- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
747

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trichosanthes - Trichosteleum - Trichotrachelidæ - Triciras - Trick - Triclinium - Tricoccæ - Tricolore - Tricorno - Tricyansyre - Tricykle - Tricyrtis - Tridacna - Tridandin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

L.) er enaarig; dens Blade er lappede og de
lange Frugter orangerøde. Den har hjemme i
Ostindien, hvor de umodne Frugter anvendes
til Gemyse.
A. M.

T. japonica Regl (Japan), med ovale og ved
begge Ender tilspidsede Frugter, dyrkes som
Prydplante. Frøet saas i April i varm Bænk, og
efter at de unge Planter er afhærdede,
udplantes de først i Juni paa et varmt beliggende og
solaabent Voksested.
(L. H.). P. F.

Trichosteleum [-ko-], se Mosser.

Trichotrachelidæ [-ko-ke-], se
Rundorme, S. 512.

Triciras eller Viçvarupa, se Tvashtar.

Trick [trik] (engelsk), Kunstgreb, Kneb; i
Whistspil ethvert Stik, man gør over 6.

Triclinium (Triklinium) var hos
Romerne Navnet paa Spisebordet med de dertil
hørende 3 Sofaer, hvoraf hver havde Plads til
3 Personer, medens den fjerde Side af Bordet
var ladt fri af Hensyn til Betjeningen. Sofaerne
kaldtes lectus summus, medius og imus, og der
var bestemte Regler for Pladsernes Rangfølge;
saaledes var lectus medius den fornemste,
medens Værten plejede at ligge paa lectus imus.
Der laa aldrig mere end 9 Personer ved hvert T.,
men der kunde godt anbringes flere T. i samme
Sal. For øvrigt brugtes Navnet T. ogsaa om
Spisesalen.
H. H. R.

Tricoccæ, Orden af tokimbladede og
frikronede Planter, Urter, Buske eller Træer af
meget forskelligt Ydre; nogle er desuden
Saftplanter. Ejendommelig er den særkønnede og
undersædige Blomst med et oftest regelmæssigt
og enkelt Bloster og den af 3 Frugtblade
dannede Støvvej, hvis Frugtknude ved dybe Furer
er delt i 3 adskilte Partier. Frugten er en
Kapsel, Spaltefrugt eller et Bær, Frøene har
oftest stor Frøhvide og en ret Kim. Til Ordenen
hører Vortemælkfamilien,
Buksbomfamilien, Rævlingfamilien og
Vandstjernefamilien (s. d.).
A. M.

