Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trikupis, Charilaos - Trikupis, Spiridion - Trikuspidalklap - trilateral - Trilaurin - Trilemma - Trille (Musik) - Trille (Leg) - Trillebold - trille Nøgle - Trillinger - Trillion - Trillium - Trilobitter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nationalforsamlingen og hørte siden til dens
fremragende Medlemmer; var 1867
Udenrigsminister og April—Oktober 1875 Førsteminister,
overtog Finansernes Styrelse i det nationale
Ministerium Juni 1877—Jan. 1878. Fra Marts
1880 indtil Januar 1895 var han 5 Gange
Førsteminister, i alt over 10 Aar, søgte at modarbejde
alskens Eventyrpolitik, som hans Modstander
Delyannis var Talsmand for, og at dæmpe
Iveren for krigerske Rustninger (gennemførte 1890
Afvæbningen), samt stræbte alvorlig at bringe
Orden i Finanserne og at udvikle Landets
Hjælpekilder. Alligevel faldt det i hans Lod 1894
at kundgøre Statsbankerot, Nedsættelse af
Statsgældens Renter med 30 % o. s. fr. Et
Sammenstød med Kronprinsen (senere Konstantin I) som
Hærens Chef medførte hans Afgang 1895.
E. E.
Trikupis, Spiridion, ovenn.’s Fader, f. 20.
April 1788, d. 24. Febr. 1873, uddannedes i Paris
og London ved Understøttelse af den engelske
Statsmand Lord North, men vendte 1821 tilbage
til Grækenland og tog virksom Del i
Frihedskampen; skrev selv nogle Digte for at opflamme
Stemningen. 1825 valgtes han til
Nationalforsamlingen, blev næste Aar Medlem af
Regeringen og var 1828—30 Statssekretær under
Capodistrias, men sluttede sig senere til hans
Modstandere og blev April 1832 Medlem af den ny
Regering, samt overtog Udenrigsministeriet.
April 1833 blev han Førsteminister, drog Oktbr
samme Aar som Sendemand til London og
forblev her indtil 1838, samt paa ny 1841—43 og
1850—61. I Mellemtiden var han Næstformand
i Senatet 1844—49 og Sendemand i Paris
1849—50. T. forfattede 1853—57 en dygtig Skildring
af »Den græske Frihedskamps Historie« (4 Bd,
ny Udgave 1862).
E. E.
Trikuspidalklap, se Hjerte, S. 541.
trilateral (lat.), tresidet.
Trilaurin [-la^u-], se Laurostearin.
Trilemma, se Dilemma.
Trille (italiensk: trillo, engelsk: shake), en
af de ældste og hyppigst anvendte musikalske
Forsiringer, der bestaar i en hurtigst mulig og
jævn Vekslen mellem en Hovednode — den,
hvorefter T. har Navn, T. paa c, e o. s. v. —
og den et halvt eller helt Tonetrin højere
liggende Vekselnode. T. begynder i ældre Musik
altid fra oven, med Vekselnoden, men i nyere
Musik oftest med selve Hovednoden, og afsluttes
som Regel med et Efterslag (s. d.). En
fortsat Følge af T. paa forskellige Tonetrin
kaldes en Trillekæde eller Kædetrille. T.
noteres ved et tr. eller tr ~~~~~~ over Noden.
S. L.
Trille, spille Trille, en Leg eller Idræt, hvor
Deltagerne delte i to Partier, der i en vis
Afstand fra hinanden tager Opstilling paa en Vej,
søger at drive hinanden tilbage, idet de
skiftevist af al Kraft kaster T., en omtrent
tommetyk Skive af haardt Træ, rullende eller
springende henad Vejen imod hinanden. Det er
Modstandernes Opgave at standse T. saa snart
som muligt, thi de skal kaste den tilbage fra
det Sted, hvor den bliver standset. Legen er
forbi, naar et af Partierne er drevet tilbage til
et i Forvejen aftalt Sted. Under forskellige
Navne øves Spillet over hele Landet: Trille
Hjul, slaa Trille, slaa Trint, trille
Ring, med en Jernring i Stedet for Skive.
