Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trisse - Trissemuskel - Trisseværk - Trissino, Giangiorgio - Tristan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
oven, dels i den følgende T., og med den sidste
Taljeløber vist op over en fast T., faas
Potenstrisseværket (Fig. 3), saaledes
kaldet, fordi Forholdet mellem Byrde og Kraft
her teoretisk er som 2 i den Potens, der
angives ved Antallet af de løse T., paa Fig. 3
altsaa 2, eller Byrden Q er her 4 Gange saa stor
som Kraften P. I Praksis bliver Kraften her
som ved alle Trisseværker betydelig større,
end den teoretiske Beregning giver; dette
skyldes Taljeløberens Tovstivhed og
Gnidningsmodstanden mod Skivernes Omdrejning.
Potenstrisseværket hører nærmest hjemme i de
fysiske Kabinetter; men det almindelige Trisseværk,
Taljen, spiller en stor Rolle i det daglige Liv,
saaledes navnlig om Bord. Den tyske
Benævnelse er Flaschenzug; den fortvivlede
danske Oversættelse heraf Flasketræk er
heldigvis paa det nærmeste gaaet i
Glemmebogen.
I Værkstederne bruges navnlig ved
Monteringsarbejder ofte et særegent Trisseværk,
Differenstrisseværket, som skematisk
er fremstillet ved Fig. 4. Det har i den øverste
Blok to sammenhængende Skiver, en mindre,
k, og en lidt større, g. Byrden Q hænger i
Blokken l. Taljeløberen er her en lukket Kæde,
Parterne a og b bærer Byrden, som løftes, naar
man arbejder i Pilens Retning i Parten d med
en Kraft, som kan kaldes P. Skivernes Radier
benævnes R og r. At dreje til venstre i Pilens
Retning tilstræber Kraften P med Arm R og
desuden 1/2 Q med Arm r, at dreje til højre 1/2
Q med Arm R. Man kan altsaa opstille den
teoretiske Ligevægtsligning:
P . R+1/2 Q . r = 1/2 Q . R, hvoraf Forholdet
mellem Byrde og Kraft:
Q/P = 2R/R—r = 2/1—r/R, som ses at blive større,
jo større Forholdet r/R bliver, med andre Ord,
jo mere Skiven k nærmer sig til Skiven g i
Størrelse. Er g og k meget nær lige store, idet
Forskellen paa deres Skivers Omkreds kun er
eet Kædeled, vil man, naar Trækket i d
ophører, og P altsaa bliver 0, med saa stor
Tilnærmelse have 1/2 Q . r = 1/2 Q . R, at
Gnidningsmodstanden vil forhindre Q fra at løbe ned.
Differenstrissen eller, som den ofte benævnes,
Differenstaljen, bliver saaledes
selvbremsende, og skal der fires af, maa man da
trække i Kædeparten c. For yderligere at
forstørre Forholdet Q/P kan man lade P virke paa
en lukket Kæde, lagt om et større Kædehjul,
sat paa fælles Aksel med Skiverne g og k [1].
Under Differenstalje er vist en saadan
af almindelig Konstruktion, men uden
Kædehjul. I Banden paa Skiverne g og k er der
Lejer eller Tænder, hvori Kædens Led griber
ind. Skiven l har en glat Rille.
(F. W.). D. H. B.
Trissemuskel, d. s. s. Trochlearis, se
Øjemuskler.
Trisseværk, se Trisse.
Trissino, Giangiorgio, italiensk Digter,
f. i Vicenza 8. Juli 1478, d. i Rom 8. Decbr
1550. Han var meget lærd, havde lært Græsk
af Grækeren Chalkondylas, tillige en fornem
Mand, som stod baade Kirkens og de verdslige
Fyrster nær, tjente Paverne Leo X og Clemens
VII som diplomatisk Sendebud og levede for
Resten dels i sit Palads i Rom, dels paa sine
forskellige Landejendomme. I sine Arbejder
viser han sig som en pedantisk Efterligner af
Antikken, saaledes i Heltedigtet L’Italia
liberata dai Goti (1. Del Rom 1547; 2. Del Venedig
1548); det er i rimfri Jamber, anlagt som
Efterligning af Homer’s Iliade og som Modstykke til
Ariosto’s romantiske Heltedigtning; Belisar er
dets Hovedperson. Det tilegnedes Karl V, hvem
T. selv overleverede det i Augsburg; til
Belønning fik han en Grevetitel for sin Søn. Paa
Dramaets Omraade optraadte T. som
Regeldyrkeren, den bevidste klassiske Kunstdigter,
med Tragedien Sofonisba (skrevet 1515,
udgivet i Rom 1524), et Arbejde, som virkelig
indgyder Læseren Agtelse ved ret smagfuld
Efterligning af de græske Tragikere og ved køn
Lyrik i Korsangene; den fik megen Betydning
som det tidligste i sin Art i Europas nyere
Litteratur. T.’s lyriske Digte, hvoraf mange er
henvendte til de ikke faa Kvinder, der
efterhaanden var Genstand for hans Kærlighed,
vidner i Formen ogsaa om hans Lyst til
antikiserende Forsøg. Som Grammatiker er T.
interessant ved sine fonetiske Ideer og sit Forslag
om at indføre ny Bogstaver i Modersmaalets
Betskrivning, hvilket affødte megen Polemik.
Samlede Værker ved S. Maffei (Verona 1729).
(Litt.: B. Morsolin, G. G. T. [2. Udgave
Firenze 1894]).
(E. G.). E. M-r.
Tristan [fr. tri’stã], keltisk Sagnhelt; var stor
som Kriger, Jæger og Harpespiller, men blev
fremfor alt berømt ved sit Kærlighedsforhold til
Isolde. Han levede i Cornwales hos sin Onkel Marc
og blev af denne sendt til Irland for paa hans
Vegne at bejle til Dronningens Datter Isolde.
Marc’s Bejlen modtoges gunstig, og T. drog
tilbage med Prinsessen, hvem hendes Moder
havde medgivet en Trylledrik, som hun skulde
dele med sin Ægtefælle, og som havde den
Egenskab, at den knyttede dem, som drak den,
sammen i en evig Kærlighed. Ved en
skæbnesvanger Fejltagelse af Ternen Brangaine
kommer Isolde til at dele Drikken med T., og de
to er nu uopløselig forbundne ved en
uovervindelig gensidig Lidenskab. Der udvikler sig
deraf en Mængde Konflikter; til sidst jager
Kong Marc dem begge ud i den vilde Skov,
hvor de frister Livet kummerligt; endelig
skilles de. T. drager bort til Amorica og ægter en
anden Isolde, men kan aldrig glemme den
første. Han saares i en Kamp, og kun hans første
elskede kan helbrede Saaret; men han dør,
inden hun kommer, og af Fortvivlelse udaander
hun ved hans Lig. Saaledes er nogle af
Hovedlinierne i det berømte Sagn om T. og Isolde;
de ældste og interessanteste Behandlinger af
det findes i to franske Digte fra 12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
