- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
757

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trikin - Trikinose - Trikinsygdom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dels aktiv, saa de undertiden kan træffes i
Krophulen, men hovedsagelig føres de passivt med
Lymfe- og Blodstrømmen og spredes over hele
Legemet, hvorpaa de trænger ind i den
tværstribede Muskulatur, især i Muskler, der er i
stadig eller dog meget hyppig Virksomhed som
Mellemgulv o. a. Respirationsmuskler, Tunge,
Øje og Strubehoved; dog kan de ikke sætte sig
fast i Hjertet. Indvandringen sker meget
hurtigt, idet de første T. kan træffes i
Muskeltraadene 9—10 Dage efter Infektionen.
Muskeltraaden degenererer, mens Muskelhinden bliver
fortykket; har T. naaet den nævnte Størrelse af
0,8—1 mm, ruller den sig sammen til en Spiral,
og nu dannes en lille c. 1/2 mm lang,
citronformet Kapsel, der sædvanlig kun omgiver een T.
Dannelsen udgaar fra det fine Bindevæv
mellem Muskeltraadene og er færdig paa 3
Maaneder. I Tidens Løb forkalker Kapslen
begyndende fra Polerne, og tilsidst kan ogsaa selve
T. forkalke; men de kan dog leve meget længe
som Muskeltrikiner, hos Mennesket 25—31 Aar.
Naar Kød med Muskeltrikiner fortæres af et
andet Dyr, bliver Kapslen opløst, T. bliver frie
og kønsmodne. Kilden til Trikinsygdommen hos
Mennesket vil i næsten alle Tilfælde være
Nydelsen af Svinekød, der ikke har været helt
gennemkogt eller -stegt; Røgning eller Saltning
alene er ikke paalidelig. De indkapslede T. ses
med det blotte Øje som smaa hvide Korn, og
deres Antal kan beløbe sig til over 10000
i 1 g Svinekød; nøjagtig Undersøgelse af
de tidligere omtalte Muskelpartier vil da
i Reglen røbe, om Svinet er trikinøst.
Foruden hos Svinet og Mennesket er T.
fundet hos et stort Antal andre Pattedyr, især
hos Rotter og dernæst hos Rovdyr (Hund,
Ræv, Maar o. a.). Det er sikkert overvejende
ved at æde Rotter, at Svinet (og Rovdyrene)
faar T.; muligt ogsaa ved Rotteekskrementer,
idet der i halvfordøjet Kød, som udtømmes af
Rotter, er paavist levende T. Da Rotter æder
syge og døde Artsfæller, vil T. let kunne holde
sig inden for denne Dyreart alene, og det vil vel
være naturligt at regne Rotten for den egentlige
Vært. Vigtigt er det da at holde Svinestierne
fri for Rotter og passe paa, at Svinenes Føde
ikke kan være forurenet af Rotteekskrementer.
Udbredelsen er overordentlig stor, vist overalt,
hvor Svin og Rotter findes, men Antallet af
Tilfælde hos Mennesket afhænger ogsaa af den
Maade, hvorpaa Svinekød spises i den
paagældende Egn. Meget ofte kommer Tilfældene i
Epidemier, der kan henføres til ganske enkelte Svin,
saaledes den voldsomme Epidemi i Haderslev 1865,
der stammede fra eet trikinøst Svin.
Dødeligheden kan være meget stor (Haderslev 337 syge,
101 døde). Det er dog kun en større
Indvandring af T. i Musklerne, der fremkalder de
karakteristiske Symptomer, disse fortager sig
atter efter Indkapslingen. Ved Undersøgelsen af
Lig har man da ogsaa fundet T. i langt flere
Tilfælde, end man skulde vente (København
3-4 %).
T. K.

Trikinose, se smitsomme Sygdomme,
S. 809.

Trikinsygdom, Trichinosis, blev første Gang
erkendt 1860 i Tyskland af Zenker, og allerede
i de nærmest følgende Aar optraadte den i stor
Mængde epidemisk i forskellige Byer i
Tyskland, der stadig har været T.’s Arnested; men
den har ogsaa vist sig i de fleste andre Lande.

T. opstaar hos Mennesket som Følge af
Nydelsen af trikinholdigt Svinekød, i hvilket
Trikinerne findes indkapslede som de saakaldte
Muskeltrikiner. Naar disse er komne ned i
Menneskets Mave, opløses deres kalkagtige
Skal, og de derved frigjorte Trikiner udvikles
i Løbet af nogle faa Dage i Tarmkanalen til
kønnede Individer, de saakaldte Tarmtrikiner,
hvis Hunner snart efter Parringen afgiver en
Masse Æg med udviklede Unger, saaledes at
der, efter at de indkapslede Svinetrikiner er
komne ned i et Menneskes Mavesæk, kun
forløber en Uges Tid, til de nyfødte Unger er i
Stand til at vandre videre, idet de trænger
gennem Tarmvæggen og, følgende Lymfe- og
Blodbanerne, naar til Musklerne. Her ruller de
sig sammen i en Spiral og omgiver sig med en
Skal, og her bliver de rolig liggende — skønt
levende — til Værtens Død.

Af denne Trikinens Udvikling, Vandring og
blivende Aflejring i den menneskelige
Organisme udledes let de Symptomer, som derved
fremkaldes. Kort efter Nydelsen af det
trikinholdige Kød — ɔ: i Løbet af de følgende Dage
— faar Patienten almindeligt Ildebefindende,
Kvalme, Opkastning, Diarré, hvilke
Symptomer dog ikke indfinder sig, hvor der blot er
kommet faa Trikiner ind i Organismen, men
som tiltager i Styrke med Antallet af disse.
Disse Symptomer er at betragte som Udslag:
af en Forgiftning, der skyldes direkte eller
indirekte af Trikinerne frembragte giftige
Substanser. I den følgende Uge indtræder det
næste Stadium, der viser sig ved, at Patienten
— under de unge Trikiners Indvandring i
Musklerne — faar Smerter i disse, som
svulmer op, bliver stive og ømme. Særlig gælder
dette Armenes og Benenes Bøjemuskler,
hvorved Patienten tvinges til at holde
Ekstremiteterne bøjede i Ledene. Men Trikinerne kan
ogsaa vandre ind i andre Muskler, i Svælgets,
Strubens, Øjets, og derved vanskeliggøre disse
Organers Funktion, samt i
Aandedrætsmusklerne, hvorved fremkaldes Aandenød, og hvorved
begunstiges Udviklingen af Bronchitis og
Lungebetændelse, der atter kan blive Aarsag til
Patientens Død, hvilket kan ske allerede paa
dette Stadium af Sygdommen. Blandt
karakteristiske Symptomer, der kan henlede
Opmærksomheden paa T., er ofte den Hævelse,
som viser sig i Øjelaagene. De svære Tilfælde
af T. forløber desuden med Feber, ofte høj
Feber, og dermed følgende Symptomer, saa at
Sygdommen kan komme til at ligne Tyfus. I
de sværeste Tilfælde ender Sygdommen med
Døden, og denne kan som sagt indtræde i de
første Uger, men kommer dog hyppigst først
efter, at Sygdommen har bestaaet en Maaneds
Tid eller lidt mere. I de lettere Tilfælde
kommer Patienterne over Sygdommen, men ofte
først efter flere Maaneders Forløb; navnlig
holder der sig længe betydelig Muskelstivhed
og derved Gene for Gangen. Systematiske
Undersøgelser af Lig af Mennesker, døde af alle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:17 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0765.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free