Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Treviso - Trevithick, R. - Trevorit - Trévoux - Trévoux, Joseph - Triacetamid - Triacetin - Triage - Triakisoktaeder - Triakistetraeder - Trialetiske Bjerge - trial-stakes - Triangel (mat.) - Triangel, Trekant (Søv.) - Triangel (Slaginstrument) - Trianglet - Triangulation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bibliotek. Paa Piazza dell’ Independenza staar et 1875
rejst Monument for Byens Befrielse fra
Østerrigerne. Den driver Tilvirkning af Metalvarer,
Maskiner, Instrumenter, Fajance-, Papir-,
Klæde-, Silke- og Bomuldsvarer. Byen er Sæde
for Provinsens Administration, et
Handelskammer samt en Biskop. Den hed i Oldtiden
Tarvisium. I Folkevandringstiden skiftede den
hyppig Herrer; Goterkongen Totila er født i T. 776
blev Byen indtagen af Karl den Store og kom
1339 under Venezia, hvis Skæbne den delte
indtil 1797, da den blev østerrigsk. 1848 udbrød
en Opstand, hvorved Østerrigerne fordreves,
men et Par Maaneder efter blev den atter
indtagen af disse. 1866 kom T. til Italien.
Napoleon’s General Mortier førte Titel af Hertug af
T.
(H. P. S.). C. A.
Trevithick [’treviþik], R., se Lokomotiv,
S. 992.
Trevorit, et Mineral af Sammensætning
NiFe2O4, der er fundet som sorte,
metalglinsende, magnetiske Masser ved Barberton i
Transvaal.
O. B. B.
Trévoux [tre’vu], By i det østlige
Frankrig, Dept Ain, ved venstre Bred af Saône og
ved Lyon-Banen, N. f. Lyon, 3000 Indbyggere.
T. var tidligere Hovedstad i Landskabet
Dombes. Den har en Kirke fra 14. Aarhundrede,
Ruiner af et gammelt, befæstet Slot, det gamle
Parlamentspalads for Parlamentet for Dombes,
Guldvarefabrikker. Arrondissementet T. (8
Canton’er, 115 Kommuner) har 81400
Indbyggere.
(M. Kr.). E. St.
Trévoux [tre’vu], Joseph, fransk Maler,
f. 1831 i Lyon, d. 3. Januar 1909 smst. Elev af
L. Jaumot, vandt Navn som Landskabsmaler.
Hans naturalistiske Billeder skildrer
fornemmelig Sydfrankrig. Luxembourg-Museet i Paris
ejer »Landskab« af T.
A. Hk.
Triacetamid, se Acetamid.
Triacetin, C3H5(O.CO.CH3)3, er Glycerinets
normale Eddikesyreæter; det er en Vædske, der
koger ved 258°—259°, har Vægtfylden 1,16 og
er tungopløselig i Vand. T. synes at forekomme
i ringe Mængde i nogle Fedtstoffer og Olier.
(O. C.). S. P.
Triage [dansk tri’a.sjə, fransk -’a.з] betyder
i Almindelighed Udskudsvarer, men benyttes
især som Betegnelse for de af Kaffe udsorterede
sorte og itubrækkede Bønner.
K. M.
Triakisoktaeder, d. s. s.
Pyramideoktaeder, se Krystalformer.
Triakistetraeder (Trigondodekaeder,
Pyramidetetraeder), en Krystalform
af det regulære Systems tetraedriske Klasse,
har Form som et regulært Tetraeder, paa hvis
4 Sideflader der er sat lave tresidede
Pyramider med samme Grundflade som
Tetraedersidefladen.
(N. V. U.). O. B. B.
Trialetiske Bjerge, Bjergdrag i
Transkaukasien, ligger S. f. Floden Kura og strækker sig
fra Ø. til V. med en Længde af 150 km. T. B.
er temmelig lave og ender i Guvernementet
Tiflis i Sololaki-Bjerget.
(H. P. S.). M. V.
trial-stakes [’tra^iə£-’steiks], d. s. s.
