- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
716

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trediveaarskrigen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

samlet en betydelig Hær, med hvilken den
dygtige, bayerske Feltherre Tilly (s. d.)
fuldstændig slog den lidet virksomme Bøhmerkonge i
Slaget paa det hvide Bjerg (s. d.). Dermed var
Tschekkernes Magt brudt; over 700 Riddere og
Baroner mistede deres Ejendom, Trosfriheden
blev kuet og Indbyggerne med Vold tvungne
tilbage til den katolske Kirke; senere gjorde
Ferdinand sin Søn til Konge i Böhmen.
Spanske Tropper under Spinola (s. d.) havde
imidlertid erobret Nedrepfalz; Kejseren og den
katolske Liga havde fuldstændig sejret, og
Krigen kunde dermed være endt, hvis ikke
Kejseren, beruset af sit Held, havde fattet Tanken
om sammen med Spanien at gøre Ende paa al
religiøs Tvedragt i det tyske Rige og
Nederlandene ved med Vold at udrydde Kætterne,
som det var sket i Böhmen, og tillige kue alle
de tyske Fyrster og tilintetgøre al politisk
Frihed. Tilly førte sin Hær mod Heidelberg,
indtog Byen, plyndrede den og ødelagde det
værdifulde Helligaands Bibliotek. Hertugen af
Bayern fik Øvrepfalz og Kurfyrsteværdigheden;
derved blev der 4 katolske Kurfyrstendømmer
og kun 2 protestantiske. »Vinterkongen«
Frederik af Pfalz var fordrevet fra sine egne
Lande og flakkede hjemløs om, den evangeliske
Union opløste sig, og kun de to rastløse
Eventyrere Christian af Braunschweig (s. d.) og
Ernst af Mansfeld (s. d.) holdt endnu Marken
i nogen Tid, men gik saa til Nederlandene for
at kæmpe mod Spanierne og siden derfra til
England. Tilly’s Hær stod nu uovervunden i
Tyskland og truede de protestantiske Fyrster,
som uden fremmed Hjælp vilde være prisgivne
Kejserens Naade.

Den nedretysk-danske Krig
(1625—29)
. Det habsburgske Hus’ Overmagt
ængstede imidlertid andre europæiske Magter,
navnlig Nederlandene, England og Frankrig,
som ivrig ønskede, at en af de nordiske
Konger, enten Christian IV af Danmark og Norge
eller Gustaf Adolf af Sverige, skulde overtage
Ledelsen og sætte Grænsen for Kejserens
Magtoverskridelse. Desværre hindrede Skinsygen
mellem de nordiske Riger en fælles Optræden
for Trosfriheden i Tyskland; begge de
nordiske Konger frygtede den Magtøgelse, Naboen
vilde vinde, hvis det lykkedes ham at bringe
de nordtyske Fyrster under sin Indflydelse.
Engelske Sendebud virkede baade i Kjøbenhavn
og Stockholm; men Gustaf Adolf, som havde
det klareste Blik for Opgavens Vanskelighed,
stillede størst Fordringer, og det blev derfor
Christian IV, som tog Opgaven paa sig i Tillid
til Hjælp med Penge og Tropper fra England
og Frankrig og kraftig Støtte af de nordtyske
Fyrster, som valgte ham til Kredsoberst, om
end kun med en meget lille Majoritet. Det
danske Rigsraad fraraadede Krigen og ydede kun
ringe Hjælp til dens Førelse. I Maj 1625
mønstrede Kongen sine Tropper i Nordtyskland, i
alt c. 160O0 Mand, næsten udelukkende
hvervede Tyskere; kun Kongens eget Livkompagni
bestod af Skaaninger. Med Kredstropperne
naaede Hæren op til c. 23000 Mand. Kejseren og
Kurfyrst Maximilian havde haabet, at Krigen
skulde være forbi, og i Sommeren 1624
forhandlede de om at formindske Tilly’s Hær;
ved Juletid kom Rygter om, at Mansfeld rustede
paany og om Muligheden af, at Kongen af
Danmark og Norge vilde blande sig i Striden.
Tilly’s Hær blev derfor fuldtallig i Marken;
men da den ikke blev anset for stærk nok til
ene at magte de ny Forhold, og da Kejseren
desuden ønskede selv at have en Hær at raade
over, overdrog han til Wallenstein (s. d.) at
samle og føre en saadan Hær paa c. 24000
Mand. Hvervningerne foregik i Vaaren 1625, og
Hæren samledes i Böhmen, men først hen paa
Efteraaret var den kampfærdig, saaledes at
Christian IV til at begynde med kun havde
Tilly mod sig. I Juli gik han over Elben ved
Hasseldorf og derfra videre til Verden ved
Weser. Tilly stod dengang Vest for samme Flod
ved Bielefeld; begge Hære drog nu langsomt
Syd paa hver paa sin Flodbred; Kongen
standsede ved den befæstede By Hameln, hvis
Borgere efter nogen Forhandling aabnede
Portene, og vilde her afvente Forstærkningerne,
inden han bød Tilly et Hovedslag. Imidlertid gik
Tilly over Floden sydligere ved Höxter og
begge Hære stod paa samme Flodbred; et
Sammenstød kunde daglig ventes. Da hændte der
en Ulykke, som fik den mest skæbnesvangre
Betydning for Krigen. Kongen red 30. Juli om
Aftenen Hamelns Volde rundt; et Sted var
Volden gennemgravet for at udbedre Murværket,
over Gennemgravningen var lagt en Bro af løse
Planker; Kongens Hest blev sky for
Hovslagenes dumpe Lyd, sparkede Bræderne til Side
og styrtede med sin Rytter ned i det 7 m dybe
Svælg. Hesten var død paa Stedet, Kongen blev
tilsyneladende livløs baaret derfra og henlaa
flere Dage uden Bevidsthed, hans Tilstand
krævede fremfor alt Ro, og han blev derfor ført
tilbage til Verden. Med Kongen veg al
Handlekraft fra Hærledelsen, og da Tilly afslog
Forslaget om Vaabenhvile, blev Hæren ført tilbage
til Egnen om Verden. Tilly fulgte efter, indtog
flere Smaafæstninger og standsede til sidst ved
Nienburg, hvis Belejring trak i Langdrag, da
den blev tappert forsvaret af Oberst Limbach.
Just som Tilly troede, han var ved Maalet,
faldt Kongen, som var kommet nogenlunde til
Kræfter, over ham, slog ham fuldstændig,
bibragte ham et Tab paa henved 6000 Mand og
tvang ham til i Hast at gaa tilbage. Sejren
vakte Opsigt i hele Europa, men den fik ikke
de ønskede Følger, fordi Wallenstein nu var
kommet frem med en Hær og nødte til
Forsigtighed. Slottet Stolzenau blev dog
tilbageerobret og Byen Hannover besat. Vinteren
igennem var der Vaabenhvile og førtes
Fredsforhandlinger uden Resultat, medens begge
Parter rustede sig til den kommende Krig. Den
kongelige Hær blev blandt andet øget med et
dansk Fodregiment paa 3000 Mand under
Enevold Kruse. I Marts 1626 begyndte Krigen paa
ny; Kong Christian, som endnu led under
Følgerne af sit Fald, havde Tilly og Wallenstein
imod sig paa een Gang, hver med en Hær, som
var hans egen voksen. Krigsluerne blussede
desuden i hele Nordeuropa, Nederlænderne
kæmpede mod Spanierne, Polakkerne mod
Svenskerne. Ernst af Mansfeld fik Befaling til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0724.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free