- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
750

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trier - Trier (jødisk Slægt) - Trier, Ernst Johannes - Trier, Frederik Jacob

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bestandig indlemmet i Tyskland. Den styredes
først af Grever, efter 9. Aarhundrede stod den
under Ærkebispedømmet, 1212 fik Byen et
Frihedsbrev af Kejser Otto IV, men mistede
senere igen sin Rigsumiddelbarhed, og 1580 blev
dens Egenskab som ærkebiskoppelig By endelig
fastslaaet af Rigskammerretten. 1473
oprettedes i T. et Universitet, der dog atter
ophævedes 1797. 1674, 1684 og for længere Tid 1794
blev T. erobret af Franskmændene, og 1801 kom
Byen under Frankrig og blev Hovedstad i
Departementet Saar. 1814 tilfaldt den Preussen.
Under Verdenskrigen blev den gentagne Gange
bombarderet af franske og engelske Flyvere.
11. November 1918 blev den i Henhold til
Vaabenstilstandsbetingelserne besat af de Allierede.
Ærkebispedømmet T. omfattede et Areal af
8314 km2 med 280000 Indbyggere. Allerede 314
fandtes der et Bispedømme, men først i 9.
Aarhundrede viser T. sig som
Ærkebispedømme. Blandt Ærkebiskopperne var Balduin af
Luxemburg (1307—54), Kejser Henrik VII’s
Broder, den betydeligste; den sidste var
Klemens Wenzel af Sachsen 1768—94. (Litt.:
Hettner, »Das römische T.« [Trier 1880];
samme, »Die römischen Steindenkmäler des
Provinzialmuseums zu T.« [smst. 1893]).
(Joh. F.). O. K.

Trier, jødisk Slægt, som nedstammer fra
Ruben Seligmann Salomon T.
(1736—94), der kom til Kbhvn og her tog Navn efter sin
Fødeby. I 1766 vandt han Borgerskab som
Købmand og drev senere Lysestøberi. Blandt hans
Sønner skal nævnes Grosserer Salomon
Seligmann T.
(1768—1836), Grosserer Meyer
Seligmann T.
(1770—1837), Grosserer Moses
Seligmann T.
(1772—1860) og Grosserer
Levin Seligmann T. (1774—1823). Den
ældste af disse Brødre havde en stor Børneflok,
af hvilken kun den døbte Grosserer Jacob
Steffen T.
(1799—1886) efterlod Afkom. Hans
Søn, Højskoleforstander Ernst Johannes
T.
(s. d.) blev Fader til Landskabsmaleren
Troels T. (f. 1879), der første Gang udstillede
paa Charlottenborg 1905. Den næstældste af de
nævnte Brødre var Fader til Lægen, Etatsraad
Seligmann Meyer T. (s. d.), hvis Sønner
var Lægen, Professor Frederik Jacob T.
(s. d.) og cand. phil. Julius Ludvig T.
(1837—1911), der indlagde sig Fortjeneste ved hele
sit Liv at undervise uden Vederlag, bl. a. i Det
forenede Velgørenhedsselskabs Drengeskole,
endvidere til Apoteker Salomon Meyer T.
(s. d.) og til den landskendte, højt ansete og
godgørende Grosserer Adolph Meyer T.
(1817—89), hvis Søn var Politikeren Herman
Martin Trier
(s. d.). Sidstnævntes Søn,
Forfatteren, cand. mag. Sigurd T.
(1876—1920), der levede i Rom som Fransklærer, var
bl. a. optaget af Spiritisme og Napoleonstudier.
Ovennævnte Professor F. J. T. blev Fader til
Historikeren, Dr. phil. Carl Aage T. (f.
1871) og til Folketingsmand, Direktør for
Arbejds- og Fabriktilsynet, cand. mag. Svend
T.
(f. 1877). Adskillige af Slægtens Medlemmer
har spillet en betydelig Rolle i den danske
Handelsverden.
P. B. G.

