlertid ogsaa her en
friere Testationsret. Testator maatte ofte ønske
for visse Eventualiteters Indtræden at kunne
tillægge flere efter hinanden — f. Eks. først
Enken og efter hendes Død Sønnen — sin
efterladte Formue. En saadan fideikommissarisk
Arveindsættelse kunde dernæst anvendt pro
forma
tjene til Erstatning for den i den
romerske Ret ukendte Testamentseksekutor. Heres
fiduciarius
fik da fiduciæ causa Arven tillagt,
kun for at ordne og opgøre Boet. Testator
kunde ogsaa ønske at indsætte til Arving en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0720.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free