(Litt.: Feilberg, »Fra Heden«, 1863, S.
69; Fr. Knudsen, »Trille«, Gymn. Tidsskrift
1920, X; Christine Reimer, »Nordfynsk
Rondeliv«, S. 378).
Fr. K.
Trillebold, et nyere Boldspil, der øves i Sal
af to Partier, idet man paa en dertil afmærket
Rane med smaa Bolde, Tennisbolde, der
trilles henad Gulvet, søger at drive en større Bold,
der lægges midt paa Banen, ind i
Modstandernes Maal. Spillet hører hjemme her i Landet,
idet det omkring 1914 er opstaaet under
Undervisningen i Boldspil paa Statens
Gymnastikinstitut, og har vundet betydelig Udbredelse
ikke alene i Danmark, men ogsaa i Udlandet,
saaledes i Sverige og i Finland, henholdsvis
under Navnene Träfrullboll og Rullboll. (Litt.:
Fr. Knudsen, »Lege og Boldspil«, 2. Udg.,
S. 55, »Gymn. Tidsskrift« 1920, II, S. 28-32,
1921, S. 63-64).
Fr. K.
trille Nøgle, Behændighedsleg. Man
sætter sig ned paa Jorden, lægger Benene
overkors, fatter med højre Haand om venstre Fods
Stortaa og med venstre Haand om højre Fods,
og idet man stadig holder fast, bøjer man
Hovedet ned imod Brystet, ruller forover helt
rundt, stærkere og stærkere hen over Engen
eller Madrassen.
Fr. K.
Trillinger, se
Flerfoldssvangerskab og Tvillinger.
Trillion er en Billion Millioner (1018),
skrives altsaa med et Ettal efterfulgt af 18 Nuller;
i Frankrig og England betegner T. dog Tallet
skrevet med et Ettal efterfulgt af 12 Nuller.
Chr. C.
Trillium L., Slægt af Konvalfamilien (nær
Paris) med kort Rodstok og tre 3—5-nervede
Blade i Krans om Stængelen. Blomsterne er
hvide, grønlige, de indre mere kronbladagtige;
Støvtraadene er korte og flade. Bærrene er
kugle- eller ægformede. C. 15 Arter i Asien og
Nordamerika. T. sessile L. har mørkt
purpurviolette Blomster og T. grandiflorum Salisb.,
der ligeledes er nordamerikansk, har hvide,
senere rosenrøde Blomster; de dyrkes begge
som Prydplanter. Formeres ved Deling.
A. M.
Trilobitter (Trilobitæ), uddød
Krebsdyrorden af Smaakrebsenes Afdeling. Legemets
Rygside var dækket med et haardt Panser, den
Del af Legemet som i de allerfleste Tilfælde
alene er bevaret; den blødhudede Underside
med Vedhængene har man først i den seneste
Tid faaet Kendskab til. Det flade Legeme
falder i tre Afsnit, Hovedskjold, Krop eller Thorax
og Haleskjold eller Pygidium. To med Dyrets
Læhgdeakse parallelle Furer adskiller et
midterste Parti fra Sidedelene; Hovedskjoldets
midterste Parti kaldes Glabella, Sidepartierne
Genæ. Thorax’ Sideparti er Pleuræ og
Haleskjoldpartiets Midtparti Aksen. En egentlig
Segmentering af Hovedskjoldet mangler som
oftest ganske, men der optræder regelmæssige
Furer, hvis Forløb har systematisk Værdi;
Hovedskjoldets Forrand er buet, Bagranden lige;
de bageste Hjørner forlænger sig ofte ud i
mere eller mindre mægtige Torne. Kroppen
sammensættes af et større eller mindre Antal
Segmenter, hos Paradoxides 16—20, hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