Trier, Ernst Johannes, dansk
Højskoleforstander, f. i Kjøbenhavn 23. Jan. 1837,
d. paa Vallekilde 29. Decbr 1893. Født af
jødiske Forældre, døbt 3 Aar gammel nogle Aar før
Forældrene, voksede han op i et livligt Hjem,
hvor bl. a. Hertz og Vilh. Marstrand var
hyppige Gæster, mellem mange Venner og i fuld
Frihed. Gennem Nordmændene Arvesen og
Anker og sammen med sine danske Venner
Nørregaard, Baagø og Schrøder droges han ind i den
grundtvigske Bevægelse, hvis fuldtro, men
yderst ejendommelige Mand han blev. Hvad
hverken Skole eller Universitet havde kunnet
give ham, fandt han hos Grundtvig, hos hvem
han ogsaa fandt Svar paa det længe svævende
Spørgsmaal, Fremtidsgerningen. Ligesom
Morfaderen M. L. Nathanson havde han en
udpræget Trang til at tage sig af unge Mennesker, og
da han alt i sin Studentertid, hjælpende og
undervisende, var kommen i Forbindelse med
kbhvn’ske Haandværkere og siden i Krigsaaret
1864 som en Slags Hjælpepræst for Soldater,
»Feltdegn«, i endnu nærmere Forhold til de
unge Bønderkarle, saa gik det et Aarstid efter
op for ham, at det var ikke, som han først
troede, i Børneskolen, men i Skolen for voksne,
at han havde sin Plads. 1865, tre Aar efter at
Schrøder havde begyndt i Rødding, og Aaret
før Nørregaard begyndte i Testrup, holdt han
første Gang Skole i en Bondegaard i Vallekilde
i Odsherred og opførte Aaret efter en flere
Gange siden udvidet Bygning. I sine Foredrag
benyttede han i den første Tid stærkt de
fastslaaede Emner, Myter, Sagn, Historie; men
efterhaanden som hans Væsen uddybedes og
hans Evner frigjordes, trak han sig over paa
sit eget Omraade, det religiøse, og det var
særlig det gamle Testamentes store Skikkelser,
han ud fra Slægtsfølelsen med betagende Magt
forstod at levendegøre. Hvad han Aar efter Aar
for en stedse voksende Skare af Elever, snart i
famlende Udtryk, snart med ildfuld
Veltalenhed gavmildt strøede ud, kom ikke
Offentligheden til gode; men rundt om i Landet tænker
Hundreder tilbage paa Vallekilde-Opholdet som
paa en Fest. Han stod midt i sin frugtbareste
Virksomhed, fuld af Planer og af Arbejdsiver,
ogsaa over for en paabegyndt Selvbiografi, da
Døden pludselig rev ham bort. (Litt.: E.
Trier
, »Femogtyve Aars Skolevirksomhed«,
I—II; L. Schrøder, »E. T.«; Povl
Hansen
, »E. T.’s efterladte Papirer i Udvalg«;
Samme, »Fra Vallekilde Højskole«).
J. B.

Trier, Frederik Jacob, dansk Læge,
nedennævnte Læge S. M. T.’s Søn, f. i Kbhvn
14. Juni 1831, d. smst. 17. Maj 1898. Efter at
have taget Lægeeksamen 1855 og Doktorgraden
(Afhandling: »Den tyfoide Febers Udbredning
og Oprindelse i Kbhvn i Aarene 1842—58«) 1860
var T. Reservemedikus ved Frederiks Hospital
1860—62, Overlæge ved et Lazaret i Kbhvn
under Krigen 1864 og 1874—92 Overlæge ved en
medicinsk Afdeling paa Kommunehospitalet.
T. var en overmaade grundig og dygtig Læge
og Lærer, og hans overordentlige Flid viste sig
ikke alene ved hans Hospitalsvirksomhed, men
ogsaa ved hans Forfattervirksomhed særlig som
Redaktør for »Ugeskrift for Læger« (1861—74)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0758.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free