Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Troels-Lund, Troels Frederik - Troelstra, Pieter Jelles - Troens Artikler - Troense - trofisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brødrefolk« (1906), der forfattedes i Anledning
af den svensk-norske Unions Opløsning 1905 og
viste Forfatterens faste Tro paa
Skandinavismen; den bidrog ved sin upartiske Opfattelse
og sin rolige Fremstilling til at dæmpe den
navnlig paa svensk Side raadende Misstemning.
Efter sin Halvfjerdsaarsfødselsdag 1910
samlede T.-L. navnlig sine Kræfter om
Nedskrivningen af sine Erindringer, men efter at han
heri var naaet til det andet Studenteraar, fik
det stærke Indtryk af Verdenskrigen og hans
Hustrus Død 1917 ham til at ændre Planen. Den
Livsopfattelse, som nu fyldte ham, lod ham
udvide den til at omfatte »Lyslæren«s og
Udødelighedstroens Udvikling i det 19. Aarhundredes
Danmark«. Under Titlen »Bakkehus og
Solbjerg« udkom 1. Del ved 80-Aars Fødselsdagen
1920, der, ligesom det tidligere Jubilæum 1910,
gav Anledning til megen Hyldest, bl. a. et
Studenterfakkeltog. 2. og 3. Del fremkom først
efter Forfatterens Død (1921 og 1922), og det
samme var Tilfældet med det efterladte
Fragment af Erindringerne, »Et Liv, Barndom og
Ungdom« (1924). Det store Alderdomsværk er
et Modstykke til »Dagligt Liv«, i begge vil
Forfatteren skildre en Varmebølge i Aandslivet, en
Revolution mod Kirkens Tro. I 19.
Aarhundrede er det nye Livssyn knyttet til en
Naturbegejstring, der herhjemme har sin Rod i
Bakkehuskredsen. Det centrale i
Livsanskuelsen er Opfattelsen af Døden, nemlig
Udviklingen fra Kirkens Tro gennem
Naturforklaringens evige Søvn til Troen paa et Gensyn med
dem, man i Livet har elsket. Denne Linie
forfølges fra Rahbek gennem Grundtvig, Ingemann,
Hauch, Heiberg og Paludan-Müller til
Kierkegaard, med hvis Berlinrejse Værket afsluttes
uden at være fuldendt. — T. blev 1901 Medlem
af Videnskabernes Selskab og 1902 af Det kgl.
danske Selskab for Fædrelandets Historie og
Sprog. (Litt.: Kn. Fabricius,
»Troels-Lund« [1921] [i Serien »Mennesker«]; Kr.
Erslev’s og Harald Høffding’s Taler i
Videnskabernes Selskab 4. Marts 1921; Hans
Høffding i »Ord och Bild« 1920, p. 625—37).
(Kr. E.). K. Fa.
Troelstra [’tru.£stra.], Pieter Jelles,
hollandsk Politiker, f. 20. April 1860 i
Leeuwarden. Han blev efter juridisk Uddannelse i
Groeningen Sagfører i sin Fødeby, virkede i
øvrigt i sin Ungdom som Digter i det frisiske
Sprog. 1893 tog han Bopæl i Amsterdam,
stiftede 1894 sammen med van Kol
»Socialdemokratische arbejderspartij«, blev 1897 Medlem
af Andet Kammer. Ved Agitation og sit Arbejde
i Rigsdagen blev den veltalende, kundskabsrige
og fantasifulde T. Fører og Banebryder for det
hollandske Socialdemokrati. Han vandt
herigennem ogsaa en betydelig Position inden for det
internationale Socialdemokrati og blev en af
dettes mest kendte Navne. Under
Verdenskrigen arbejdede han ivrig for Bevarelse af
Hollands Neutralitet og optog 1917 et Samarbejde
med Hj. Branting for at skabe et internationalt
socialdemokratisk Fredsprogram; men medens
Branting vandt Ry som ententevenlig, kom T.
i Kraft af de fra de svenske forskellige Forhold
i Holland til at staa som tyskvenlig. T., der
tidligere havde samarbejdet med de Liberale i
Kampen om demokratiske Reformer, søgte
straks efter Krigens Slutning, paavirket af
Eksemplet fra Tyskland, at rejse en revolutionær
Bevægelse i Holland, hvad der imidlertid hurtig
viste sig at være ganske frugtesløst og forgæves.
