Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tripolis - Tripolit - Tripolizza - Trippel, Alexander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Regnmængden i Kystegnene overstiger ikke 200 mm, saa
selv her indskrænker Kulturen sig til
Oasekultur. Paa Hammada’en er Klimaet mere
kontinentalt, og Springene i Temperatur større ikke
blot mellem Dag og Nat, men ogsaa mellem
Sommer og Vinter; medens Temperaturen i
Sommertiden om Dagen ligger mellem 30° og
40°, er mange Vinternætter følelig kolde, ofte
kun 5—6°, ja undertiden kan endogsaa Vandet
være frosset om Morgenen. Regnmængden er
saa godt som lig Nul og Vegetationen den
tarveligste Ørkenvegetation. — Befolkningen
bestaar af de oprindelige Indbyggere, Berberne,
arabiske Nomadestammer og Maurere i Byerne,
alle mere eller mindre blandede med
Negerblod; desuden findes en Del Jøder og
Europæere i Byerne. Hovednæringsvejen er
Kvægavl, og Befolkningen ejer et stort Antal Faar,
Geder, Hornkvæg og Kameler. Agerbruget
spiller en mindre Rolle, da den største Del af
Landet er Ørken. Der findes dog mange frugtbare
Oaser, hvor der især dyrkes Byg,
Daddelpalmer, Oliven, Figen, Safran og Hennah samt
Espartogræs. Ved Kysten drives et betydeligt
Svampefiskeri af Grækere. Handelen i det
Indre foregaar væsentligt ved Kamelkaravaner,
og flere store Karavanruter fører fra Kysten
gennem T. og Ørkenen til Sudan, saaledes over
Mursuk i Fessan, Ghadames, Ghat (Rhat) o. a.
Udenrigshandelen er i Europæernes Hænder.
Der indførtes (1924) for 198 Mill. Lire og
udførtes for 25 Mill. Lire (Skind, Hennah, Dadler,
Uld, Halfa, Svampe og Strudsfjer).
Jernbanenettet er kun 252 km i Drift og 33 km under
Bygning. Linierne udgaar fra Byen T. mod V.
langs Kysten til Suara og mod S. til Kasr
Gharian. Hovedbyerne er ved Kysten
Tripolis, Homs, Suara og Misrata, i det
Indre Ghadames, Ghat, Sokna og
Mursuk.
2) Hovedstaden T. (arabisk:
Tarâbulus-el-gharb, det vestlige i Modsætning til det
syriske T.) ligger ved den lille Syrte og har (1921)
64750 Indbyggere. Den ligger i en frugtbar
Slette og har et ægte orientalsk Udseende, hvid,
omgiven af en høj Mur, som Moskeernes
Kupler og slanke Minareter rager op over; Gaderne
er snævre, men usædvanlig rene; der findes en
græsk og en katolsk Kirke, flere Klostre,
europæiske Hoteller, gode Karavanseraier,
offentlige Bade og et smukt Residensslot for
Guvernøren. T. driver en Del Fabrikation af Tæpper
og Tekstil, men er ellers overvejende en
Handelsby, hvorfra Karavanerne gaar til Sudan ad
den store Ørkenvej over Mursuk og Bilma til
Bornu og over Ghat og Ghadames til Sokoto og
Timbuktu. Den er Sædet for de europæiske
Konsuler og har regelmæssig
Dampskibsforbindelse med Malta og andre europæiske Havne.
Historie. Landskabet T. hørte i Oldtiden
til Karthago og blev af Grækerne kaldet T., »de
tre Byer«, efter de tre vigtigste Pladser Oea,
Lepta og Sabrata. Under Romerne hørte det
først til Provinsen Africa, senere gjordes det til
en egen Provincia Tripolitana. 644 erobredes
det af Araberne under Amru og tilhørte i de
følgende Aarhundreder forskellige arabiske
Dynastier. 1510 indtoges Hovedstaden af
Spanierne, og 1530—51 hørte det til Johanniterridderne.
