- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
724

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - trekoblet - Tre-Konge-Forbund - Tre-Konge-Mødet - Trekroner (Søfort ved Kjøbenhavn) - Tre Kroner (Spitsbergen) - Trelawny, Edward John - Treldenæs - Tre-Legemers-Problemet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


trekoblet, se sammensat Blad.

Tre-Konge-Forbund var Navn paa to
politiske Sammenslutninger inden for det tyske
Forbund: det ene aftalt 26. Maj 1849 mellem
Preussen, Hannover og Sachsen, om at nægte
Samtykke til den nys vedtagne tyske
Rigsforfatning; den anden aftalt 27. Febr 1850 mellem
Bayern, Württemberg og Sachsen om at
modsætte sig den preussiske Regerings Plan, at
samle de tyske Stater til en politisk Enhed
under Preussens Ledelse, den saakaldte
»Union«.
E. E.

Tre-Konge-Mødet var Betegnelsen for
en Sammenkomst mellem Kongerne Gustaf V
af Sverige, Christian X af Danmark og Haakon
VII af Norge, som efter den førstnævntes
Indbydelse fandt Sted i Malmö 18. December 1914,
faa Maaneder efter Udbrudet af
Verdenskrigen, og som fortrolig behandlede det
udenrigspolitiske Samarbejde under denne mellem
Nordens tre Riger. En offentlig Kundgørelse
efter Mødet fastslog den Enighed, der havde
været om alle de enkelte Spørgsmaal, der var
blevet drøftet, og stillede i Udsigt, at der
skulde finde ny Forhandlinger Sted mellem
Repræsentanter for de tre Regeringer, naar
Omstændighederne gjorde det ønskeligt — og et
nyt Møde mellem de tre Konger fandt da ogsaa
Sled i Oslo (28.—30. Novbr 1917), foruden at
Rigernes Stats- og Udenrigsministre mødtes
flere Gange (9.—11. Marts 1916 i Kjøbenhavn,
19—22. Oktbr samme Aar i Oslo, 9.—11. Maj
1917 i Stockholm).
H. J-n.

Trekroner er et Søfort ved Kjøbenhavn,
liggende Ø. f. Kroneløbet i en Afstand af c. 3 km
fra Kongens Nytorv. Det første Batterianlæg
ved T. fremstod 1713 ved at sætte 3 gamle
Linieskibe paa Grund; Anlægget forstærkedes
efterhaanden ved at grundsætte flere Skibe, men
1731 sløjfedes Batteriet helt. 1787 paabegyndtes
paa ny et Batterianlæg ved T., denne Gang
ved en Jordopfyldning, indfattet af en
Bolværkskonstruktion. Arbejdet skred kun
langsomt frem, saa at Værket kun var i maadelig
Forfatning ved den engelske Flaades
Tilsynekomst 1801, og stort bedre var Forholdene
heller ikke 1807; under begge Kampene ydede T.
dog et godt Forsvar. 1818—27 forsynedes T.
med en Beklædningsmur i Stedet for den nu
ganske forfaldne Bolværkskonstruktion, og først
det sidstnævnte Aar var Anlægget færdigt. Ved
Lov om Søbefæstningen af 31. Marts 1858
vedtoges en Del Forstærkningsarbejder paa T., og
disse var afsluttede 1868. Senere er der flere
Gange, saaledes 1871-74, 1877-79, 1881-82 og
1898, udført betydelige Forstærkningsarbejder.

T., som behersker Indløbet til Havnen samt
Inderreden, har endnu nogen Betydning og
bestaar af 2 Facer, 2 Flanker og 1 Strubelinie.
(A. G. N.). Sch. P.

Tre Kroner, Spitsbergen, kaldes et
Fjeldparti, bestaaende af de tre Fjeldtoppe Svea,
Nora og Dana, 20 km Ø. f. Kings Bay.
Toppene, som stikker op af Bræen, er opbygget af
lagdelte Bjergarter tilhørende
Devonformationen, hvorpaa hviler som en Krone haarde
karbonske Kalkstene med stejle Afhældninger.
M. H.