H. J-n.
Troens Artikler, se articuli fidei.
Troense, Ladeplads paa Nordøstkysten af
Øen Taasing (Bregninge Sogn, Sunds Herred);
den havde 1. Februar 1921 215 Gaarde og
Huse med 614 Indbyggere (1911: 632, 1901: 794).
Der er her Dampskibsbro med 6,3 m Dybde ved
Brohovedet og Baadebro (3,2 m) samt
Skibsværfter. I Byen er der Skole, opført 1790 og
senere udvidet; Toldkontrolsted, Lodsstation,
Postkontor og Telegrafstation; endvidere
Badehotel og Gæstgiveri samt Handlende og
Haandværkere. Skønt T. endnu er et godt besøgt
Badested, er Folkemængden dog gaaet
betydelig ned, idet den i forrige Aarhundrede har
været oppe paa c. 950.
(H. W.). M. S.
trofisk (græsk). Ved t. Processer forstaar
man i Fysiologien og Patologien i
Almindelighed alle Processer, der vedrører Cellernes eller
Organernes Ernæring, Vækst og Nydannelse.
Med t. Indflydelse menes derfor alle de
Indflydelser (Tilførsel af Næringsstoffer,
Blodtilførsel, Nervesystemets Indvirkning eller
Virkningen af særlige Stoffer fra den indre
Sekretion), der paavirker de enkelte Organers eller
hele Organismens Ernæring og Vækst. Især i
Sammensætningerne hypertrofisk og atrofisk
benyttes Ordet tillige om Resultatet af disse
Processer, man taler saaledes om et
hypertrofisk Organ, ɔ: et Organs som har faaet en
usædvanlig stærk Udvikling (se Hypertrofi),
og om atrofiske Organer, ɔ: Organer, som er
abnormt smaa, enten fordi de aldeles ikke har
udviklet sig, eller fordi de har undergaaet
degenerative Processer (se Atrofi). Ordet
rummer saaledes en Række ret forskellige
Betydninger og er ofte brugt paa ret uklar Maade.
Man har derfor paa de fleste Omraader søgt at
erstatte det med mere bestemte Udtryk for de
Processer, som i de givne Tilfælde virkelig
finder Sted. Et af de Steder, hvor det endnu
benyttes, er for at betegne visse Virkninger af
Nerver (t. Virkning) paa Cellernes og
Organernes Ernæring. Det er et for længst kendt
Forhold, at naar Øjets Følenerve (Nervus
Trigeminus) gaar til Grunde, fremkommer der
Saar paa Hornhinden, der kan medføre
fuldstændig Ødelæggelse af Øjet. Man har derfor
antaget, at denne Nerve skulde indeholde t.
Nervetraade, hvis Funktion var at opretholde
og regulere Hornhindens Ernæring.
Fremkomsten af disse Saar lader sig dog muligvis
forklare derved, at Lammelsen af Følenerverne
medfører, at Øjet ikke mere beskyttes ved de
naturlige Beskyttelsesmidler (Blinkning,
Taareflod) mod Rifter og Saar, gennem hvilke der
let gives Adgang for Mikroorganismer, der da
bevirker en Betændelse. Tillige spiller den
samtidig indtrædende Lamning af
Blodkarrenes Muskulatur en Rolle. Under visse Forhold,
langvarig Irritation af en Nerve, har man
iagttaget abnorm stærk Vækst af den
Legemsdel, der innerveres af vedkommende Nerve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
