- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
745

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tribunal (Frankrig) - Tribunat - Tribunaux mixtes - Tribune - Tribus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et T. for hvert Arrondissement. T. inddeles i:
tribunaux civils, der paakender almindelige
borgerlige Retstrætter, tribunaux criminels eller
correctionnels, som varetager Strafferetsplejen,
og tribunaux de commerce, der paadømmer
Handelssager o. l. T. er kollegialt sammensat,
saaledes at mindst 3 Dommere deltager i
Sagernes Paadømmelse. — T. des conflits kaldes
en Institution af speciel Karakter, hvis Opgave
er at paakende Tvistigheder, som rejser sig
mellem Autoriteterne indbyrdes angaaende den
rette Afgrænsning af deres Kompetence, f. Eks.
mellem forvaltende og dømmende
Myndigheder. Dette T. har Sæde i Paris og ledes af
Justitsministeren som Præsident, bistaaet af 3
Medlemmer af Frankrigs øverste Domstol og
af 3 af Conseil d’Etat.
K. Hch.

Tribunat, Embedet som Tribun (s. d.). —
Ved den franske Forfatning af 1799 blev der
under Navnet T. oprettet en af 100 Medlemmer
bestaaende Forsamling, der havde til Opgave
at drøfte de Lovforslag, som Regeringen
forelagde, men ikke havde Ret til at vedtage eller
forkaste dem, hvilket tilkom den lovgivende i
Forsamling.
H. H. R.

Tribunaux mixtes, blandede
Domstole
, bestaaende af indfødte og
udenlandske Dommere. Det mest kendte Eksempel
er de blandede Domstole i Ægypten. Inden
disse blev oprettet, hørte største Delen af de i
Ægypten boende Udlændinge i retslig
Henseende under vedkommende fremmede
Konsulers Jurisdiktion, som betød en vidtrækkende,
men efterhaanden meget kompliceret
Undtagelse fra Landets egen Domsmyndighed, idet de
talrige udenlandske Jurisdiktionskonsuler dømte
efter hver sin Ret. Aarelange Forhandlinger
mellem den ægyptiske Regering og de
interesserede fremmede Magter førte imidlertid 16.
Septbr 1875 til Udstedelsen af et senere ændret
»Reglement om Indretning af Domstole for
blandede Retssager i Ægypten«, som de fleste
europæiske Stater og Nordamerika har
tiltraadt. I Henhold hertil findes tre Domstole i
første Instans (Underretter) i Alexandria,
Kairo og Mansurah og en Appeldomstol (Overret)
i Alexandria. Flertallet af Dommerne, nemlig
43 af 65, er udenlandske, hvilket ogsaa gælder
i hver enkelt Domstol; yderligere ledes
Retsforhandlingerne i den enkelte Sag stedse af en
ikke-ægyptisk Dommer. Dommerne udnævnes
af den ægyptiske Regering blandt Kandidater,
som de fremmede Magter bringer i Forslag.
Retspræsidenterne vælges af Domstolene selv,
der iøvrigt leder deres egen Administration,
eksekverer deres egne Domme og har Del i den
lovgivende Myndighed m. H. t. de Regler, de
dømmer efter. De blandede Domstoles
Kompetence omfatter borgerlige Sager og
Handelssager mellem Udlændinge og Indfødte i
Ægypten og mellem Udlændinge af forskellig
Nationalitet, bortset fra Sager om »statut personnel«,
d. v. s. Person-, Familie- og Arveret. Retssager
mellem Indfødte paakendes af de nationale
ægyptiske Domstole. Tvistigheder mellem
Udlændinge af samme Nationalitet hører under
vedkommende Lands Konsularjurisdiktion, med
mindre det drejer sig om tinglige Rettigheder
over fast Ejendom, idet Sager herom
paadømmes af T. m. I Straffesager omfatter de
blandede Domstoles Myndighed offentlige
Politisager mod Udlændinge, Konkurs, visse
Forbrydelser mod Domstolene selv og
endelig Sager om Embedsforbrydelser, der maatte
begaas af Dommerne. Domstolene dømmer
først og fremmest efter særlige af
Ægypten udstedte Lovbøger, der forud har været
forelagt de interesserede Magter, og hvis
Indhold hovedsagelig er hentet fra fransk Ret, i
mindre Omfang ogsaa fra belgisk og italiensk.
Findes ingen anvendelig Regel i de nævnte
Lovbøger, skal der ifølge Reglementet af 1875
dømmes »i Overensstemmelse med naturlige
Retsgrundsætninger og Billighedens Regler«.
Retssproget er Fransk, dog er ogsaa Arabisk,
Italiensk og Engelsk anerkendt som saadant.

Disse T. m., som blev oprettet ved femaarig
Overenskomst, der senere gentagende er
fornyet, indtager en Mellemstilling mellem de
nationale, ægyptiske Domstole for de Indfødtes
Tvistigheder paa den ene Side og
Konsularjurisdiktionen paa den anden. Jfr.
Kapitulationer.

Om andre Domstole med Dommere af
forskellig Nationalitet, se internationale
Domstole
og Voldgift. (Litt.: N. V.
Boeg
i »Ugeskrift for Retsvæsen« 1926, B., S.
69—81 og J. Y. Brinton i American Journal
of International Law
[Washington 1926], XX,
670-688).
G. R.

Tribune [ell. -’by.nə] (fr.), ophøjet Plads for
en Taler, Talerstol; Forhøjning; ophøjet
Tilskuerplads o. l., ogsaa d. s. s. Apsis i en oldkristelig
Basilika, som Betegnelse for den Del af Kirken,
hvor Gejstligheden opholdt sig under
Gudstjenesten; det var her antagelig overtaget fra
den borgerlige Basilica, hvor Embedsmændenes
Plads betegnedes saaledes. Oprindelig = lat.
tribunal, Dommersæde.
H. A. K.

Tribus, i det antikke Rom Navnet paa
forskellige Inddelinger af Folket. De tre gamle T.
(Ramnes, Tities og Luceres) var en
Slægtsinddeling, som vistnok alene omfattede
Patricierne, men denne Inddeling tabte snart sin
Betydning, og Navnene overførtes senere paa
Ryttercenturierne. Vigtigere var den lokale Inddeling
i T., hvis Oprindelse ogsaa gaar langt tilbage
i Tiden. Byen Roms Territorium inden for den
servianske Mur var delt i 4 T. (t. urbanæ),
hvortil sluttede sig et efterhaanden voksende
Tal af Landtribus (t. rusticæ); det hele Tal var
i Republikkens senere Tid 35. Af disse var de
4 Bytribus de mindst ansete, da deres
Medlemmer for en stor Del var uden Grundejendom,
og i dem optoges ogsaa de Frigivne.
Inddelingen laa til Grund for det romerske Folks
politiske Organisation, navnlig da der indførtes
Folkeforsamlinger (comitia tributa), hvori
Afstemningen foregik efter T., og disse
Forsamlingers Betydning efterhaanden tiltog. Den
oprindelige Sammenhæng mellem denne Inddeling
og Ejendomsforholdene forsvandt efterhaanden,
da Forholdet til ens T. regelmæssig gik i Arv.
Borgernes Fordeling i T. var selvfølgelig af stor
Betydning for den politiske Magtfordeling, som
det viste sig, da Adelspartiet gjorde Forsøg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0753.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free