1551 erobrede Tyrkerne Landet, men det var i
den følgende Tid nærmest uafhængigt og
berygtet for sit Sørøveri, hvorfor Hovedstaden
gentagne Gange blev bombarderet af europæiske
Flaader, saaledes 1663 af Englænderne under
Blake og Narborough og 1665 og 1728 af
Franskmændene. Først 1835 gjorde en tyrkisk
Ekspedition Ende paa Sørøveruvæsenet, og T. blev
gjort til et Vilajet under det tyrkiske Rige.
1911 udbrød der Stridigheder mellem Italien og
Tyrkiet om T., og Italienerne besatte Landet med
en Hær og annekterede det officielt November
1911, og ved Freden i Ouchy Oktbr 1912 opgav
Tyrkiet sine Krav paa Herredømmet over T.
I de følgende Aar underlagde Italien sig
efterhaanden det udstrakte Terræn og naaede i
Sommeren 1914 endog at besætte Mursuk og
Ghat. Ved Italiens Indtræden i Verdenskrigen
1915 rejste de indfødte Stammer sig imidlertid til
Oprør, støttet af den fanatiske
muhammedanske Sekt Senussierne i Cyrenaica, og
Italienerne saa sig efterhaanden nødt til at rømme det
Indre, og en Tid var Havnene T. og Homs de
eneste af Italienerne besatte Pladser. Efter
Verdenskrigens Afslutning 1918 har de imidlertid
atter besat hele Omraadet.
C. A.
Tripolit er Gips, der før Brændingen har
faaet en Tilsætning af Kridt, Magniumkarbonat,
Sand og undertiden Kokspulver, og som
anvendes til Bygningsmateriale og Gipsbind, idet T.
hærdner hurtigere og ikke er saa sprød som
almindelig Gips.
K. M.
Tripolizza [-’litsa], Tripolis, By i det
sydlige Grækenland paa Halvøen Peloponnes,
ligger 130 km VSV. f. Athen 663 m o. H. paa
en Højslette i Nomos Arkadia. (1920) 11062
Indb. T. er en moderne By, der er grundlagt
omkring 1770 og opført af Resterne af de tre
gamle Byer Tegea, Mantinea og Pallantion,
hvilken Omstændighed den skylder sit Navn. T.
har et Gymnasium og er Sæde for en
Ærkebiskop. Det er den livligste Handelsplads i det
indre Peloponnes. En Jernbane fører til Argos
og Korinth. Straks efter Grundlæggelsen blev
T. Sæde for den tyrkiske Pasha af Morea. 1821
indtoges den af Grækerne, der nedsablede hele
den tyrkiske Befolkning. 1825 toges den tilbage
af Ibrahim Pasha, der lod den næsten helt
ødelægge. Først fra 1828 begyndte T. at rejse sig
igen.
(H. P. S.). N. H. J.
Trippel [’trepəl], Alexander, schweizisk
Billedhugger, f. 1744 i Schaffhausen, d. 1793 i
Rom. Han kom som ganske ung til London,
hvor han fik sin første Kunstuddannelse,
studerede under Wiedewelt og Stanley i Kbhvn,
vandt her den lille Guldmedaille 1767, den store
1768 og virkede i Danmark henved en halv
Snes Aar. 1771 tog T. over London og Paris til
Rom, hvor han arbejdede en Tid (senere rundt
om i Schweiz). Hans antikprægede Kunst med
dens klassisk rolige Holdning nød megen
Anseelse i Rom og fik vistnok ogsaa nogen
Betydning for Thorvaldsen’s Udvikling. Hans mest
bekendte Værker er: »Goethe« (Buste i
Arolsen, en Gentagelse i Weimar-Biblioteket),
»Vestalinde« (Slotshaven i Pillnitz),
Monumenter for Grev Czernichev (dels i den Casan’ske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
