Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 727 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tre-Legemers-Problemet - Trelleborg - Trema - Tremadoc - Tre-Masts-Forbundet - Tre Mand høj - Tremandsregering - Tremarksmand - Tremaster - Trematodes - Trematodon - Trembecki, Stanislaw - Tremblade, La - Trembowla - Tremella, Tremellinaceæ - Tremilsgrænse - Tremitiske Øer - Tremola, Val - Tremolit - Tremolo - Tremor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

disse Studier er samlet i Publication 161 fra
Carnegie Institution of Washington, betitlet:
Periodic orbits (1920). (Litt: »Encyklopädie der
mathematischen Wissenschaften«, R Vl₂ A:
Astronomia 1905—23).
J. Fr. S.

Trelleborg, se Trälleborg.

Trema (græsk), et Skrifttegn bestaaende af
to Prikker, som anbringes over den ene
(sædvanlig den sidste) af to sammenstødende
Vokaler for at betegne, at de (ved Diæresis) skal
udtales som to selvstændige Lyd og ikke som en
enkelt eller som Diftong (f. Eks. poëta).
H. H. R.

Tremadoc [engelsk tr_i’mäd_ək], Betegnelse
for en i England og ogsaa andensteds
forekommende Afdeling af den ordoviciske Formation
(s. d.).
J. P. R.

Tre-Masts-Forbundet kaldtes det Forbund,
som August 1879 aftaltes mellem Tyskland og
Østerrig, da det gode Forhold til Rusland var
afbrudt Aaret forinden, og som Maj 1882
fuldstændiggjordes ved Italiens Tilslutning; det
fornyedes flere Gange paa 10 Aar, sidst December
1912, men brast alligevel April 1915, da Italien
ikke alene brød med sine to Forbundsfæller,
men endog ligefrem sluttede sig til deres
Fjender i Haab om derved at vinde sin nationale
Afrunding imod Nord (Trentino og Triest), som
det længe havde eftertragtet, og som det
ogsaa naaede ved Fredsslutningen 1919.
E. E.

Tre Mand høj, gammel dansk Fangeleg,
nyere Variant: Tre (to) Mand høj med
Haand-(Ring-)fatning. (Litt: Fr. Knudsen, »Lege
og Boldspil«, 2. Udg., S. 92.).
Fr. K.

Tremandsregering, se Triumvirat

Tremarksmand bruges i Jyske Lov II, 51
som B-etegnelse for en Mand, der ejer Formue
til en Værdi af 3 Mark, hvilket var en
Betingelse for at kunne være Ransnævning; senere
fik T. en ganske anden Betydning, nemlig lig
Mindremand (s. d.).
(Ludv. H.). P. J. J.

Tremaster, et Skib med 3 Master, kan
enten være et Fregatskib, en Bark, tremastet
Skonnertbrig, tremastet Skonnert (se
Sejlskib).
(C. L. W.). C. B-h.

Trematodes, se Ikter.

Trematodon, se Mosser, S. 347.

Trembecki [træm’bætski], Stanislaw,
polsk Digter, f. 1730, d. 1812, blev, efter et
længere Ophold ved Ludvig XV’s Hof,
Stanislaw Poniatowski’s Hofdigter, fulgte ham efter
hans Afsættelse til Rusland og fik i sin
Alderdom en Slags Retrætepost ved Grev F.
Potocki’s Hof. T. havde en fin litterær Dannelse og
stort formelt Talent, som dog bortødsledes paa
allehaande efemere Lejlighedsdigte, snart
panegyriske, snart satiriske; holdningsløs og
karaktersvag, som han var, stillede han sin Pen til
forskellige Mæcenaters Raadighed. Mest kendt
er hans i hans Alderdom forfattede store Digt
»Sofiówka«, hvori han gengælder Fyrst
Potocki’s Gæstfrihed ved en pyntelig, men tør
Skildring af dennes nyanlagte Park.
A. K.