Forsøgsløb, se Kriterium.
Triangel (mat.), d. s. s. Trekant (s. d.).
Triangel, Trekant (Søv.), 1) nautiske
Trekanter og Trekanttabeller, se Navigation.
2) T. af Træ eller Metal anvendes til sammen
med en Transportør at afsætte og udmaale
Retninger i Søkortene. T. kan ogsaa være inddelt
i Grader, saa den kan erstatte Transportøren.
C. B-h.
Triangel (ital. triangolo, Trekant), et i
Orkesteret anvendt Slaginstrument, der bestaar
af en i en ligesidet Trekant bøjet, i det ene
Hjørne aaben Staalstang, der anslaas med en
anden Staalstang og giver en lys, skinger,
festlig klingende Klang uden bestemt Tonehøjde.
Noderne for T. skrives paa en enkelt Nodelinie
og angiver altsaa kun Takten og de rytmiske
Nodeværdier.
S. L.
Trianglet, 1) det nordlige T. (Triangulum),
et mellem Andromeda og Vædderen liggende
mindre Stjernebillede paa den nordlige
Himmel; det indeholder efter Backhouse 37
Stjerner synlige for det blotte Øje, deraf er den
klareste af 3. Størrelse. Af Dobbeltstjerner
mærkes 6 af 5. og 7. Størrelse i 4″ Afstand; af
Stjernehobe nævnes en kugleformig (M 33) i en
Afstand ifølge Hubble af 106 Lysaar og med en
Radialhastighed mod os af 280 km/Sek., af
Stjernetaager en dobbelt Taage foruden en hel
Del meget svage Taager. Af foranderlige Stjerner
kendes hidtil 10, som alle er teleskopiske
undtagen R, der i Maksimum naar op til 5,3.
Størrelse og har en Periode paa 267 Dage. I
Minimum gaar den ned til 12. Størrelse. Flere af
disse Stjerner er langperiodiske, U har en
Periode paa 0.d45, X er en Algolstjerne med en
Periode paa 0.d97.
2) det sydlige T. (T. australe), et
Stjernebillede, som ligger i Mælkevejen S. f. 60° sydlig
Deklination mellem Paradisfuglen og
Vinkelmaalet, indeholdende 31 Stjerner, hvoraf den
klareste α er af 2. Størrelse. Af
Dobbeltstjerner mærkes δ af 4. og 10. Størrelse i 0,5″
Afstand samt ι gul og blaa i 22″ Afstand af 5. og
9. Størrelse. Af Stjernetaager kan nævnes en
noget fremtrædende planetarisk Taage; af
Stjernehobe findes der en, som indeholder
Stjerner fra 7. Størrelse i en Afstand af 1300
Lysaar. Af foranderlige Stjerner kendes hidtil
13, men alle er teleskopiske. U, R, S har en
Periode af henholdsvis 2.d6, 3.d4 og 6.d3, og
Forandringen af Lysstyrke er gennemgaaende
under 1 Størrelsesklasse.
J. Fr. S.
Triangulation (lat.), en Maalemetode, der
benyttes, saavel i Geodæsien ved de under
Gradmaalingerne (s. d.) henhørende Arbejder
til Bestemmelse af Jordens Form og Størrelse
som i den økonomiske og topografiske
Landmaaling til Bestemmelse af det faste Grundlag:
af Hovedpunkter, hvortil den detaillerede
Opmaaling til Bestemmelse af Terrainpunkterne
kan knyttes (se Landmaaling).
Metoden bestaar i, at man over hele det
Terrain, som skal maales, lægger et System af
Hovedpunkter, der indgaar som Vinkelspidser
i et Trekantnet, hvis Form og Størrelse
bestemmes ved Maaling af det fornødne Antal
Vinkler og af mindst een Trekantside.
Trekanterne forbindes saaledes med hverandre, at
hver følgende har en Side fælles med den
foregaaende, og for at opnaa gunstige Betingelser
for Nettets Stabilitet bestræber man sig for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
