- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
736

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Treub, Melchior - Treuen - Trevangsbruget - Trevelyan, Charles Philips - Trevelyan, George Macaulay - Trevelyan, George Otto

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anatomiske og udviklingshistoriske Arbejder, hvoraf
de vigtigste er publicerede i det i Leyden
udgivne, men af T. redigerede, tvangfri Tidsskrift
Annales du jardin botanique de Buitenzorg.
Opholdet i Buitenzorg, hvis pragtfulde og rige
Planteverden har skaffet udmærket og rigeligt
Undersøgelsesmateriale af mange Planter, som
enten slet ikke eller i alt Fald vanskeligt kunde
studeres i Europa, har gennem T.’s Studier
bragt Videnskaben mange og udmærkede, ofte
uventede Resultater. Her kan saaledes nævnes
Opdagelse af Chalazogamien (s. d.) hos
Casuarina, af den apogame Kimdannelse hos de
mærkværdige Balanophoraceer, Studierne over
Blaasyredannelsen hos Pangium edule, over
Forkimene hos Urskovsformer af Lycopodium,
over Kimdannelse uden Befrugtning hos visse
Ficus-Arter; af hans ældre Arbejder kan
nævnes: Le méristème primitif de la racine des
Monocotylédones
(Leyden 1876, med 8 Tavler),
Sur les organes de la végétation du Selaginella
(Leyden 1877, med 5 Tavler), Contribution à
l’anatomie, à la physiologie et au dévéloppement
des plantes
(Leyden 1882, med 15 Tavler). Som
Organisator og Leder af de videnskabelige
Anstalter i Buitenzorg, der har spillet saa stor en
Rolle for mange europæiske Videnskabsmænd,
er T.’s Betydning ogsaa overordentlig og bør
særlig fremhæves. Slægten Treubella af
Sapotaceernes Familie er af Pierre og Treubia, en
Halvmos, af Goebel opkaldt efter ham.
(V. A. P.). A. M.

Treuen [’trå^yən], By i Fristaten Sachser,
Kreishauptmannschaft Zwickau, 25 km SSV. f.
Zwickau, har c. 8500 Indbyggere. 2 Slotte med
store Riddergodser; Amtsret; Haandvæveri og
mekanisk Væveri i Silke-, Halvsilke- og
Bomuldsstoffer samt uldne Stoffer, Fabrikation af
Voksdug og Drivremme.
(Joh. F.). O. K.

Trevangsbruget er antagelig det første
ordnede Agerbrugssystem, der er benyttet i
Danmark. Det formenes indført af Munkene,
dengang Kristendommen kom ind i Landet, og det
holdt sig i Reglen saa længe, Fællesskabet
herskede, altsaa til Udskiftningen fandt Sted i 18.
Aarh., til hvilken Tid det de fleste Steder
afløstes af Kobbelbruget (s. d.). Grundlaget for
T. er altsaa Fællesdriften. I de Tider var
nemlig Jorden Fælleseje, idet kun selve Bostedet
(Bygningerne med nærmeste indhegnede
Omgivelser) var Særeje. En stor Del af
Fællesjorden, navnlig den ringere og den fra Byen
længst fjernede Del, henlaa i Overdrev til
fælles Græsning. Den øvrige Del dreves i 3 Vange,
som i Rækkefølge dyrkedes med Rug, Byg og
Græs; sidstnævnte bestod dog kun af den
naturligt forekommende Græs- og
Ukrudtsbevoksning, idet der sjældent eller aldrig foretoges
nogen Udsæd af Græsfrø. Hver Bonde fik ved
Lodtrækning sin Lod af hver Vang og var
saaledes alene af denne Grund nødt til at følge
Drift med sine Fæller. Græsningen paa
Overdrevet var ligeledes fælles; hver Bonde havde
der Ret til Græsning af et bestemt Antal
Kreaturer, som saa vogtedes af den fælles Hyrde,
Byhyrden. I øvrigt var dette Brug passende for
sin Tid med dens enkle Levevis, tarvelige
Redskaber og ringe Kendskab til Jorddyrkningen,
idet det kun stillede smaa Fordringer til
Dygtigheden og Arbejdskraften. Saa længe derfor
Kendskabet til Plante- og Dyrelivets Love var
ringe, Befolkningen lidet talrig og med faa og
smaa Fornødenheder, var T. ikke alene en
passende, men ogsaa en meget formaalstjenlig
Driftsform ved den Simpelhed,
Regelmæssighed og Stadighed, det gav Landbruget.
(H. D.-P.). A. C-n.

