Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - trigonometriske Funktioner - trigonometriske Ligninger - Trigoulet, Eugène - Trihemitonium - Trijodmetakresol - Trijodmetan - Trikala - Trikin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Benyttelse af de samme Formler kan ogsaa de
uendelig mange til en given Værdi af en t. F.
svarende Vinkler bestemmes. — Det var
Inderne og Araberne, der indførte sinus i Stedet
for de tidligere anvendte Korder (se
Trigonometri). Navnet sinus er en latinsk
Oversættelse af et arabisk Ord, der er fremkommet
ved en Fordrejelse af det indiske Ord for sinus,
cosinus er en Forkortelse af complementi sinus;
cosinus af en Vinkel er nemlig lig
Komplementvinklens sinus. Tangens og secans har deres
Navne af, at de kan aflæses (se Fig.) paa
Tangenten i B og paa Sekanten OAD som
henholdsvis BD og OD. Tg forekommer allerede hos
Araberne; cot, sec, cosec er indført i 16.
Aarhundrede. I Udviklingen af de t. F.’s
Formelsystem har Vieta stor Andel, og han har gjort
betydelige Anvendelser deraf paa Algebraen
ved Løsningen af forskellige Ligninger, særlig
den kubiske Ligning i det irreduktible Tilfælde
(se Ligning). En anden algebraisk
Anvendelse af trigonometriske Formler er
Prostafairesis (s. d.). Sinustavler findes allerede hos
Inderne, Tangenstavler hos Araberne;
Regiomontanus beregnede foruden en Tangenstavle
ogsaa en Sinustavle, der gaar fra Minut til
Minut og giver sinus med en Nøjagtighed af 7
Decimaler. Neper, Logaritmernes Opfinder, og
Briggs beregnede de første
logaritmisk-trigonometriske Tavler. Chr. C.
trigonometriske Ligninger (mat.) er
Ligninger, hvori der indgaar trigonometriske
Funktioner af de ubekendte. Nogen udtømmende
Regel for deres Behandling kan ikke gives; man
vil almindelig søge at bringe det dertil, at der
kun forekommer een trigonometrisk Funktion
af hver ubekendt Vinkel, og saa om muligt løse
Ligningerne med Hensyn til disse Funktioner.
Tilbage staar saa ved de trigonometriske
Tavler at bestemme de til de fundne Værdier for
Funktionerne svarende Vinkler (se
trigonometriske Funktioner).
Chr. C.
Trigoulet [trigu’læ], Eugène, fransk Maler,
f. 1854 i Paris, d. Juni 1910 i Berck-sur-Mer,
Elev af Gérôme, Levy og A. Maignan, blev
Mester i Skildringer af Fiskerlivet. Til
Luxembourg-Museet kom »Fiskerkoner«.
A. Hk.
Trihemitonium (tre halve Toner), græsk
Benævnelse paa den lille Terts.
Trijodmetakresol, se Losofan.
Trijodmetan, d. s. s. Jodoform.
Trikala, se Trikkala.
Trikin (Trichinélla spiralis) er en af de
mindste Rundorme, idet Hannen kun naar en
Størrelse af 1,4—1,6 mm, mens Hunnen bliver
3—4 mm lang. Begge Køns Forende er meget
spids uden Læber eller Papiller; hos Hannen
er Kønsaabningen i Bagenden, der er forsynet
med 2 kegleformede, nedadrettede Udvækster,
som vel har Betydning under Parringen ligesom
Kloaken, der kan krænges ud i Form af en
lille Klokke; derimod mangler Parringsbørster.
Hunnens Bagende er afrundet, Æggestokken
findes i den bageste Del af Legemet og gaar over
i Livmoderen, der strækker sig fremad, hvor
Fødselsaabningen findes. T. findes i kønsmoden
Tilstand som »Tarmtrikiner« i Tyndtarmen hos
Mennesket og et Antal Pattedyr; men Yngelen
skal ikke føres ud, men sætter sig fast som
»Muskeltrikiner« i den samme Værtorganisme;
i Overensstemmelse hermed er T.
levendefødende, Æggene mangler en fast Skal, og den
tynde Æghinde brister, naar Fostrene er
færdigdannede; Livmoderen fyldes da efterhaanden
med Yngel, der er længst fremme i Udvikling
fortil nærmest Fødselsaabningen. Naar T. bliver
fri i Tarmen, er begge Køn 0,8—1 mm lange.
Parringen finder i Reglen Sted inden Udløbet
af den anden Dag, dog kan Tarmtrikiner leve
5—7 Uger og parrer sig ikke alle samtidig.
Efter Parringen
dør Hannerne, men
Hunnerne vokser
yderligere under
Yngelens Udvikling,
idet de sidder indborede i Tarmtrævlerne, ofte
dybt ned; de kan ogsaa under Benyttelse af de
Lieberkühn’ske Kirtler naa ind i Submucosa,
saa Lymfebanerne i begge Tilfælde let naas.
Yngelens Afsætning finder da Sted i
Tarmvæggen; de talrige Unger (indtil c. 1500) er c. 0,1
mm lange; deres Vandring ind i Legemet er
 |
| Fig. 1. Kønsmodne Tarmtrikiner, ♂ Han og ♀ Hun. Ov Æggestok, E Yngel, G Kønsaabning (lidt længere tilbage), T Sædstok. |
 |
| Fig. 2. Indkapslet Muskeltrikin. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