Trelawny [tri’£å.ni], Edward John,
engelsk Officer og Forfatter (1792—1881). Som
ung Mand gjorde han en Tid Tjeneste i
Marinen, tog siden Hyre paa et Skib til Indien,
men deserterede i Bombay, levede i flere Aar
et omflakkende Liv i Indien. 1821 traf han i
Pisa sammen med Shelley og Byron og blev
en god Ven af dem begge. Især var han
Shelley meget hengiven, og efter dennes ulykkelige
Død var det T., som ordnede Ligbrændingen og
paa Shelley’s Gravsten satte et Citat fra
Shakespeare’s »Stormen«. 1823 fulgte han med Byron
til Grækenland, hvor han sluttede sig til den
dristige Fører Odysseus, hvis Søster han
ægtede. 1827 vendte han tilbage til England, hvor
han blev bekendt ved sin fortræffelige Roman:
The Adventures of a younger Son (1831), hvis
Indhold væsentlig er selvbiografisk. Hans mest
kendte Værk er dog den Bog, i hvilken han
sympatetisk skildrer Shelley og Byron:
Recollections of the Last Days of Shelley and Byron
(1858), senere udvidet til: Records of Shelley,
Byron, and the Author
(2 Bind 1878, ny
Udgave 1887). Millais har benyttet ham som
Model for den gamle Sømand i sit Maleri: »The
North-West Passage«. Hans Breve, Letters of
E. J. T.
udgaves af Buxton Forman (1910). (Litt.:
Edgcombe, Edward T., a biographical sketch
[London 1882]).
(T. L.). I. O.

Treldenæs, se Trælle Næs.

Tre-Legemers-Problemet benævnes den
Opgave at give et matematisk Udtryk for tre
givne Legemers (eller materielle Punkters)
Bevægelse, saa at deres Beliggenhed og Hastighed
for ethvert vilkaarligt valgt Tidspunkt kan
beregnes. Forudsætningen for Løsningen af dette
Problem er, at Bevægelserne kun afhænger af
Legemernes Masse og de for en opgivet Epoke
gældende Koordinater og Hastigheder under
Forudsætning af Gyldigheden af Newton’s
Tiltrækningslov — den Lov (eller Hypotese), som
gaar ud paa, at hvor der findes Masse, dér
findes ogsaa Tiltrækning. Legemerne tiltrækker
hverandre gensidig, og fremmede Kræfter er
udelukket. Det er let at opstille
Differentialligningerne for Bevægelse af samtlige Punkter;
men at integrere disse i sin Almindelighed
magter endnu ikke Matematikken, hvis Antallet
af Punkter er større end 2
(To-Legemers-Problemet). Tager man Spørgsmaalet for sig mere
i sin Almindelighed og gaar ud fra, at Antallet
af Legemer er n, bliver Opgaven at integrere
3 n Differentialligninger af anden Orden;
Løsningen af Problemet forlanger altsaa
Kendskabet til 6n Integraler. Af disse har man hidtil
fundet 10, nemlig 1) 6 Tyngdepunktsintegraler,
som udsiger, at hvis n Legemer ikke er
paavirket af andre Kræfter end deres gensidige
Tiltrækninger, bevæger deres Massecentrum sig
med jævn Hastighed i en ret Linie; 2) 3
Fladeintegraler ɔ: Summen af Produkterne af
Masserne og Projektionerne paa hver
Koordinatplan af Arealerne, beskrevet af de tilsvarende
Radiivektores, er proportional med Tiden; 3)
Energi-Integralet ɔ: i et System af n
Legemer, som ikke er paavirket af andre
Kræfter end de gensidige Tiltrækninger, er
Summen af den kinetiske og potentielle Energi
konstant. Disse 10 Integraler var kendt af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0732.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free