Trevelyan [tri’ve£jən], Charles Philips,
engelsk Politiker, Søn af G. O. T., f. 28. Oktbr
1870, var 1899—1918 Medlem af Underhuset,
tilhørte det liberale Parti og blev 1908
Parlamentssekretær i Undervisningsministeriet; han
udtraadte imidlertid af Regeringen i August 1914
som Protest mod Krigserklæringen. Hans
Deltagelse i den fredsvenlige Agitation førte til, at
han ved Valgene i Decbr 1918 mistede sin Plads
i Parlamentet. Han valgtes paany af
Arbejderpartiet i Newcastle 1922 og var
Undervisningsminister i Mac Donald’s Regering 1924.
H. J-n.

Trevelyan [tri’ve£jən], George Macaulay,
engelsk Historiker, Søn af G. O. T. og Broder til C.
P. T., f. 16. Febr 1876, har studeret i Cambridge
og deltog 1915—18 i Verdenskrigen som Leder
af et engelsk Ambulancekorps i Italien. Hans
Værker, der har en stor Styrke i
Fremstillingskunst, behandler Englands Historie i forskellige
Tidsaldre samt Italiens Historie i det 19.
Aarhundrede. Her skal nævnes: England in the
age of Wycliffe
(2. Opl. 1909), England under
the Stuarts
(1904), Garibaldi and the thousand
(1909), Garibaldi and the making of Italy (1911).
The life of John Bright (1913), Lord Grey of
the Reform Bill
(1920), British History in the
Nineteenth Century
(1922), Manin and the
Venetian Revolution of 1848
(1923).
H. J-n.

Trevelyan [tri’ve£jən], George Otto, Sir,
engelsk Politiker og Historiker, er f. 20. Juli
1838, Søstersøn af Macaulay. Han fulgte 1860
med sin Fader, Guvernør i Madras (d. 1888), til
Indien og skrev senere et Par Bøger om indiske
Forhold (Cawnpore and the massacre there
[1865, 4. Opl. 1886]). T. valgtes 1865 til
Underhuset og sad her med en kort Afbrydelse indtil
1897; regnedes for en af dets bedste Talere og
var særlig ivrig for Afskaffelsen af
Officerspatenternes Salg. Han blev Admiralitetslord i
Gladstone’s første Ministerium Decbr 1868, men
tog Afsked Juni 1870 af Misnøje med Skoleloven;
blev Novbr 1880 Finanssekretær i Admiralitetet,
forfremmedes Maj 1882 til Oversekretær for
Irland og Decbr 1884 til Kansler for
Hertugdømmet Lancaster med Sæde i Kabinettet til
Ministeriets Afgang Juni 1885. Da Gladstone Febr
1886 dannede sit 3. Ministerium, blev T.
Statssekretær for Skotland, dog kun for en Maaned,
idet han ikke vilde gaa med til Irlands
Selvstyre, og hørte en Tid lang til de liberale
Unionister; dog overtog han August 1892 den
nysnævnte Stilling og forblev i den, indtil det liberale
Ministerium maatte vige Juni 1895. T. har
udgivet Life and letters of Lord Macaulay (2 Bd,
1876; ny forøget Udgave 1908) og The early
history of Charles J. Fox
(1880) samt History
of the american revolution
(3 Bd 1899—1905) og
George III and Charles Fox (2 Bd 1912—14).
E. E.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:24:34 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0744.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free