Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trehage - Trehalose - Treignac - Treilhard, Jean Baptiste - Treisam - Treitschke, Heinrich Gotthard von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Danmark og Norge. Begge blomstrer i
Højsommeren.
A. M.
Trehalose, Mykose, Trekabiose,
C12H22O11+2H2O. en Sukkerart, der findes i
Secale cornutum (1 %), i forskellige Svampe
samt særlig i Trehalamanna, af hvilken den
udtrækkes med Alkohol. Den krystalliserer af
vandig eller vinaandig Opløsning i store,
farveløse, glasglinsende Prismer, smelter ved 96—97°
og mister efter hurtig Ophedning til 100° sit
Krystalvand ved 130°. T. opløses i 1,7 Dele
Vand og danner en Opløsning, der smager
meget sødt; i kold Alkohol er den meget
tungtopløselig; derimod opløses den i 100 Dele varm
Alkohol; i Æter er den uopløselig. Ved
Kogning med fortyndede Syrer hydrolyseres T. til
Druesukker. Den reducerer ikke Fehling’s
Vædske og er meget bestandig over for Alkalier.
T. er en otteatomig Alkohol uden
Aldehydfunktion.
(O. C.). S. P.
Treignac [træ’njak], By i det sydlige
Frankrig, Dept Corrèze, ved Vezère, hvorover der
forer en gammel Bro, N. f. Tulle, 2870
Indbyggere. T. har en gotisk Kirke fra 15.
Aarhundrede, Slotsruiner, Fiskeudklækningsanstalt,
Fabrikation af Hatte.
(M. Kr.). E. St.
Treilhard [træ’ja.r], Jean Baptiste,
Greve, fransk Statsmand, f. i Limousin 1742,
d. 1810, var højt anset som Advokat i
Paris-Parlamentet og valgtes 1789 til
Nationalforsamlingen af Trediestand i Paris. Han tilhørte her
Legisterne, et venstre Centrumsparti, der
ønskede Kongedømmet bevaret, men meget stærkt
indskrænket, og særlig tog han Del i at ordne
Gejstlighedens Forhold. Efter
Nationalforsamlingens Ophør var han Præsident for
Kriminaldomstolen i Paris 1791—92. 1792 valgtes T.
atter af Paris til Nationalkonventet, hvor han
først stod midt imellem Girondinerne og
Bjerget, men nødtes til at slutte sig til de sidste.
Han stemte saaledes for Kongens Død, men
med Udsættelse af Henrettelsen. Ved
Velfærdsudvalgets Oprettelse i Apr. 1793 blev han valgt
til Medlem deraf og lod sig her beherske af
Danton og traadte ud samtidig med denne,
og p. Gr. a. at have vist for stor Mildhed blev
han ikke genvalgt. Under Robespierre’s
Magtperiode holdt T. sig forsigtig tilbage, men
traadte efter hans Fald atter frem og spillede
en Rolle i Konventet, ligesom han genvalgtes til
Velfærdsudvalget, hvori han navnlig
beskæftigede sig med Udenrigspolitikken. Da
Direktorialforfatningen indførtes, blev han Medlem
af de 500’s Raad, tilhørte det jakobinske Parti
og blev Raadets Præsident. 1797 udtraadte han
af de yngres Raad og blev derpaa
Fredsunderhandler med England i Lille, Gesandt i Neapel
og sendtes endelig til Kongressen i Rastadt,
hvorfra han drog bort, da de øvrige franske
Sendebud var blevne myrdede. Maj 1798 blev
T. Medlem af Direktoriet og understøttede
Napoleon’ Statskup 18. Brumaire VIII, hvorfor
han under Konsulatet og Kejserdømmet blev
begunstiget. Han blev Præsident for
Appellationsdomstolen i Paris og Medlem af
Statsraadet og en virksom Medarbejder ved
Udarbejdelsen af Code Napoléon. Han ophøjedes af
Napoleon i Grevestanden.
(J. L.). H. J-n.
Treisam, se Dreisam.
Treitschke [’tra^it∫kə], Heinrich
Gotthard von, tysk Historiker og Politiker, f. i
Dresden 15. Septbr 1834, d. i Berlin 8. Apr.
1896. Skønt Søn af en sachsisk Generalløjtnant
blev T. tidlig
grebet af den
tyske nationale
Bevægelse, især
ved under
Studeringer i Bonn
at komme
under Paavirkning
af Dahlmann;
han skrev
patriotiske Digte
»Vaterländische Gedichte«
(1856) og drev
for øvrigt
historiske og
statsvidenskabelige Studier.
Med disse
Anskuelser
passede han daarlig i Leipzig, hvor han 1858
begyndte sin akademiske Løbebane, og et
Professorat i Freiburg, som han havde faaet
1863, opgav han ved Krigens Udbrud 1866;
brydende med sin Familie og sit snævrere
Fædreland sluttede han sig til Preussen og var
fra nu af Bismarck’s svorne Haandgænger. Han
overtog Redaktionen af »Preussische
Jahrbücher«, og i Taler og Afhandlinger kæmpede
han for den nationale Sag; med Jubel hilste
han Tysklands Enhed og var Medlem af den
tyske Rigsdag fra 1871 til 1888. Imidlertid
havde han været Professor først i Kiel, saa i
Heidelberg; 1874 kaldtes han til Universitetet
i Berlin, og efter Ranke’s Død blev han den
preussiske Stats Historiograf. I Politikken fulgte
han stadig Bismarck; mod Socialismen
udsendte han flere Flyveskrifter, og senere tog
han levende Del i den antisemitiske Bevægelse.
T.’s mindre Arbejder er samlede i
»Historische und politisene Aufsätze« (3 Bind, 4.
Oplag 1886, 4 Bind, 1897), »Zehn Jahre deutscher
Kämpfe« (Berlin 1874, 3. Oplag 1897) og
»Deutsche Kämpfe, Neue Folge« (1896). Tidlig havde
han dog sat sig som Maal at skildre Tysklands
nyeste Historie, og 1879 udkom 1. Del af
»Deutsche Geschichte im 19. Jahrhundert«; Værkets
5. Bind (1895) naar til 1848, da Døden saa
standsede Forfatteren. I dette sit Hovedværk
viser T. sig som en glimrende Fremstiller;
støttet paa de mest indgaaende Detailstudier
skildrer han højst anskuelig Livet i Tysklands
mange store og smaa Stater, og man følger den
nationale Enheds langsomme Vækst og
Preussens Arbejden sig frem; med fin Portrætkunst
males alle Personer. Bevidst bryder T. med
den Objektivitet, som Ranke havde sat som
Historikerens Maal; han skriver med Varme og
Lidenskab, og han bedømmer alt, efter som
det har skadet eller nyttet Preussens Førerskab
og Tyskland; med sandt Had forfølger han
hvad som helst, der smager af Liberalisme.
Ogsaa som Universitetslærer vandt T. et stort
Navn, skønt en tiltagende Døvhed hindrede
 |
| H. G. von Treitschke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
