Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Troels-Lund, Troels Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter en Levnedsbeskrivelse af Mogens
Hejnesen, viste det sig klart, at hans Hovedinteresse
laa paa helt andre Punkter, i Fremdragelsen
af nyt Stof og end mere i den intuitive Evne
og i Fremstillingens Kunst; med sjældent Liv
og Anskuelighed udmalede han smaa
Tildragelser som Christian IV’s Fødsel og den unge
Konges Besøg hos Tyge Brahe, og Skildringen af
den færøiske Fribytter læstes som en Roman.
Fra andre Historikeres Side saa man med
nogen Mistillid paa Forfatterens rige Brug af
Fantasien, men da Johan Grundtvig angreb
hans Fremstilling af Peder Oxe, og hvad han
derved havde læst ud af
Rentemesterregnskaberne, forstod T.-L. med overlegen Dygtighed
at vise Angrebet tilbage (»Om Peder Oxes
Finansstyrelse« [1876]). Til disse malende
Skildringer af enkelte Tildragelser og
Personligheder føjede T.-L. meget senere (1893) en
Fremstilling af Christian IV’s Barndom under
den noget søgte Titel »Christian IV’s Skib paa
Skanderborg Sø« (2 Bd); men i Mellemtiden
havde han siden 1879 udsendt Bind for Bind
af sit Hovedværk »Danmarks og Norges
Historie i Slutn. af 16. Aarh.«. Efter Planen skulde
heri baade skildres den indre og den ydre
Historie, men T.-L. begyndte med en første og
naaede ingensinde til den sidste. Hans Værk
er da ogsaa først og fremmest mærkeligt ved
at give en saa fyldig Skildring af det daglige
Liv som intet tidligere. Efter et almindeligt
Omrids af Land og Folk fremstiller T.-L.
Bøndernes og Borgernes Boliger, Herregaarde og
Slotte; han viser, hvorledes man gik klædt, og
hvad man spiste, følger Menneskets Liv under
Hverdag og Fest, fra Fødsel og Daab til
Trolovelse og Bryllup. Med rigtigt Blik har
Forfatteren valgt at fremstille alt dette for det 16.
Aarhundrede, det ældste Tidsrum i Norden,
hvor Kilderne tillader at trænge dybt ind i
disse dagligdags Forhold, men naar han
skildrer Livet i Datiden, sker det dog stadig paa
Baggrund af, hvad der ligger forud, ofte lige
tilbage til Oldtiden, ofte ogsaa med Blik mod
den seneste Eftertid. Over for de første Bind
af Værket kunde Kritikken undertiden bebrejde
T.-L. Mangel paa tilstrækkelig Kundskab, men
stadig fordybede han sig mere og mere i sit
Emne; han beherskede et vidtstrakt,
mosaikagtigt Stof (der delvis var ham tilgængeligt
gennem hans Forgænger N. Jacobsen’s
Samlinger) og han forstod at læse meget ud af selv
den mindste Oplysning. Ogsaa i Fremstillingens
Kunst gjorde T.-L. under Udarbejdelsen store
Fremskridt; i et til det yderste
gennemarbejdet Sprog, fuldt af træffende Udtryk og
slaaende Billeder, førtes Skildringen fremad i
behagelig Bredde, baaret af en let Humor,
saaledes at Forfatteren vandt sig en stor,
interesseret Læsekreds. De Resultater, T.-L. naaede
til paa et før saa lidet dyrket Omraade, trænger
dog endnu til Efterprøvelse, hans Skildring af
Renaissancens fyldige Livsstrøm, malet i grel
Modsætning til Middelalderens Askese,
indeholder store Overdrivelser, og man vil næppe
følge ham i hans Opfattelse af Dagliglivet som
Historiens vigtigste Genstand. Den tyske
Historiker Dietrich Schäfer fældede en haard
Dom over T.-L.’s Værk, af hvis første Dele der
foreligger en tysk Gengivelse (»Das tägliche
Leben in Skandinavien« [Kbhvn 1882]); over for
ham, der var en ivrig Kæmper for den rene
Statshistorie, forsvarede T.-L. i et lille Skrift
»Om Kulturhistorie« (1894) heldigt denne med
skarpe Vaaben og varm Følelse. Hvad han
selv giver, er dog kun en enkelt, speciel
Side af Kulturens Historie. Personlig ser han
i det nævnte Skrift sit Værk som Led i Stræbet
for Danmarks Genoprejsning efter dets
politiske Nederlag, og han peger paa den indre
Forbindelse mellem det og en Række Smaaskrifter,
hvori han havde søgt at opretholde Tilliden til
Danmarks Modstandsevne (»Om Kjøbenhavns
Forsvar« [1880] og mange senere).
Efter at T.-L. ligesom til Afveksling havde
skildret Christian IV’s Barndom i ovennævnte
Skrift, kom han med sit Hovedværks 12. Bind:
»Ægteskab og Sædelighed« ind paa delvis ny
Sider af Kulturlivet. Endnu mere gælder dette
det 1. Bind: »Livsbelysning« (1898), hvortil ret
nøje slutter sig det særskilte Skrift
»Sundhedsbegreberne i Norden i d. 16. Aarh.« (1900). Fra
Livets Yderside naaede Forfatteren dermed ind
til mere centrale menneskelige Problemer, og
især i »Livsbelysning« (ogsaa i tysk
Oversættelse) ses det 16. Aarh. paa den videste
Baggrund; i kort Overblik fra et enkelt
Hovedsynspunkt følger T.-L. Menneskehedens Historie fra
de ældste til de seneste Tider. Paa en
ejendommelig Maade forbandtes her Studier og
Interesser fra T.-L.’s Ungdom med, hvad han
siden havde gennemgransket, og aandfuldt og
fint var Synspunktet gennemført; ikke mindre
traadte dets Ensidighed frem, men sikkert er
dette Værk dog et af de mærkeligste Udslag af
dansk Aand ved Aarhundredskiftet. — Endelig
udgaves 1901 14. Bd af »Danmarks og Norges
Historie«, indeholdende »Livsafslutning«, og
dermed sluttedes den Del af hele Værket, der
kaldes »Dagligt Liv i Norden i d. 16.
Aarhundrede«; heraf er siden udkommet først en
Folkeudgave og senere to illustrerede
Folkeudgaver. — Spredt over Norden i et Antal af
c. 29000 Eksemplarer har dette Værk vundet
en overordentlig Folkeyndest og er for utallige
Mennesker blevet et Middel til at vække
historisk Interesse, ligesom særlig »Livsbelysning«
ved sit panteistiske Grundsyn og sin Tro paa
Udviklingens Betydning hos mange omkring
Aarhundredskiftet blev medbestemmende for
den Livsanskuelse, som de sluttede sig til.
Efter nogle Aars Pause fortsatte T.-L. sin
litterære Virksomhed. Som en Slags Erstatning for
den manglende politiske Historie i »Danmarks
og Norges Historie i Slutningen af 16.
Aarhundrede« udsendte han en fin Personskildring,
»Peder Oxe, et historisk Billed« (1906), og han
skitserede den større Baggrund i det samtidige
Europa i et (dog mindre vellykket) Afsnit i
»Verdenskulturen« (ogsaa særskilt: »Nye
Tanker i det 16. Aarhundrede«, 1909). Til samme
Tid hører hans aandfulde Skildring af »Mand
og Kvinde; Renæssance-Brydninger hos de
latinske Folk« (kun udkommen i
Samlingsudgaven »Historiske Fortællinger«, 1910—12). Vid
Udbredelse fandt hans Pjece »De tre nordiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
