- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
734

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Treschow, Nils - Trescore Balneario - tres faciunt collegium - Tresfjord - très humble serviteur - Treskinnebaner - Treslag - Tre Slag og løbe - Trespand - Trespass

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indbydelsesskrifter. I den følgende Tid behandlede
han den Kant’ske Filosofi i følgende Skrifter:
»Forsøg om Guds Tilværelse af theoretiske
Grunde i Anledning af den Kantiske
Philosophie« [Kbhvn 1794), »Forelæsninger over den
Kantiske Philosophie« (Oslo 1798; oversat paa
Tysk) og »Kort Kundskab om Mennesket eller
Anthropologie til Brug for de lærde Skoler«
(Kbhvn 1803). I Tiden for hans akademiske
Lærervirksomhed i Kbhvn falder: »Indledning til
den hele Philosophie« (1805), »Philosophiske
Forsøg« (1805), »Moral for Folk og Stat« (2 Dele
1810—11), »Om Philosophiens Natur og Dele«
(1811), »Elementer til Historiens Philosophie«
(2 Dele, 1811), »Om den menneskelige Natur i
Almindelighed« (1812), »Almindelig Logik«
(1813). Efter at være vendt tilbage til
Fædrelandet fortsatte han ogsaa under sin
Statsmandsvirksomhed sin litterære Produktion. 1814
fremlagde han Udkast til Grundlov for
Kongeriget Norge; det blev gennemset af Christian
Frederik og forsynet med dennes
Bemærkninger; for en Del genfindes Udkastet i hans
posthume Værk »Om Norges Grundlov« (Oslo
1834). Efterhaanden udgaves »Politisk
Catechismus« (Sthlm 1817), »Lovgivningsprincipier« (3
Dele, 1820—23), »Evangeliet efter Johannes«
(Oslo 1829) og »Om Gud, Idee- og
Sandseverdenen« (1—3, 1831—33); dette Værk ledsagedes
af Forfatterens Autobiografi. Hans
rationalistiske Værk »Christendommens Aand eller den
evangeliske Lære« (1829) fremkaldte en
Kirkestrid, hvori Præsterne V. A. Wexels, J.
Hesselberg o. fl. optraadte mod den tidligere
Kirkestatsraad. Som filosofisk Tænker har T.
Betydning baade som den første Forkæmper for
Determinismen i de nordiske Lande og som en
Forløber for den senere evolutionistiske Tænkning.
(Litt.: »Norsk Forf.-Leks.« V og de der
anførte Kilder; A. Aall, »Filosofien i Norden«
[1918]).
(O. A. Ø.). Edv. B.

Trescore Balneario, Badested i det
nordlige Italien, Provins Bergamo, ligger 14 km
Ø. f. Bergamo ved Cherio i Val Cavallina og
har 6 varme, svovlholdige Kilder. Landsbyen
T. B. har (1911) 3840 Indbyggere samt en Kirke
med talrige Fresker af Lorenzo Lotto fra
Begyndelsen af 16. Aarhundrede.
(H. P. S.). C. A.

tres faciunt collegium (lat.), gammel rom.
Retsregel, som udsiger, at der udkræves mindst
tre Medlemmer for at udgøre en Forening (se
collegium). I Nutiden bruges Sætningen til
at udtrykke, at en Professor er forpligtet til at
holde Forelæsning, naar der er mindst tre
Tilhørere til Stede, eller at der til et Drikkelag
hører mindst tre Deltagere.
H. H. R.

