- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
714

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trebold - Trebonius, Gajus - Trecate - Trecentister - trecento - Trechmannit - Tredegar - Tredeling - Tredelingssystemet - Trediemandsretshandler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvorefter det er Opgaven for de to yderste at træffe
den midterste ved Kast med en lille Bold, idet
de skiftevis stikker efter ham. Træffes den
midterste, der maa søge at undgaa Bolden ved at
træde et Skridt til Siden, bøje sig, springe til
Vejrs eller paa anden Maade, skal han afløse
den, der traf ham. Under mange forskellige
Navne: Stikbold, Mellembold o. a. findes
Spillet over hele Landet og staar formentlig i
Forbindelse med Øvelser i fjerne Tiders
Vaabenbrug. (Litt.: Axel Orik, »Drengene paa
Legevolden«, Danske Studier 1906, S. 591; Fr.
Knudsen
, »Trebold«, Fra Dansk
Folkemindesamling 1908, S. 61; Samme, »Lege og
Boldspil«, 1922, S. 64).
Fr. K.

Trebonius, Gajus, romersk Statsmand,
støttede som Folketribun 55 f. Kr. Triumvirerne,
idet han gennemførte Lovene om, at
Pompejus og Crassus skulde have Provinser at
bestyre, og Cæsar have sit Statholderskab i
Gallien forlænget. Derefter blev han Legat under
Cæsar, og efter Borgerkrigens Udbrud sendtes
han til Spanien, hvorfra han dog senere blev
forjaget. Cæsar udnævnte ham 45 til Konsul
og bestemte, at han skulde have Asien til
Provins. T. traadte alligevel i Forbindelse med
de sammensvorne, som myrdede Cæsar (44),
og efter at være rejst til sin Provins
understøttede han Brutus og Cassius, men blev dræbt
under Borgerkrigen. Han stod i et fortroligt
Forhold til Cicero, af hvem der er opbevaret
et Par Breve til ham ligesom ogsaa et fra T.
til Cicero.
H. H. R.

Trecate, By i det nordvestlige Italien,
Provins Novara, ligger 10 km Ø. f. Novara ved
Morra og ved Banen fra Milano til Torino (1911)
9990 Indbyggere. T. har en gammel Kirke og
Rester af et gammelt Slot. Byen driver Handel
med Ris og Silke.
(H. P. S.). C. A.

Trecentister [-t∫en-], se trecento.

trecento [tre’t∫ænto] (italiensk;
»Trehundrede«), almindelig Betegnelse i Kunst- og
Litteraturhistorie for 14. Aarh. i Italien.
Trecentister, Kunstnere og Digtere fra denne
Periode, Giotto og hans Skole m. v.
A. Hk.

Trechmannit [træk-], et Mineral af
Sammensætning AgAsS2, der i Form af skarlagenrøde,
diamantglinsende, romboedriske Krystaller er
fundet i Dolomitten ved Binn i Schweiz.
O. B. B.

Tredegar [tre’di.gə eller ’tredigaə], By i det
sydvestlige England, Monmouthshire, 10 km
NØ. f. Merthyr Tydfil, Midtpunkt i et rigt Jern-
og Kuldistrikt og i rask Opvækst, med (1921)
25105 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.

Tredeling, Vinkelens, ɔ: en Vinkels Deling
i tre lige store Dele ved Konstruktion,
beskæftigede allerede den græske Oldtids
Matematikere, der gav flere Løsninger af Opgaven ved
Benyttelse af andre Hjælpemidler end Passer
og Lineal. Ved disse alene kan T. almindelig
ikke udføres, idet den algebraisk vil afhænge
af en kubisk Ligning,

cos3 v/3 — 3/4 — cosv/3 — 1/4 cos v = 0,

hvor v er den givne Vinkel og cos v/3 den
ubekendte, hvilken Ligning kun i specielle
Tilfælde kan løses ved Kvadratrod (se
Konstruktion). En af de græske Løsninger er
benyttet af Vieta ved et Bevis for Rigtigheden
af hans Bestemmelse af den kubiske Lignings
Rødder i det irreduktible Tilfælde, hvilken
Bestemmelse netop kræver en Vinkels T., idet
Ligningen kan bringes paa den ovenfor
angivne Form (se Ligning og
trigonometriske Funktioner).
Chr. C.

Tredelingssystemet, Læren om Oldtidens
Inddeling i tre hinanden paafølgende, store
Kulturperioder: Sten-, Bronze- og Jernalderen,
saaledes kaldte efter det Raamateriale, der
skiftevis hovedsagelig benyttedes til Vaaben og
Redskaber. Som Grundlægger af Systemet er
fra dansk Side Chr. J. Thomsen (s. d.) stedse
og med Rette blevet nævnt. 1837 fremsatte han
i Skrift første Gang sin Teori; men længe
forinden havde han lagt den til Grund ved
Opstillingen af Oldsagerne i det af ham væsentlig
skabte Nationalmuseum (oldnordisk Museum).
Derigennem leverede han det haandgribelige
Bevis for Systemets Rigtighed. Ud herfra har
nyere arkæologisk Forskning kunnet paavise
Tilstedeværelsen af adskillige kortvarigere
Kulturafsnit inden for baade Sten-, Bronze- og
Jernalderen (se disse). — I Udlandet er T.
derimod fra enkelte Sider en Tid lang blevet
bestridt (især fra tysk Side), ligesom man har
villet tillægge andre Forskere Æren for det. Nu
er enhver Tvivl derom dog for længst
forstummet.
C. Ngd.

Trediemandsretshandler er Retshandler,
der gaar ud paa at tillægge Trediemand en Ret
(A lover B at erlægge en Ydelse til C, der
forudsættes ikke at tage Del i Retshandelens
Afslutning). Hvorledes disse 3 Personers
Rettigheder og Forpligtelser nærmere er beskafne,
afhænger af de nærmere Omstændigheder i det
enkelte Tilfælde og er iøvrigt et af de mest
omtvistede Spørgsmaal i Retsvidenskaben. — Til
de egentlige T. henregner man i Almindelighed
kun saadanne, der gaar ud paa virkelig at
tillægge Trediemand en Ret. Hvis A’s Løfte til B
kun gaar ud paa, at denne skal have Ret til at
tillægge Trediemand (C) Retten til det lovede,
taler man om en uegentlig T. Det praktisk
vigtigste Eksempel paa en egentlig T. er
Livsforsikringsaftalen, hvorved Forsikringstageren (B)
aftaler med Forsikringsselskabet (A), at dette
ved B’s Død skal udbetale et bestemt Beløb
(Forsikringssummen) til Trediemand (C), eller
at C efter dette Tidspunkt skal nyde et vist
aarligt Beløb, saalænge han lever (Livrente).
Eksempel paa en uegentlig T. er
Skyldovertagelsen (s. d.), hvor A lover B at overtage
dennes Gæld til C. — Om der foreligger en
egentlig eller uegentlig T. beror iøvrigt paa en
Fortolkning af den enkelte Aftale. Det vil i
saa Henseende navnlig være af Betydning, om
Løftemodtageren (B) kan antages at have
Interesse i at C straks faar Retten tillagt. Ogsaa
Løftegiveren (A) kan naturligvis have Interesse
deri; men i saa Tilfælde vil der jævnlig slet
ikke foreligge nogen Retshandel, men kun en
Erklæring fra A om, at han vil tillægge C en
Ret. Denne Erklæring vil kun blive bindende
for A, naar den afgives ikke alene i A’s og C’s)
Interesse, men ogsaa i B’s. — B’s Interesse i,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0722.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free