Tricolore [trikå’lå.r] (fr.), den trefarvede
franske Fane og Kokarde (blaa, hvid og rød).
Efter Bastillens Indtagelse 14. Juli 1789 optog
Paris’ ny Nationalgarde de nævnte Farver som
Kokarde (senere ogsaa i selve Uniformen: blaa
Kjole, hvid Vest og røde Benklæder), og da
Ludvig XVI ved sit Besøg i Hovedstaden kort
efter ogsaa tog den paa, udbredte den sig snart
over hele Landet som folkeligt Mærke og holdt
sig som saadant under hele Revolutionstiden.
Nationalgarden optog de samme Farver i sine
Faner, og ved Føderationsfesten 14. Juli 1790
brugtes kun saadanne, ligesom ogsaa Præsterne
ved denne Lejlighed bar trefarvede Skærf over
Messeskjorterne. Et Par Maaneder forinden (20.
Maj) var den indført som almindelig Kokarde
— blev Juli 1792 paabudt for alle Franskmænd
—, og 22. Oktbr 1790 fastsattes, at der skulde
hæftes trefarvede Sløjfer paa alle Hærens
Faner. 1791 fik alle Regimenter Paalæg om at
bruge de tre Farver, dog med stor Afveksling
i Formerne, og ligeledes indførtes de helt eller
til Dels i Krigsskibenes Flag. Først 16. Febr
1794 fik Farverne deres nuværende Stilling i
Flaget (som tre lodrette Striber, den blaa
nærmest ved Stangen, tidligere den røde), og 1805
fik alle Hærens Faner den samme ens Form.
Fra Nationalgarden overførtes T. til Hærens
Uniformer. Ogsaa brugtes T. som Skærf for
Folkerepræsentanter, Officerer, Embedsmænd
og Mairer som Tegn paa deres Værdighed. Efter
Sigende dannedes T. af Staden Paris’ Farver
(rød og blaa) og af den kgl. Standarts hvide
Farve, men i Virkeligheden havde alle 3
Farver længe været Frankrigs nationale Farver
om de end brugtes paa anden Maade. Under
Restaurationen 1814—30 maatte T. vige for den
hvide Fane som Kongehusets Mærke, men
under Julirevolutionens Kampe fremkom paa ny
T. som Frihedskæmpernes Mærke, og kort
efter (1. August 1830) optoges den igen som
Frankrigs fremtidige Banner. Den har nu vajet
over Landet i næsten 100 Aar og har sat sig
saa fast i Folkets Sind som det rette Symbol
paa Frihed indad- og udadtil, at Greven af
Chambord’s taabelige Forsøg i Oktober 1873
paa at fremtvinge den hvide Fanes
Genoptagelse netop gjorde Opnaaelsen af hans
Hovedønske, at vinde den franske Krone, til en
Umulighed. Farverne i den franske T. findes
ogsaa i mange andre Folks Flag, omend i
andre, ja højst ulige Former (se Flagkortet,
VIII, S. 204); saaledes baade i det
nordamerikanske og nederlandske Flag, saavel som i
Flagene for de tre unge slaviske Stater:
Tschekkoslovakiet, Jugoslavien og Polen.

Under Napoleon Bonaparte’s sejrrige Felttog
i Norditalien 1796 dannedes i Lighed med den
franske T. den italienske, idet den blaa
Stribe afløstes af en grøn; ogsaa dens Farver
overførtes til Hærens Uniformer. Den gjaldt
for Kongeriget Italien 1805—14 og optoges paa
ny af Kongeriget Sardinien Marts 1848, samt
bredte sig herfra efterhaanden 1859—70 og
endelig 1919 til alle de italienske Lande som hele
Folkets Enhedsmærke. — Det ungarske
Flag fra April 1848 optog de samme Farver,
men i vandrette Striber (rød—hvid—grøn),
medens Rumænien i sit Flag 1863 holdt fast
ved sine to Stammefrænders Forbillede, de
lodrette Striber, men dannede sin egen T.
blaa—gul—rød.
E. E.

Tricorno, se Triglav.

Tricyansyre, d. s. s. Cyanursyre.

Tricykle [’sykəl], se Cykel.

Tricyrtis Wall,, Slægt af Giftliljerne med
kort, krybende Rodstok og temmelig store
Blomster, der er klokkeformede og oprette; de
ydre Blosterblade har en kort Spore. Kapselen
er lang og smal. 5 Arter, østasiatiske. T. hirta
Hook. (Japan) er 50—80 cm høj og har en
bladrig Stængel med modsatte, lancetdannede
Blade og hvidlige, violet plettede Blomster.
A. M.

T. hirta fordrer en varm og ikke for fugtig
Vokseplads og maa dækkes om Vinteren.
Formering sker ved Deling om Foraaret.
L. H.

Tridacna, se Kæmpemusling.

Tridandin (Sanskrit = »bærende 3 Stave«)
er Navnet paa en særlig Klasse af brahmanske
Asketer, som er udbredte især i Sydindien. De
kaldes Tridandi-Sannyasi’er (se
Sannyasin) og er Vishnuitter af Ramanuja’s
Skole (s. d.), skønt nogle prætenderer at være
vedantiske Çivaitter (jfr Dandin). Deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0755.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free