Tresfjord (før Sylte) Herred, Romsdal
Sorenskriveri, Molde Politidistrikt, Møre Fylke,
193,3 km2 med (1920) 1268 Indbyggere, 6,5 pr
km2. Herredet, som svarer til T. Sogn af
Vestnes Præstegæld, er et Fjorddistrikt omkring
den indre Del af T. Fjord, som skærer Sydover
fra Molde mellem bratte og stejle Fjelde. Det
omgives af Herrederne Vestnes, Veøy, Voll,
Stordal og Ørskog. Bl. Herredets højeste Fjelde kan
V. f. Tresfjorden nævnes Troldtind (1192 m) og
Østtind (1186 m), og Storetind (1144 m),
Høgevora (1167 m), Næremstinderne (1233 m) paa
Grænser mod Ørskog, Lauparen i S. er 1446 m
og Sancijeld 1428 m. Mange af Fjeldene
udmærker sig ved deres smukke Alpeformer,
Botner og mægtige Moræner. Af Herredets Elve er
de betydeligste Skorgeelven, Daustadelven samt
Ørskogelven, der danner Afløb for Herredets
største Indsø Jutevand. Jordbunden er
frugtbar, og Fjeldbeiterne er gode, hvorfor
Agerbruget, særlig Kvægavlen, spiller en stor Rolle;
Fiskeriet er ogsaa af Betydning. Herredet er
tillige vel forsynet med Skov. Bebyggelsen er
væsentlig samlet paa begge Sider af
Tresfjorden og er særlig tæt ved Fjordens Bund, hvor
det i 1825 opførte Kapel ligger. Der er
adskillige Veje i Herredet, og Hovedvej fører over
Ørskog til Aalesund. Antagen Formue (1922)
var 2,8 Mill. Kr og Indtægt 733000 Kr. (Litt:
G. Thesen, »Beskrivelse af Romsdals Amt«,
1861).
M. H.

très humble serviteur [træ’z-ð.blö-særvi’tö.r]
(fr.) ɔ: (som Underskrift under Breve o. l.)
(Deres) meget ydmyge Tjener; Deres
ærbødigste Tjener.

Treskinnebaner er Jernbaner, hvis Spor
bestaar af 3 Skinnestrenge. Paa kortere
Strækninger, der er fælles for 2 Baner med forskellig
Sporvidde, kan man spare Anbringelsen af
den fjerde Skinnestreng ved at lade en af
Skinnerne være fælles for de to Spor;
saadanne Strækninger er dog uegentlige T. Ved
Indlæggelsen af en tredje Skinne mellem et
Spors to almindelige Skinner for at opnaa en
Forøgelse af Lokomotivets
Adhæsions-Trækkekraft faas derimod en virkelig T. (se iøvrigt
Adhæsionsbaner). Midterskinnen kan
have forskellig Form og være af Træ
(Köstlin’s System) eller Jern (System Kraus,
Feil og Hanscotte). Saafremt der paa
særlig stejle Baner ikke kan opnaas
tilstrækkelig Friktion (Adhæsion), formes den tredje
Skinne som en Tandstang, hvori saa Tandhjul
paa Lokomotivet griber ind (se Tandbaner)
eller man gaar over til Anvendelse af
Tovbaner (s. d.). (Se i øvrigt Jernbaner II
B, Side 928, og Lokomotiv, 2 c., Side 1000).
G. K.

Treslag, se Trav.

Tre Slag og løbe, Fangeleg, kaldes ogsaa
Tyveleg, tysk »Diebschlagen«. (Litt.: Fr.
Knudsen
, »Lege og Boldspil«, 2. Udg., S. 81).
Fr. K.

Trespand kan dels ordnes saaledes, at alle
3 Heste gaar ved Siden af hverandre, som f. Eks.
ved Troikaforspænding (se Kibitka), dels
saaledes, at 2 Heste gaar ved Stangen og den
tredje som Forløber. Denne sidste
Forspændingsmaade skal være ret almindelig i
Kaplandet og i Indien for tohjulede Køretøjer og med
Kapsele (s. d.) for Stanghestene.
(C. G. B.). O. P.

Trespass [’trespəs] (engelsk), Overskridelse,
var oprindelig ikke noget egl. Retsbegreb, men
udformedes som saadant i 13. Aarhundrede, da
den engelske Ret indførte en Privatklage til
Straf og Erstatning for retsstridig voldelig
Indvirkning paa Andenmands Person eller Ting,
hvilken Klage kaldtes for action of t. Hensigten
med Indførelsen var at yde kriminel og civil
Retsbeskyttelse i en Række Tilfælde, hvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0742.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free