Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 723 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Treitschke, Heinrich Gotthard von - Trekabiose - Trekant - Trekanten - Trekanter - Trekantstal - Trekanttabeller - Trekapitelstrid - Tre-Kejser-Mødet - Tre-Keiser-Slaget - Treklang - Tre-Klasse-Valg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ham i personligt Samarbejde med de
studerende, og berømte var især hans Forelæsninger
over Politik; de blev udgivne efter hans Død
(2 Bind, 1899—1900 o. fl.) og er næsten endnu
mere end hans historiske Skrifter
karakteristiske for det Bismarck’ske Tyskland,
forherligende den stærke Stat, Monarki, Religion og
Krig. T.’s Breve er udgivne af M. Cornicellus,
3 Bind 1912—20. (Litt: Schiemann, »H.
v. T., Lehr- u. Wanderjahre« [München 1896]).
Kr. E.

Trekabiose, se Trehalose.

Trekant (mat.) er i Plangeometrien en
endelig Del af Planen begrænset af tre rette
Liniestykker. Disse, T.’s Sider, støder
sammen i Vinkelspidserne; Vinklerne
regnede fra en Side indad i T. hen til den næste
Side kaldes T.’s Vinkler. I den euklidiske
Geometri (se Eukleides), hvorpaa
Geometriens praktiske Anvendelser hviler, gaas der
ud fra den ubevislige Forudsætning, at disse
Vinklers Sum er 180°. En T. kaldes
retvinklet (s. d.), naar en af dens Vinkler er ret,
ligebenet, naar to af dens Sider er lige
store, hvilket medfører, at ogsaa de
modstaaende Vinkler er lige store; en ligesidet T. har
allé sine Sider lige store og alle sine Vinkler =
60°. En Højde i en T. er den vinkelrette fra
en Vinkelspids paa den modstaaende Side, den
til Højden svarende Grundlinie; de tre
Højder gaar gennem samme Punkt. En T.’s
Areal T kan bestemmes ved Formlerne T =
1/2 hg og T = kvadratrod(s (s—a) (s—b) (s—c)), hvor
h betegner en Højde, g den tilsvarende
Grundlinie, a, b, c Siderne, og s = 1/2 (a + b + c);
er Længderne udtrykte i Meter, faas Arealet i
m². T.’s omskrevne Cirkel er Cirkelen
gennem dens Vinkelspidser; dens Centrum er
Skæringspunkt mellem de tre vinkelrette paa
Siderne i deres Midtpunkter, og dens Radius R
kan beregnes ved Formelen abc = 4RT. De
Linier, der halverer T.’s Vinkler og deres
Nabovinkler, skærer hinanden, foruden i
Vinkelspidserne, i 4 Punkter, saaledes at der gennem
hvert af disse gaar 3 Halveringslinier; disse
Punkter kan tages til Centrer for 4 Cirkler, af
hvilke een, den indskrevne, rører de tre
Sider, medens de tre andre, de udvendige
Berøringscirkler, rører en Side og de
to andres Forlængelser. Radien r i den
indskrevne Cirkel og Radierne r_a, r_b, r_c i de
udvendige Berøringscirkler, der rører henholdsvis
Siderne a, b og c, kan bestemmes af
Formlerne r T/s, r_a = T/s—a og de analoge.
Trigonometrien (s. d.) udvikler i øvrigt de nødvendige
Relationer til Bestemmelsen af T. og
derigennem af andre retlinede Figurer, der kan deles
i T. Om sfæriske T. ɔ: T. dannede af
Storcirkelbuer paa en Kugleflade, se sfærisk
Geometri.
Chr. C.

Trekanten (astron.), d. s. s. Trianglet.

Trekanter (geol.), se sandslebne Sten.

Trekantstal (mat.), se Figurtal.

Trekanttabeller, se nautiske Tabeller.

Trekapitelstrid, en dogmatisk Strid i den
gamle Kirke, fremkaldt ved et Edikt 544 af
Justinian I, som fordømte 3 »Kapitler« (ɔ:
oprindelig Sætninger, derefter de i Sætningerne
nævnte Personer og Anskuelser), nemlig
Theodor af Mopsuhestia’s Person og Skrifter,
Theodoret af Kyrros’ Skrifter til Forsvar for
Nestorianismen og Ibas’ Brev til Maris. Dette Edikt
skulde ramme Nestorianismen og vinde
Monofysitterne, men det gav Anledning til en
alvorlig Strid i Kirken. Navnlig Vestens Kirke var
imod Ediktet, saaledes Biskop Vigilius i Rom;
men da den 5. økumeniske Synode i
Konstantinopel 553 havde fordømt de tre Kapitler, blev
Vesten lidt efter lidt nødt til at bøje sig.
A. Th. J.

Tre-Kejser-Mødet kaldes det Møde, som i
Septbr 1872 holdtes i Berlin mellem Kejserne af
Tyskland, Rusland og Østerrig, altsaa Herskerne
over Polens tre Delingsmagter, til Fornyelse af
den tidligere gode Forstaaelse;
Forhandlingerne gik ud paa at holde fast ved den daværende
Landefdrdeling i Europa, og Tysklands ny
Landvinding fra Frankrig (Alsace-Lorraine) fik
saaledes en vis Godkendelse fra de to andre
Magters Side. I de følgende Aar holdtes flere
lignende Møder, men den gode Forstaaelse varede
kun til Berliner-Kongressen i Sommeren 1878,
da Preussen stillede sig ved Østerrigs Side mod
Ruslands Planer.
E. E.

Tre-Keiser-Slaget kaldes Slaget ved
Austerlitz (2. Decbr 1805), fordi alle Europas tre
Kejsere, den franske, russiske og tysk-romerske
(senere østerrigske) overværede det.
E. E.

Treklang, en Akkord, der er opbygget af to
over hinanden liggende Tertser, bestaaende
altsaa af Grundtone, Terts og Kvint. Man skelner
mellem Dur-T. med stor Terts og ren Kvint,
Mol-T. med lille Terts og ren Kvint, den
formindskede T. med lille Terts og formindsket
Kvint og den forstørrede T. med stor Terts
og forstørret Kvint. Smlg. Akkord, S. 366.
S. L.

Tre-Klasse-Valg kaldtes den
ejendommelige Valgordning, som 1850 vedtoges for den
preussiske Landdags Underhus. Den fastholdt
vel den almindelige Valgret fra 1848, men
indførte Valgmandsvalg i Stedet for den
ligefremme Stemmegivning og svækkede samtidig
Valgrettens Værd. Hver Valgkreds inddeltes
nemlig i mange smaa Stemmekredse, som hver
valgte tre Valgmænd, en for hver af de tre
Klasser, hvori Vælgerne deltes efter deres
Skatydelse; hver Klasse skulde nemlig udrede
en Trediedel af Stemmekredsens samlede Skat
til Staten og valgte saa sin særskilte
Valgmand. Alle Valgkredsenes Valgmænd valgte
derefter i Fællesskab saa mange Medlemmer til
Underhuset (1—4), som der tilkom den, og
der var saaledes sikret de velhavende
Samfundslag en væsentlig Indflydelse paa det
endelige Valg. Skønt Bismarck allerede tidlig
kaldte denne Valgordning den slettest mulige,
holdt den sig dog uændret lige indtil
Revolutionen i Novbr 1918. Enkelte andre tyske
Stater optog den fra Preussen, saaledes
Storhertugdømmet Oldenburg og Kongeriget Sachsen,
men i den sidstnævnte Stat bortfaldt den
allerede 1868.
E. E.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>