Tremblade, La [la-trã’blad], By i det
sydvestlige Frankrig, Dept Charente-Inférieure,
tæt ved Seudres Mundingsbugt, SSV. f.
Rochefort, 3500 Indbyggere. T. har Jernbanestation,
Havn, betydelig Østersfangst, Skibsbyggeri og
Brændevinsbrænding. I Nærheden Søbadene
La Grève og La Ronce les Bains.
(M. Kr.). E. St.

Trembowla [træ_m’båvla], Kredsby i
Wojwodiet Tarnopol i det sydøstlige Polen, ligger 28
km SSØ. f. Tarnopol ved den til Sereth
strømmende Gnjezna. 8000 Indb. dels af polsk, dels
af ruthensk Nationalitet. I Nærheden af T.
findes vigtige Skiferbrud.
(H. P. S.). N. H. J.

Tremella, Tremellinaceæ, se
Bævresvampe.

Tremilsgrænse, se Søterritorium.

Tremitiske Øer, Isole di Tremiti,
latinsk Diomedeæ Insulæ, en af 3 smaa
Kalkstensøer bestaaende Gruppe i det Adriatiske
Hav, hører til den italienske Provins Foggia
og ligger c. 25 km N. f.
Monte-Gargano-Halvøen. T. Ø. udgør en egen Kommune med (1911)
533 Indbyggere; de er ufrugtbare og lider af
Mangel paa Vand. Den største, San Dominio,
har Kulminationspunktet (155 m over Havet).
Paa den næststørste, San Nicola, ligger en
Straffekoloni, og paa den mindste, Capperaia
(Caprara), et Fyrtaarn. NØ. f. T. Ø. ligger ude
i Adriaterhavet den enlige, ubeboede Ø Pianosa.
(H. P. S.). C. A.

Tremola [’træmola], Val, Alpedal i Schweiz,
Kanton Tessin, fører fra Skt Gotthard-Passet mod
S. til Val Bedretto. Gennem den snævre og vilde
Dal, som er kendt for sin rige Flora,
strømmer en af Ticinos Kildefloder under Dannelsen
af talrige Vandfald. Det var her, at Russerne
under Suvorov sejrede over Franskmændene
og tiltvang sig Overgangen over Skt Gotthard.
Nu beherskes Dalen af det ved Sydenden
liggende Fort Fondo del Bosco.
(H. P. S.). O. K.

Tremolit, se Amfibolgruppen.

Tremolo [’træmolo], tremolándo (italiensk),
Bæven, Rysten, 1) ved Strengeinstrumenter en
uafbrudt hurtig Gentagen af samme Node eller
Akkord uden bestemte rytmiske Nodeværdier
(noteres i Reglen eller med Vedføjelsen
trem.), saaledes at der opstaar en konstant
Bevægelse i Klangen; 2) ved Sang en Bæven eller
Rysten af Stemmen, der undertiden anvendes
som særligt Virkemiddel, men i Reglen er en
Fejl i Syngemaaden, en Mangel paa
Herredømme over Stemmen, og i hvert Fald aldrig er af
det gode.
S. L.

Tremor (lat.) betyder Rysten. I
Lægevidenskaben anvendes Betegnelsen om uvilkaarlige,
hurtige frem- og tilbagegaaehde Bevægelser af
en eller anden Legemsdel. Naar en Arm kan
holdes stille, beror det paa, at de Muskler, der
kan bevæge den i den ene Retning, og de, der
hevæger den i modsat Retning, holder hinanden
i fuldstændig Ligevægt. Hvis denne Ligevægt
brydes, enten ved at en af dens regulerende
Mekanismer i Hjernen er lidende, eller ved at
Musklerne selv er syge eller trætte, kan der
opstaa T.

Hos raske Mennesker kan der komme T. ved
Overanstrengelse af Musklerne paa Grund af
stærk Kraftudfoldelse, endvidere i Kulde.
Denne sidste T., der bl. a. viser sig ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>