Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Troja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa til en Række gode Ræsonnementer, men
maa nu efter de paa Stedet foretagne
Undersøgelser betragtes som ganske bortfalden.
Det blev her som siden paa adskillige andre
Steder Heinrich Schliemann (s. d.),
der fremkaldte Løsningen. Tillid til ældgammel
Traditions Værdi og et ejendommeligt intuitivt
Blik drev ham til at forsøge paa ved en
Udgravning af det senere græsk-romerske Ilion at
bringe Sagen paa det rene. Hans Undersøgelser,
der dreves med en for Detailundersøgelserne
skæbnesvanger Energi, førte hurtig til
forbavsende Resultater. Arbejdet voksede stærkt og
spændte med en Række Afbrydelser over Tiden
1871—78. En Fortsættelse planlagdes, efter at
Opfattelsen af det saaledes fundne gennem
videnskabelige Studier, navnlig af W.
Dörpfeld, var blevet klaret, og paabegyndtes af
Schliemann i Forbindelse med Dörpfeld 1890.
Aaret efter døde Schliemann, men
Undersøgelsen fortsattes 1893—94 af Fru Schliemann, ved
Dörpfeld, saa vidt, at
Hovedspørgsmaalenes Løsning nu maa
være mulig.
Det har da vist sig, at det
græsk-romerske Ny-Ilion laa paa
en Plads, som gennem
Aartusinder havde været Genstand for
Borg- og Stadbebyggelse. De
ældste Lag, der fremdroges paa selve
Klippegrunden, indeholdt
adskillige Stensager og tillige Lervarer
af en saa primitiv Art, at de maa
hidrøre fra Stenalderen og ligge
tilbage i 3. Aartusinde f. Kr.
Gennem Fundene i de vekslende Lag
opefter kan det dernæst erkendes,
at Stedet, hvis Beliggenhed, som
allerede nævnt, efter
Oldtidsforholdene var ypperlig, vel til
Tider har været opgivet, men at ny
Bebyggelser Gang efter Gang er
opstaaede. Ny Lag er, idet der
sjælden gravedes ned i de ældre
Ruiner, men kun planeredes, stedse føjedes til
ovenpaa, saa at til sidst ikke mindre end 20 m’s
Opfyldning kom til at dække Klippen, Saaledes
var det forholdsvis let at erkende de skiftende
Bebyggelser, Lag efter Lag, ofte skilte ved Jord
og Grus. Schliemann adskilte ikke mindre end
7 Lag, og nu mener man endog at kunne tælle
9, hvoraf dog en Del er uanselige. Ny-Ilion er
det øverste (Schliemann’s 7.) Lag; Lagene 2
(3) og 6 er de, der særlig har Betydning.
Mægtigst og i det hele de betydeligste er de
Mure og Bygningsrester, som hører til 2. (3.)
Lag. Svære Mure begrænser en rundagtig
Flade, indtil c. 110 m lang, 93 m bred, med en
Grundflade af c. 8000 m2. Muren, hvis Forløb
paa c. 1/3 er ukendt, dannede en ret
regelmæssig Mangekant, i hvis Hjørner der med
Mellemrum var anbragt svære, fremspringende
Taarne. Nedadtil dannede Ydersiden en stejl
Skraaning og var bygget af Brudsten, foroven
var den paa begge Sider lodret og var dannet
af Stedets nationale Byggemateriale, svære,
soltørrede Lertegl (0,67 X 0,45 X 0,12 m store), med
indskudte Bjælker. Underbygningen dannede
opefter en jævn, vandret Flade, c. 4 m bred.
Forneden fulgte den Undergrunden og blev
saaledes af vekslende Højde, fra 1—1,5 m. Den
lodrette Del af Muren staar endnu i indtil 2,5
m’s Højde, men har oprindelig været omkring
ved 4 m høj. Tykkelsen er 3 1/2—4 m.
Denne Mur havde i det mindste to brede
Porte, den ene mod SV., 4 m bred, den anden
en lang, 3 m bred Gennemgang gennem et
vældigt Taarn. Op til og i begge Porte stiger
Terrainet stærkt indefter. Det store Taarn (Fig. 3)
er c. 40 m langt, 18 m bredt og springer ikke
mindre end 18 m frem foran Murlinien.
Indvendig var Gennemgangen paa Siderne afstivet
med svære Planker; sikkert var den ogsaa
overdækket, saaledes at der oven paa Taarnet
dannedes et bredt Plateau.
Paa et noget senere Tidspunkt byggedes ny
Porte, ligesom ogsaa Murlinien paa nogle Steder
ændredes. Den store Port kunde ikke
ombygges; følgelig droges her en ny Mur saa langt
foran den gamle, at Porten helt dækkedes, i
Linie med Taarnets Forside (se Fig. 3). En
ny Port anlagdes i den gamles Sted, lidt
østligere, og Sydvestporten ombyggedes, saaledes
at begge fik den ogsaa fra Tiryns (s. d.) kendte
Propylæform, med en ydre og en indre Port,
der begrænsede et stort, gaardlignende
Portrum, en Forhal og en Baghal, begge aabne.
Den nyanlagte Port synes ligesom Taarnporten,
som den afløste, at have været Borgens
Hovedtilgang. Den ny Murlinie er den, der ses i
Fig. 2, Ældre Borg.
Omtrent i Midten af det af Muren
begrænsede Borgplateau fandtes Dele af et
Paladsanlæg med Hovedrum af lignende Art som i
Tiryns. Gennem en indre Port (Prothyron) og
en Gaard med aabne Sidegange kunde man naa
frem til Mandsbygningen, Megaron, med
dens Forsal, 10 m i Kvadrat, og den
mægtige Hal, der med en Bredde af 10 m maalte
20 m i Længden og havde et stort, rundt
Arnested. Umiddelbart ved Siden af og parallelt med
Mandsbygningen laa en anden mindre Hal,
antagelig Fruerstuen med dens to Forrum.
 |
| Fig. 1. Troja. 6. Lag. Mykenisk Borgmur. C. 1600 f. Kr. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
